Måneraketten Saturn V slog alle rekorder - og er stadig den største

Saturn V har været raketternes konge siden 1967.

Den 16. juli 1969 sidder de tre amerikanske astronauter Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Michael Collins i toppen af den 110 meter høje Saturn V-raket.

Den kraftigste maskine nogensinde bygget.

Kæmperaketten er svaret på John F. Kennedys udfordring til NASA og til sit land om at nå til Månen inden 1970.

NASA - med raketvidenskabsmanden Werner Von Braun i spidsen - designer og bygger raketten på seks år. I alt er 20.000 virksomheder, universiteter og offentlige institutioner involveret. Og mere end 300.000 mennesker er med til at bygge den.

Udstyret med de kraftigste motorer nogensinde

Saturn V-raketten står klar i 1967. Den er gigantisk og vejer 2,8 millioner kilo fuldt tanket.

For at løfte al den vægt har NASA udviklet et helt nyt raketdesign med de kraftigste raketmotorer bygget til dato.

F1A hedder motoren, som raketten har fem af. Den blander flydende ilt og raketbrændstof, der antændes og eksploderer med enorm kraft ud af raketdysen.

F1A-motoren er så enorm, at brændstofpumpen alene har 50.000 hestekræfter - hvilket i alt giver 250.000 hestekræfter for de fem motorer.

Raketters største fjende er vægt. Jo tungere en raket er, jo sværere er den at få i kredsløb. For at den skal være så let som mulig, er en raket egentlig bare en enorm, tyndhudet dåse fyldt med tonsvis af brændstof. Men selv da er raketten for tung til at nå i kredsløb.

Den geniale løsning på det problem er at opbygge raketten af trin - så ikke hele raketten behøver nå i kredsløb. De enkelte trin slippes undervejs, så der ikke skal bruges energi på at løfte tomme brændstoftanke i kredsløb.

Udstyret med i alt 13 raketmotorer

Saturn V består af tre trin - to løftetrin og et tredje trin, der skubber astronauternes rumskib til Månen.

Rakettens første trin - bunden af raketten - er udstyret med de fem F1A-raketmotorer og masser af brændstof i form af flydende ilt og raketbrændstoffet RP-1.

Andet trin er udstyret med fem mindre motorer af typen J2 og en stor tank.

I toppen af tredje trin sidder Apollo-fartøjet, og landingsmodulet, kaldet Ørnen, som skal bringe astronauterne ned på Månens overflade og tilbage til fartøjet igen.

Klar til månerejsen i 1967

Idet motorerne tænder den 16. juli 1969, bruger de 20 tons brændstof i sekundet og producerer tilsammen et løft på 34,5 millioner Newtons - svarende til 3,3 millioner kg - eller mere end 24 Boeing 747-fly.

Det tager 11 minutter og 39 sekunder, før 1,5 millioner liter brændstof og flydende ilt er brændt af, og Apollo-rumskibet er i kredsløb om Jorden med en hastighed på 28.000 km/t.

Halvanden time senere begynder tredje trins enlige J-2-motor at skubbe astronauterne mod Månen.

Saturn V fløj 13 gange med succes - ti gange med i alt 26 astronauter om bord - fire af dem var afsted to gange. 12 af dem gik på Månens overflade.

Rakettens sidste rejse blev i 1973 med USAs første rumstation Skylab i lasten.

Stadig den kraftigste raket

Saturn V blev afløst af rumfærgen, som fløj indtil den blev pensioneret i 2011.

Siden dengang har NASA ikke haft mulighed for at sende mennesker i kredsløb uden at få et lift med en russisk Soyuz-raket.

Men nu er en helt ny generation af tunge løfteraketter på vej. SpaceX Falcon Heavy er allerede i brug, mens raketter som NASAs egen Space Launch System, Blue Origins New Glenn og SpaceX Starship er under udvikling.

Raketterne bygger grundlæggende på samme teknologi som Saturn V, men i modsætning til den gamle måneraket kan SpaceX raketter lande igen - og dermed genbruges.

Saturn V er dog stadig den kraftigste raket, som nogensinde er bygget - og forbliver det formentlig nogen tid endnu.

Facebook
Twitter