Langt ude i rummet svæver en verden, hvor der er to solnedgange på samme tid – ligesom på Luke Skywalkers hjemplanet Tatooine i Star Wars.

Planeten kredser om to stjerner og befinder sig dermed i en helt anden type solsystem end vores eget.

Hvad er en exoplanet?

Planeterne som rumteleskopet Kepler har opdaget kaldes for exoplaneter. Det vil sige, at de kredser om en anden stjerne end Solen.

Der findes i gennemsnit mere end én exoplanet for hver stjerne.

Sådan beskriver forskerne én ud af flere tusinder planeter, som NASAs rumteleskop Kepler har opdaget uden for vores eget solsystem. Og beskrivelsen af planeten er formentlig korrekt. Men der er stadig meget, forskerne ikke ved om netop dén mystiske verden.

For den befinder sig ubegribeligt mange milliarder af kilometer ude i rummet. Og når forskerne studerer denne typer kloder, har de kun meget små lysende prikker at arbejde med.

Men ud fra de rette beregninger kan forskerne få en idé om planeternens størrelse, masse, og hvad de består af.

Her er fem underlige planeter, der er opdaget af Kepler, og som har fanget forskernes opmærksomhed. Billederne er illustrationer lavet af kunstnere.

1: Den æggeformede

En kunstners illustration af planeten Wasp-12b, der er ved at blive opslugt af sin stjerne. (© Nasa)

Intet levende væsen vil ønske at være i nærheden af planeten, der har fået navnet Wasp-12b. For den er så tæt på sin moderstjerne, at den er ved at blive ædt op. Når stjernens tyngdekraft trækker i Wasp-12b, får det planeten til at tage form som et æg, mener astronomerne.

Temperaturen på Wasp-12b er vurderet til at være cirka 2500 grader Celsius på dagsiden og omkring 1500 grader på nattesiden. Planeten bliver kategoriseret som en ”varm Jupiter”. Det vil sige en kæmpe gasplanet, som kredser meget tæt på sin stjerne.

- En varm Jupiter er nem at studere, fordi den er så tæt på stjernen. Vi får meget store signaler og en stor formørkelse, som vi kan måle på, siger exoplanetforsker og professor ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet, Lars A. Buchhave.

2: Jordens fætter

En kunstners illustration af stjernesystemet TRAPPIST-1. Rundt om stjernen kredser syv planeter, der minder om Jorden. Tre af dem har potentiale for liv, mener forskere. (© Nasa)

Rumteleskopet Kepler har efterhånden fundet en del kandidater til planeter, der kan rumme liv. Nogle med større potentiale end andre.

TRAPPIST-1 er navnet på en relativt nyopdaget dværgstjerne. Rundt om stjernen kredser intet mindre end syv planeter, der kan minde om Jorden. Tre af planeterne, heriblandt TRAPPIST-1g, har især fanget forskernes opmærksomhed.

De ligger nemlig i guldlokzonen omkring stjernen, og derfor har de formentlig en temperatur, der tillader flydende vand. Og det er afgørende for liv, som vi kender det på Jorden. Planeten TRAPPIST-1g har en masse, der er beregnet til at være 1,34 gange større end Jordens.

- Opdagelsen af den her type planeter er interessant, fordi den bekræfter, at der findes flere jordlignende planeter i beboelige zoner, siger Lars A. Buchhave.

- Så kan vi nøjes med at kigge på de nærmeste stjerner og lede efter liv på deres planeter, fortsætter han.

Om der er liv på en planet som TRAPPIST-1g, afhænger dog af mange forskellige faktorer. Men forskerne vil holde øje med planeten i fremtiden for at finde ud af, om livet, som vi kender det på Jorden, er almindeligt.

Sådan finder forskerne exoplaneter

  • Der findes flere metoder til at finde og beskrive fremmede planeter - kaldet exoplaneter. To af de mest brugte går under navnene formørkelsesmetoden og radialhastighedsmetoden.

    Formørkelsesmetoden:
  • Når en planet bevæger sig ind foran sin stjerne, formørker den stjernelyset en smule, når vi ser det fra Jorden. Der sker med andre ord et dyk i stjernelyset.
  • Forskerne holder så øje med, hvor ofte dykket finder sted, og hvor kraftigt det er. På den måde kan de finde ud af, om der er tale om en planet, og de kan udregne planetens radius.

    Radialhastighedsmetoden:
  • En planet hiver en smule i stjernen, når den kredser rundt om den. Det gør planeten på grund af dens tyngdekraft. Når det sker, vil stjernen rokke frem og tilbage, og det ændrer lidt i stjernelysets farve.
  • Der sker med andre ord en såkaldt dopplerforskydning af stjernens lys. Forskerne kan bruge forskydningen til at udregne planetens masse.

    - Hvis vi blander de to metoder, kan vi finde både masse og radius. Og så kan vi begynde at snakke om, hvad planeten er lavet af. En planet lavet af gas vil for eksempel være lettere og have en mindre massefylde end en planet lavet af klipper, siger exoplanetforsker Lars A. Buchhave.

