Lig får skoven til at skifte farve: Kan blive en del af opklaring af mord i fremtiden

Blandt andet har rygere et stof i kroppen, som kan gøre træernes blade lysere.

Hvis en storryger er blevet begravet i skoven, kan bladene på træerne risikere at blive næsten helt hvide, fordi træet vil optage en masse kadmium fra liget. Og det kan droner måske i fremtiden lede efter, når de overflyver en skov. (© Kasjan Farbisz / Pixabay)

Et af de steder, hvor de let forsvinder, er i skoven. Den tætte bevoksning gør det besværligt at finde en person, hvis vedkommende er død.

Men nu kan der måske være en ny metode på vej, som gør det langt hurtigere at finde et lig i skoven.

Når et lig ligger på skovbunden eller er blevet gravet ned, vil det nemlig, i takt med at det bliver nedbrudt, udlede en masse næringsstoffer til jorden.

De næringsstoffer - eksempelvis kvælstof - vil planterne så optage, og det kan få deres blade til at skifte farve.

Jo, mere kvælstof, desto mørkere grønne bliver bladene.

Liget vil altså skabe en lille ø, der adskiller sig fra resten af skoven, hvor jordbunden, rødderne og bladene har ændret sig.

Og de ‘øer’ tror to amerikanske forskere, at man kan finde ved at flyve hen over skoven med ekstremt følsomme kameraer.

Det foreslår de i det videnskabelige tidsskrift Trends in Plant Science.

Selvom metoden endnu ikke er moden, ser den danske forsker Kristian Holst Laursen, alligevel et potentiale.

Han har nemlig selv været med til at udvikle en metode til at hjælpe politiet med at opklare forbrydelser ved hjælp af naturen.

Ikke en metode, der kommer lige foreløbig

For den danske forsker er ideen om at lede efter lig fra luften ved at analysere bladenes farver faktisk ikke helt hen i vejret.

I teorien burde det være muligt, forklarer han.

- Det er en spændende tanke. Og ud fra et planteernærings-perspektiv, så er det rigtigt, at hvis der ligger organisk gødning i jorden, vil det få bladene til at skifte farve, siger han.

Han mener dog, at der en række problemer, der skal løses, før idéen kan bruges til at opklare forbrydelser i praksis.

Nogle problemer, som de amerikanske forskere også selv nævner.

- Det største problem er, at der ikke er forskel på, om der ligger en død hjort eller et dødt menneske i skovbunden. Det vil skabe de samme ændringer af blade, rødder og jord, siger han.

De amerikanske forskere leder derfor efter nogle unikke markører, som kan vise, at det er et menneske, der ligger under trækronerne.

Og en af de markører, de foreslår at kigge efter, er grundstoffet kadmium, som mange rygere har store mængder af af i kroppen.

Optager planterne store mængder kadmium, vil bladene typisk blive lysere, og det kan nogle følsomme kameraer måske opfange.

Hunde, der kan lugte sig frem til, hvor en forsvunden person kunne ligge, er en vigtig metode til at finde forsvundne personer. Men i fremtiden kan en drone over skoven måske være ligeså effektiv. (Foto: Søren Steffen © Scanpix)

Der skal avanceret kamera-teknologi til

For at det kan lykkes at finde de her øer i skovene, som måske skyldes, at der ligger et lig, kræver det nogle meget følsomme kameraer.

De hedder hyperspektrale kameraer, og de kan opfange små farveforskelle i bladene. Og faktisk bruges den slags allerede i landbruget i dag. - Der er satellitter, der flyver over Danmark og tager billeder flere gange om ugen. På de billeder kan vi se, hvor meget kvælstof planterne på markerne har optaget. Og på den måde kan vi vurdere, om landmanden har lavet fejl i sin tilførsel af gødning, eller om der skal tilføres mere, siger han.

Han mener dog, at der skal endnu mere følsomme kameraer til, end dem vi har i dag, for at man kan finde forsvundne personer på den måde.

- Man kan godt forestille sig, at man sætter flere kameraer på en drone og flyver hen over en skov. Men kameraerne skal være endnu mere avancerede, end dem vi har i dag. Og så vil det formentlig også kræve en kunstig intelligens, der kan lede efter særlige mønstre i data og udelukke naturlig variation, siger han.

Jordbunden kan afsløre en forbryder

Metoden, som de amerikanske forskere foreslår, er altså ikke en, som politiet kan tage i brug i morgen.

Men ifølge Kristian Holst Laursen bliver der forsket rigtig meget i nye opklaringsteknikker - så politiets værktøjskasse bliver hele tiden større.

Selv har han deltaget i et forskningsprojekt sammen med politiet, der hedder SoilTracker.

Her hjalp en række forskere betjente med at tage prøver af jorden på gerningssteder og analysere den. Noget, der faktisk kan føre til opklaring af en forbrydelse.

- Jord har en helt unik signatur. På den måde kan vi ved at analysere den eksempelvis fastslå, om jordresterne under en mistænkts sko stammer fra gerningsstedet, siger han.

Der er nemlig stor forskel på jorden under vores fødder.

Ved at kigge på dna fra svampe og bakterier, mineralsammensætningen, pH-værdien, indholdet af grundstoffer og deres stabile isotoper og jordens farver kan han sammen med sine kolleger komme med en unik signatur af jorden.

Jord er ikke bare jord. Det har en helt forskellig sammensætning af mineraler, grundstoffer, svampe og bakterier alt efter, hvor det ligger. Det kan hjælpe forskere og politi med matche jordrester på en skovl med et gerningssted. (© Pip Magazine)

Naturen kan være uforudsigelig

Hvor teknologien til at analysere jorden på gerningssteder er ret sikker i dag - og bruges i stor stil i flere andre lande - har metoden til at opdage lig fra luften ved at kigge på bladenes farve stadig mange udfordringer, der skal overkommes.

- Naturen er jo fuld af variation, og nogle træer er bare lysere i bladene, selvom de ikke har optaget mere kvælstof, siger Kristian Holst Laursen.

Han understreger desuden, at der går tid, før et lig begynder at blive nedbrudt og frigiver næringsstoffer.

Man kan derfor højst sandsynligt ikke finde en person, der lige er begravet i skoven, med den nye metode.

- Der er masser af potentielle fejlkilder. Ligger liget på skovbunden eller i jorden? Hvor dybt er det begravet? Og hvor meget af kvælstoffet bliver rent faktisk optaget af træerne? Alt det skal man finde en måde at forudsige, før metoden kan bruges, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk