(© Nasa)

Mars-robot fejrer 3000 dages jubilæum: Se de vilde billeder, den har taget gennem årene

Robotten var oprindeligt designet til at holde omkring 700 dage.

For lidt over otte år siden - den 5. august 2012 - landede Mars-robotten Curiosity sikkert på overfladen af den røde planet.

Det var den største robot, der nogensinde er sendt til Mars.

Her skulle den køre rundt på den støvede overflade og samle prøver og tage billeder i to år.

Men cirka otte år efter drøner den stadig rundt og udfører sit arbejde.

Og Curiosity-robotten har ført til store videnskabelige opdagelser, fortæller Jens Frydenvang, der er adjunkt på Københavns Universitet. Han er selv en del af det hold, der styrer robotten.

- Curiosity har til fulde levet op til forventningerne. Målet var at finde ud af, om Mars engang har lignet Jorden, og om der dermed har kunnet eksistere liv på Mars. Spor efter sådan et miljø fandt den, nærmest lige da den var landet, siger han.

Alle de nye opdagelser og indsigter, som Curiosity har leveret, danner grundlaget for en ny mission. Til februar vil den nye - og endnu større - Perseverance-robot derfor lande på Mars.

Her skal den køre rundt og finde spor efter liv. Et arbejde, der står på skuldrene af Curiositys opdagelser, der har rykket ved vores viden om Mars.

Se nogle af de helt fantastiske billeder og bliv klogere på de videnskabelige gennembrud Curiositet har leveret og fortsat leverer herunder. Punkterne er udvalgt sammen med Jens Frydenvang.

