Danmarks nye superhjerne

Teknologi

Like-liderlig og snotforvirret: 5 måder din smartphone fuckr md dn hjerne

Teknologien kan påvirke dine tanker ganske voldsomt, og din smartphone kan svække din stedsans, give dig dårlige vaner og gøre dig i dårligt humør.

Der er mange ting, der er ved at få en ende: Et stabilt klima, DVD-afspillere og folk med en flot og sirlig håndskrift.

Og nu er det også slut med en god diskussion ved middagsbordet.

Til fodboldaften med gutterne kan man ikke længere diskutere, hvem der vandt VM i fodbold i 2002, for svaret kan findes på Google på to sekunder.

Og der er ikke noget at diskutere, også selvom du var stensikker på, at det var Tyskland, der tog guldet hjem.

Det betyder, at den kvikkeste i lokalet nu er personen med den hurtigste telefon og den bedste Google-søgning.

Ifølge DR Medieudvikling brugte 68 procent af danskerne dagligt internettet på telefonen i 2017. Især de 15-29 årige er helt vilde efter at tjekke de sociale medier, streame og spille spil. De bruger dobbelt så meget tid på telefonens internet som brugerne over 30 år.

Selvom telefonen er praktisk, underholdende og revolutionerende, så påvirker den også din hjerne og de kognitive funktioner (hvis du er i tvivl om betydningen af ‘kognitive funktioner’ kan du bare google det - du er jo alligevel på internettet lige nu).

Hukommelse

Det er fantastisk og surrealistisk, at vi har adgang til alverdens informationer i lommen. Men det påvirker også vores hukommelse, at vi har alt vores viden på vores smartphone.

Det er stadigt sparsomt med forskning på området, men Dorthe Berntsen, der er professor og centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Aarhus Universitet forklarer, at der er bestemte områder, hvor smartphonen beviseligt påvirker din hukommelse.

Din smartphone ændrer nemlig den måde, du bruger din hukommelse på. Når du ved, at du bare kan google, hvem Harald Blåtand er, så er der ingen grund til at huske det. Den viden, som vi mener, at vi nemt kan finde på internettet, gider vi ikke huske på.

Dorthe Berntsen forklarer, at vores hukommelse ikke er ødelagt, men vi bruger den anderledes og uddelegerer den - vi bliver simpelthen kognitivt dovne.

- Men det har vi altid gjort, når vi kan. Har du en ægtefælle, der kan huske alle fødselsdage, så gider du ikke selv bruge energi på at huske det. Når du skriver en huskeseddel, er det jo også et hjælpemiddel til din hukommelse, siger hun.

Forskellen er bare, at vi er mere afhængige af internettet end af en huskeseddel.

- Vi er blevet gjort meget afhængige af noget, vi ikke selv har så meget kontrol over. Det fungerer godt, så længe vi har adgang til internettet og vores smartphone. Men hvis telefonen går i stykker eller man har glemt den, så er både huskesedlen og vores viden væk, siger hun.

Når du scroller igennem sociale medier, kan det også påvirke din hukommelse. Du bliver bombarderet med forskellig information: En bekendt fra din folkeskole søger lejlighed, din moster har liket et kikset citat og din kammerat troller i et kommentarspor.

- For meget information på en gang vil altid være en belastning af korttidshukommelsen, fordi den har begrænset kapacitet. Det er ligesom, hvis tre personer taler til dig på samme tid. Når medier bombarderer os med forskellige oplysninger, kan vi ikke overskue dem. Korttidshukommelsen kan ikke følge med, lige meget hvor vigtige informationerne er, siger Dorthe Berntsen.

Orienteringsevne

Ligeså snart du sætter fødderne i en ny by, hiver du garanteret telefonen frem.

Skal du finde frem til byens museum, stationen eller din vens adresse, er GPS’en din ven.

Men det ændrer din hjerne. En undersøgelse fra 2006 viste, at Londons taxachauffører havde en større hippocampus end buschaufførerne, der i højere grad kørte de samme ruter.

Hippocampus er et område i hjernen, hvor menneskets orienteringsevne og hukommelse sidder. I hippocampus blev der fundet mere grå substans hos taxachaufførerne.

I den grå substans findes nervecellerne, der kan sende elektriske og kemiske signaler. Overordnet er nervecellerne det, der styrer vores hjerne.

Taxachaufførerne skulle over en årrække lære over 25.000 gader, og det havde påvirket området i hjernen. Men det modsatte kan muligvis også ske, når vi blindt følger vores GPS og ikke orienterer os i omgivelserne.

- Man kan forestille sig, at vi formentlig får et mindre område i hjernen, når vi ikke bruger stedsansen. Hjernen bliver specialiseret i det, vi bruger den til. Det er ligesom med muskler - når vi ikke bruger dem, bliver de mindre, siger Lars Kai Hansen, der er professor og leder af Sektion for kognitive systemer på Danmarks Tekniske Universitet.

Vaner og afhængighed

Du kender måske følelsen af, at det kribler i fingrene for at gribe ud efter din smartphone.