3: Planeten fra Star Wars

En kunstners illustration af planeten Kepler-16b, der kredser om to stjerner. (© Nasa)

Med sin dobbelte solnedgang minder planeten Kepler-16b om den fiktive planet Tatooine fra Star Wars.

I virkelighedens verden skyldes fænomenet, at planeten kredser om to stjerner.

Men i modsætning til Tatooine regner forskerne ikke med, at planeten Kepler-16b kan rumme liv, som vi kender det. Planeten er formentlig halvt klippe og halvt gas, og så er den iskold med en temperatur, der kan gå ned til -100 grader celsius.

Det har Keplerteleskopet opdaget indtil nu:

4496 mulige exoplaneter er spottet

2341 exoplaneter er bekræftet

Ud af dem er 30 exoplaneter vurderet til at have en mulig beboelig zone.
(Kilde: NASA)

Kepler-16b blev opdaget i 2011, og det var Lars A. Buchhave blandt andet med til.

- Da vi opdagede Kepler-16b havde vi en formodning om, at denne type planet fandtes, men vi havde ikke fået det bekræftet. Nu ved vi, at det ikke er så ualmindeligt, siger Lars A. Buchhave og fortsætter:

- Vi har fundet masser af denne slags planeter senere. Vi har også set eksempler på dobbeltstjernesystemer, hvor stjernerne er længere væk fra hinanden, og planten kun kredser om den ene af dem.

Vores nærmeste nabostjerne Proxima Centauri er fx den tredje stjerne i et solsystem sammen med stjernerne Alpha og Beta Centauri.

4: Lyserød planet eller brun dværg?

En kunstners illustration af GJ 504 b, der formentlig er en planet, men også kan være en mislykket stjerne. (© Nasa)

Er du tosset med farven lyserød, så vækker planeten GJ 504 b måske din interesse.

GJ 504 b er en af de få exoplaneter, som der er blev taget et direkte billede af. Ud fra lyset har astronomerne vurderet, at planeten har en pink-agtig farve.

De har desuden vurderet, at GJ 504 b, som befinder sig meget langt fra sin stjerne, er omkring fire gange større end Jupiter.

Opdagelsen blev offentliggjort i 2013. Men forskerne er senere hen blevet usikre på, om GJ 504 b rent faktisk er en planet, eller om det i stedet er en såkaldt brun dværgstjerne. Det vil sige en mislykket stjerne, der ikke lyser ligesom Solen.

5: Danser kinddans med stjernen

En kunstners illustration af stjernen Kepler 11 og dens planeter. (© Nasa)

Det er ikke den enkelte planet, der er interessant i solsystemet Kepler-11 - men mange planeter. Ja måske hele systemet selv.

Stjernen Kepler-11 minder en del om Solen, dog en anelse større. Omkring den kredser seks planeter, der alle er vurderet til at være større end Jorden. Og så består de formentlig af en blanding af sten og gas.

Det specielle ved solsystemet er, at det er ekstremt tætpakket.

- I vores eget solsystem, er den inderste planet Merkur, og den har en omløbstid på 88 dage. Alle planeter i Kepler-11-systemet på nær én kan være inden for Merkurs bane, siger Lars A. Buchhave.

Opdagelsen blev offentliggjort i 2011, og det var ifølge Lars A. Buchhave meget overraskende, da det kom frem.

- Vi anede ikke, at der fandtes sådan nogle tætpakkede systemer. Nu ved vi, at der findes en del af dem, og at der i det hele taget findes mange forskellige slags solsystemer, siger Lars A. Buchhave.

Vi kan måske få svar på, om der er en atmosfære på de her planeter.

Astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium, Tina Ibsen.

Nye instrumenter øger chancen for at finde liv

Den næste generation af astronomi-legetøj er på lige på trapperne. Og det kommer til at få stor betydning for jagten på liv på exoplaneter.

Allerede i 2021 skal det nye og enorme James Webb-teleskopet sendes op i rummet. Det bliver det største teleskop, som har forladt Jorden, og med det vil vi kunne se længere ud i rummet end nogensinde før.

Det skal blandt andet bruges til at nærstudere planeter i beboelige zoner.

- Vi kan måske få svar på, om der er en atmosfære på de her planeter. Hvad er der i atmosfæren? Er der for eksempel ilt eller metan? Eller er der nogle af de her biomarkører, der er første skridt til at finde ud af, om der er liv?, siger astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium, Tina Ibsen.

Og så har flere af verdens rumagenturer planer om at bygge andre rumteleskoper, som vil blive endnu større end James Webb.

- Det vil kunne give os en vis forståelse af, om liv, som vi kender det, er almindeligt eller ej. Og det vil ske inden for en overskuelige årrække, siger Lars A. Buchhave.

Han understreger, at teknologien er ved at være på plads. Og derfor er det egentlig mest et spørgsmål om økonomi, hvis vi vil komme tættere på at finde liv i rummet.