Lander i aften: Sonde skal bore i, hvorfor Mars er livløs

For første gang kan vi mennesker få muligheden for at kigge dybt ind i kernen på en anden planet.

Ved at sende et særligt radiosignal tilbage til Jorden, kan forskere se, hvordan Mars' rotation vipper en lille smule. Det kan afsløre, hvad den skjuler i sit indre.

I aften klokken cirka 21 bliver skæbnestunden for NASAs nyeste Mars-fartøj.

Det såkaldte InSight-landingsfartøj rammer overfladen på Mars efter en seks måneder lang rejse, hvor det har tilbagelagt 479 millioner kilometer gennem det kolde og mørke rum.

InSights skal ned og efterforske undergrunden på Mars. Indtil nu har forskerne bogstaveligt talt kun skrabet i overfladen på den røde planet med forskellige instrumenter på de forrige missioner.

InSight skal derimod se helt ind i planetens indre. Den skal blandt andet sende en sonde ned til fem meter i undergrunden og måle, hvordan Mars' klipper og andet materiale leder varme.

- Vi vil gerne forstå to ting. Vi vil undersøge, hvordan temperaturen på Mars ændrer sig henover en dag og henover et år. Og så vil vi se, hvor meget varme der kommer op fra Mars' indre, siger John Leif Jørgensen, professor i rumfartsteknologi på DTU Space.

Ny sonde skal spidde Mars

InSights undergrunds-sonde er formet som et lille spyd med et lod indeni. Loddet kan så hejses og slippes, så spyddet slår sig selv dybere ned i undergrunden. På vejen ned udsender sonden nogle varmeimpulser, som man måler spredningen af.

InSight skal også være med til at give et klarere billede af, hvor aktiv Mars' undergrund er i dag.

Det undersøger den ved at sætte et seismometer ud på Mars' overflade, som skal undersøge hvordan marsskælv ser ud, når man kan lytte til planetens inderste hemmeligheder.

Det vil give forskerne et billede af, hvordan Mars' undergrund er opbygget. I sidste ende skal den viden bruges til at be- eller afkræfte, om Mars' undergrund ligner Jordens så meget, som vi tror.

Vi ved i dag, at der for længe siden har været flydende vand på Mars. Marsforskere har fundet tydelige tegn på floder og vandløb på tidligere missioner. Det tyder på, at Mars en gang har været meget ligesom Jorden, men at den siden har mistet sin atmosfære, så vandet er fordampet.

Er Mars som et kogt eller et ukogt æg?

Forskernes bedste bud på, hvorfor atmosfæren er forsvundet, er, at den flydende del af planetens kerne er størknet eller frosset til. På Jorden danner den flydende kerne det beskyttende magnetfelt, der holder atmosfæren i sikkerhed fra solens stråling.

- Vi forestiller os, at Mars er ligesom Jorden med blandt andet en flydende kerne. Og det gør vi, fordi de to planeter ligner hinanden udefra. Men vi ved det ikke. Hvis vi kan se en flydende kerne eller rester efter en, kan det give en ledetråd til, hvorfor Mars ikke længere har en atmosfære, siger John leif Jørgensen til DR Viden.

Og det undersøger man ved at se, om planeten roterer jævnt eller med en lille usikkerhed.

Man kan sammenligne det med at rotere et råt og et hårdkogt æg - det rå æg vil rotere ujævnt, fordi den flydende æggemasse bevæger sig rundt i ægget, hvorimod det hårdkogte æg vil rotere jævnt, da indmaden er blevet fast.

Det samme gælder for planeter. Hvis Mars stadig har en rest af en flydende kerne, vil man kunne måle det på planetens rotation. Så InSight-sonden skal stå helt stille og sende et ultrapræcist radiosignal ned til Jorden. Ved at måle på om det signal står og vipper, kan man se, om planeten roterer jævnt eller ujævnt.

Jorden kan være den nye Mars

Mars er i dag en rå ørkenplanet, hvor det eneste, der titter op fra det røde sand, er grå og sorte klipper, og hvor man kan se resterne fra vandløbene, der var der, engang før Solen blæste atmosfæren væk.

Og måske er det landskab også Jordens fremtid. Hvis InSight-sonden kan vise os, at planeter som Mars med flydende kerner langsom køler så meget ned, at magnetfeltet til sidst svigter, så bliver det også Jordens fremtid.

I så fald bliver det først et problem her om mange år. Processen, hvor Mars' kerne er kølet ned og har stoppet med at danne et kraftigt magnetfelt, har formentlig taget millioner af år.

Du kan følge landingen live på DR.dk i aften. Det er fra klokken 20:30.

Facebook
Twitter