Måske tjekker du mobilen som det første om morgenen, mens din kæreste må ligge og glo ind i din telefons bagside. Du kan heller ikke lade være med lige at fiske telefonen op af tasken og lægge den på cafébordet, selvom du sidder og taler med din veninde.

Albert Gjedde, der er professor i translationel neurobiologi ved Syddansk Universitet og medforfatter på bogen ‘Den afhængige hjerne’, forklarer, at der sker en hel kæde af reaktioner i hjernen, når du gerne vil sidde med telefonen i hånden eller tæt på dig.

Og her er det særligt de sociale medier og apps-notifikationer, der holder dig i stødet.

- Med telefonen giver det en tilfredsstillelse, hvis der kommer et like eller andet, der har med dig at gøre. Man får en belønning i hjernen, fordi man bliver set eller tænkt på, siger han.

Når vi bliver afhængige af noget eller får en rigtig dårlig vane, er det fordi, at der er en belønning, der ofte indtræder hurtigt. Vores hjerne lærer nemlig, når dens belønningscentre frigiver stoffet dopamin.

- Men hjernen ved ikke, om kilden til dopaminen er god eller dårlig. Den kan bare mærke, at der er en masse dopamin, og det viser hjernen, at det er vejen at gå, siger Albert Gjedde.

Når du hele tiden tager telefonen frem, selvom der ikke er kommet en lyd fra den, er det fordi du gerne vil have, at der sker noget på den.

- Det er ligesom med rygning: Når du sidder med en cigaret mellem fingrene, er der en forventning om, at du snart får en nikotin-effekt, forklarer han.

Det er en betinget reaktion, når din hjerne har lært, at det er godt, at der er gang i din telefon.

- Men hvis belønningen ikke sker, når man sidder med telefonen og ubevidst håber på, at der sker noget, så kommer der en nedtur. Derfor venter de ‘afhængige’ jo hele tiden på notifikation om, at nogen har liket, skrevet eller snappet, siger Albert Gjedde.

Koncentration

Når lysten til at glo på din smartphone melder sig, betyder det ofte, at du har lidt svært ved at følge med i det, du ellers var i gang med. Pludselig er filmen, undervisningen eller den samtale, du havde med din ven, ovre, uden du har opdaget det.

Peter Dalsgaard, der er lektor i Interaktionsdesign på Aarhus Universitet, forklarer, at selvom også tidligere medier som TV og tegneserier har gjort os bekymrede på koncentrationens vegne, har der aldrig været noget, der snupper vores opmærksomhed så let som en smartphone.

- Smartphones har en form for handlekraft, der kan række ud mod os og indlede eller vedligeholde en form for interaktion. En bog er den samme i går, i dag og i morgen, mens feedet på Facebook og Instagram er anderledes. Der er hele tiden noget nyt, og smartphonen kan gøre opmærksom på sig selv med notifikationer, siger han.

Bare tilstedeværelsen af en telefon kan forstyrre dig.

Flere undersøgelser og eksperimenter viser, at hvis en telefon er lige i nærheden af dig, kan det nedsætte dine kognitive færdigheder, når du skal klare en opgave.

I 2014 udførte forskere et eksperiment, hvor øvelser i to sværhedsgrader skulle beregne deltagernes opmærksomhed og evner til blandt andet at planlægge, tage initiativ og huske detaljer.

Undersøgelsen viste, at når forskerne ved ‘en fejl’ lagde deres telefon på deltagernes bord og forlod lokalet, klarede de deltagere, hvor der lå en telefon på bordet, sig dårligere i den svære test end de deltagere, hvor forskerne i stedet havde ‘glemt’ en bog på bordet.

Så næste gang du er til fest eller knokler på kontoret er det en god ide at lade telefonen blive i jakkelommen, så du faktisk kan koncentrere dig.

Humør

Ændring i dit humør er faktisk ikke din smartphones skyld. Til gengæld er det muligvis de sociale mediers værk.

I 2014 kom resultaterne af et stort eksperimentfra Facebook, forskere fra Cornell University og University of California, hvor de havde brugt 689.003 profiler til at undersøge, hvordan bestemt indhold kan påvirke Facebook-brugernes humør.

De filtrerede de positive opdateringer fra de negative i brugernes feed. En del af brugerne så de positive opdateringer, mens andre så de negative opdateringer fra deres venner.

Eksperimentet viste, at det havde en lille påvirkning på brugernes egne opdateringer, hvis de blev mødt af enten positivt eller negativt indhold.

De brugere, der havde set en større andel af negative opdateringer, delte selv mere negativt indhold efterfølgende. Det samme skete hos de brugere, der blev mødt af overvejende positivt indhold. De delte efterfølgende mere positivt indhold.

Facebook kom under stor kritik efter eksperimentet blev offentliggjort, da der var debat om, de kunne tillade at manipulere med indholdet på den måde.

Men kritikken ændrer ikke på, at det ifølge studiet, er en god idé til at unfollowe ham den sure på Instagram og skjule Facebookvenner, der altid brokker sig - ellers ender du måske selv i dårligere humør.

Facebook
Twitter