  • Curiosity blev skudt afsted fra Jorden den 26. november 2011. I mere end et halvt år rejste rumsonden, der bar på Curiosity-robotten, gennem det mørke rum, før fartøjet den 5. august 2012 nåede den røde planet. Holdet bag holdt vejret i minutterne, mens fartøjet landede. De brugte nemlig en helt ny teknik, hvor en raketdreven løftekran skulle bringe robotten det sidste stykke ned gennem Mars atmosfære. Hidtil havde man brugt store luftpuder, som fartøjerne landede på, men Curiosity var for stor og tung til den teknik. Heldigvis gik landingen som den skulle, og der var jubel hos “mission control” i Los Angeles, da Curiosity stod ubeskadiget på overfladen. (© NASA / Bill Ingalls)
    1 / 12
  • Curiosity landede i det såkaldte Gale-krater. Et krater på 150 km i diameter med et 5 km højt bjerg i midten. Fra en satellit i kredsløb om Mars havde forskerne nemlig opdaget, at der var lagdelinger i bjerget, der kunne være et tegn på, at der havde været en sø der engang. Siden landingen har Curiosity kørt 23,8 kilometer gennem krateret og op på bjerget i midten, der bliver kaldt for Mount Sharp. Heroppe håber forskerne, at de i de kommender år finder de øverste lag fra den gamle sø, som kan fortælle, hvornår og hvordan vandet forsvandt på Mars. (© Nasa)
    2 / 12
  • Her er et af de første billeder, som Curiosity tog, efter den var landet. I forgrunden ses det grus, der dominerer det område, robotten landede. I baggrunden ses Mount Sharp, som Curiosity i dag har kravlet knap 500 højdemeter op ad. Kameraet på Curiosity har gennem de sidste 8 år sendt et hav af billeder fra Mars hjem. (© Nasa)
    3 / 12
  • 28. august 2012 kørte Curiosity for første gang væk fra landingsstedet. I støvet ses dækmærkerne fra den 900 kilo tunge robot. For at være sikker på, at Curiosity ikke sætter sig fast eller kører galt, bevæger den sig meget langsomt rundt. Typisk bevæger den sig ikke mere end mellem 50 og 100 meter på en dag. Mange dage holder den også stille og analyserer klipperne omkring den. (© Nasa)
    4 / 12
  • Curiosity borer huller i klipperne for at undersøge de geologiske lag. En af de ting, som robotten har vist os, er, at vandet på Mars ikke blot var til stede i kort tid. De mange sedimentlag afslører nemlig, at der har været vand her i millioner af år, før planeten tørrede ud. Det er vigtigt, for det gør det nemlig mere realistisk, at der kan have været liv på Mars engang. Livet har nemlig brug for tid for at udvikle sig. (© Nasa)
    5 / 12
  • Når en prøve er boret, føres det fine borepulver videre til instrumenter inde i robotten, der kan analysere den kemiske og mineralogiske sammensætning. Resultaterne sendes efterfølgende hjem til Jorden. Curiosity har i løbet af dens tid på planeten lavet 26 boringer forskellige steder. (© Nasa)
    6 / 12
  • Stenene her viser nogle af de lag, som Curiosity kører rundt og undersøger. På stenenes form kan man se, at der engang har løbet vand mod et større bassin, der eksisterede, før størstedelen af bjerget i baggrunden opstod. Målet for Curiositys mission har i det hele taget været at finde tegn på, at der har været de forhold på Mars, som liv kræver. Curiositys to forgængere Spirit og Opportunity fandt nemlig vand på Mars, men det var surt vand, som liv ikke kunne leve i. De spor af mineraler, organisk materiale og vand, som Curiosity har fundet, viser dog, at her ville liv godt have kunnet leve. (© Nasa)
    7 / 12
  • Curiosity har en arm med et kamera på, så den kan tage selfies. Her har den taget et selvportræt ved en stor sandklit kaldet “Namib klitten”. Selvportrætterne består af mange mindre billeder, der er klistret sammen. Det er derfor, man ikke kan se armen på billederne. (© Nasa)
    8 / 12
  • Mount Sharp ses i baggrunden her. Langsomt har Curiosity klatret op ad bjerget de seneste år. De forskellige farver på klipperne på billedet er forskellige lag, som er skabt af et skiftende klima på planeten. Dog var disse områder endnu dækket af vand, da lagene blev skabt. (© Nasa)
    9 / 12
  • Selvom Curiosity kører ekstremt langsomt - kun omkring 0,14 kilometer i timen - slider det alligevel på dækkene. Her er Curiosity stoppet op for at forskerne kunne lave en inspektion af hjulene, der har fået nogle slidhuller. Til Perseverance, der på mange måder ligner Curiosity - bare lidt større og tungere - har forskerne ændret lidt på hjulene så det er kraftigere og mere slidstærke. (© Nasa)
    10 / 12
  • Det amerikanske flag pryder Curiosity, som udover en række måleinstrumenter har en livsvigtig computer og sender, så forskerne på Jorden kan styre den. Du tænker måske, at der sidder en hightech-computer på sådan en robot. Men faktisk var computeren allerede temmelig forældet, da den blev sendt afsted. Med en processor på 200 mhz svarer den til, hvad der var normalen i en pc omkring 1996. Med 256 mb ram og 2 gb harddisk er den da også langt svagere, end hvad der sidder i selv de ældste smartphones. Den gamle model er valgt, fordi man vidste, at den var modstandsdygtig i forhold til alt den stråling, der er på Mars. Computeren i Perseverance, der lander i år, er derfor den samme model med få opgraderinger. (© Nasa)
    11 / 12
  • Et af de nyeste billeder, der er blevet taget og frigivet af Curiosity, er det her. Det er taget 12. november 2020. Selvom Curiosity stadig kører, er det på lidt lavere blus end tidligere. Robotten får nemlig strøm fra en klump plutonium på 5 kg, der danner en konstant varme. Fra varmen generer den så en svag, men vedvarende strøm. Batterierne i strømforsyningen bliver dog langsomt nedbrudt (korroderer), og til sidst vil robotten gå ud. Der er dog nogle gode år i strømforsyningen endnu. (© Nasa)
    12 / 12

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter