På cykelturen hjem har du en true-crime podcast i ørerne. Om aftenen streamer du tv-serier, hvor den ene gerningsmand efter den anden bliver fanget og sat bag tremmer.

Og lige inden du falder i søvn, læser du et kapitel i den krimi, du har fået anbefalet.

Men hvor ofte er du stødt på heltemodige matematikere, som med lommeregner, Excel-ark og statistiske modeller har kunnet taget æren for at sætte forbryderne bag lås og slå?

Ikke så ofte, vel?

Men faktisk spiller matematik en stor rolle, når det kommer til de dna-prøver, som i dag er et af de mest brugte og sikre beviser i retssager.

Den 31-årige statistik-studerende Malte Bødkergaard Nielsen fra Københavns Universitet har nemlig vundet prisen for Danmarks bedste matematik-speciale.

Specialet handler om, hvordan statistik kan være med til at finde frem til en gerningsmand i sager, hvor flere forskellige dna-profiler er blandet sammen i et spor fra et gerningssted.

Malte var en smule på bar bund, inden han kastede sig over emnet.

- Jeg vidste bare, at der var noget, der hed dna, og at der var noget inde i vores krop, der hed celler. Men jeg var ikke blevet undervist i genetik i gymnasiet, så jeg tog det hele fra bunden, fortæller han.

Specialet endte med, at Malte kastede sig over en gammel mordsag og fandt beviser, der pegede særligt i én retning.

Forældrene skulle forstå det

Udgangspunktet for Maltes speciale var, at det skulle være til at forstå, hvad han skrev.

Derfor havde han hele tiden i tankerne, hvordan han ville forklare tingene til sine forældre.

- Det er en kunst at komme med en kort forklaring på, hvad det egentligt handler om. Men hvis vi skal kunne tale om det, så skal folk også kunne forstå det, siger han.

Det første, Maltes forældre skal vide er, at der inden i menneskekroppens celler findes dna.

Omkring 99 procent af dnaet er identisk med dnaet hos alle andre mennesker her på Jorden.

Men i den sidste ene procent findes der variationer, som er helt unikke for Maltes forældre, dig og alle andre.

Det er dnaet i denne sidste ene procent, retsgenetikere undersøger nærmere, når de laver dnaprofiler på mistænkte eller ud fra spor, der er blevet fundet på et gerningssted.

Hvem er gerningsmanden?

Når politiet finder et dna-spor på et gerningssted, er det ikke ensbetydende med, at gerningsmanden er identificeret.

For det første kan dna-sporet stamme fra ofret selv eller en uskyldig person, som har været på gerningsstedet.

For det andet kan dna-sporet også bestå af en sammenblanding af flere forskellige personers dna. Og hvem er gerningsmanden, hvis du kan finde dna fra flere forskellige personer i samme spor fra gerningsstedet?

- Det kan sammenlignes med flere fingeraftryk, som er sat oven i hinanden. Det kan være svært at adskille dem fra hinanden, forklarer Malte.

På samme måde kan det være svært for retsgenetikere at undersøge spor fra gerningssteder, hvor der findes dna fra flere forskellige personer. De forskellige dna-profiler kan nemlig være svære at adskille.

Men her kan statistiske modeller hjælpe.

- Det, som er særligt unikt for de statistiske modeller, jeg har arbejdet med, er, at de kan håndtere dna-profiler fra mange forskellige ukendte personer. På den måde kan de hjælpe retsgenetikere og efterforskere i deres arbejde med særligt komplekse spor, forklarer Malte.

Brugt på gammel mordsag

En del af Maltes speciale fokuserede på en årtier gammel britisk mordsag. Her brugte han det statistiske værktøj på gamle spor fra sagen.

I sagen fandt politiet en kagerulle, som var blevet brugt som mordvåben, fortæller Malte.

- Gerningsmanden havde selvfølgelig rørt ved mordvåbenet, men det havde gæster i huset også. Så dna-sporet var forurenet, fordi der var dna-rester fra flere forskellige personer i det.

Der gik desuden lang tid, inden mordet blev opdaget. Derfor var dna-sporene fra gerningsstedet begyndt at blive beskadigede.

Selvom det britiske politi fandt flere dna-spor i sagen, var det i første omgang ikke nok til at fælde den anklagede.

- Hvert spor var ikke i særligt god stand. Men hvis man holder dem ved siden af hinanden, og bruger de statistiske modeller, kan man trække langt mere information ud, siger han.

Det viste sig, at Malte kom frem til resultater, der i stærkere grad pegede på den anklagede, end det var lykkedes for det britiske politis eksperter, dengang de undersøgte samme spor.

Nye dna-spor

At pilen i Maltes opgave pegede endnu tydeligere på den mistænkte i sagen, vil dog ikke føre til, at den skal genåbnes.

Det er den nemlig allerede blevet.

Det lykkedes til sidst det britiske politi at finde nye og rene dna-spor i sagen, der tydeligt koblede én bestemt person til gerningsstedet.

Men det har heller aldrig været Maltes mål at skabe sensationelle overskrifter. Han har udelukkende koncentreret sig om at bevise, at de statistiske modeller kan bruges på spor fra den virkelige verden.

- Udover at vise, at jeg forstår teorien bag modellerne, skulle jeg også vise, at jeg kunne bruge det i praksis, siger han.

Fra mordgåder til hjerter

Malte afleverede sit speciale for et års tid siden. Men det er først for nylig, at det er blevet kåret som Danmarks bedste.

Prisen modtager Malte ved en ceremoni den 11. september.

Han bruger stadig sine matematiske evner til at kigge på genetiske prøver. Men det er ikke længere mordgåder, han hjælper med at løse.

I dag er han ansat på Aalborg Universitet, hvor han er startet på en forskeruddannelse, en såkaldt ph.d.-uddannelse.

Her arbejder han i et projekt, hvor forskere kigger nærmere på pludselige hjerte-dødsfald, hvor læger ikke umiddelbart kan finde en forklaring.

Her hjælper Malte med at udvikle matematiske modeller til analyse af store mængder af såkaldt epigenetisk data fra hjertevæv.