Masser af små satellitter på vej over dit hoved

Satellitter mindre end en liter mælk har givet let adgang til rummet. Deres antal vokser kraftigt.

Satellitter så små, at de kan ligge i en hul hånd, vrimler frem i rummet. Her er astronaut Andreas Mogensen på et tidligere besøg i Aalborg Universitets satellitlab. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Vi har sendt eksperimenter og teknologi i kredsløb om jorden i over 60 år. Men i størstedelen af tiden har rummet kun været tilgængeligt for nationer eller nationale samarbejder med betydelige budgetter til deres egne rumprogrammer. Kort sagt har det været svært og dyrt at få f.eks. satellitter sendt op.

Men i disse år ændrer den sandhed sig hurtigt. De såkaldte nanosatellitter gør sig bemærket, og antallet af dem vokser eksplosivt. I dag er der omkring 550 af den type satellitter i kredsløb, men man forventer, at det tal snart er over det dobbelte. Optimistiske fremskrivninger siger, at der vil blive sendt 550 nye nanosatellitter op alene i 2020.

Billig adgangsbillet til rummet

Med nanosatellitter bliver adgangsbilletten til rummet en del billigere. Søger man rundt på nettet, finder man ud af, at man kan erhverve sin egen satellit på en webshop. Man kan få en færdigbygget til i omegnen af 100.000 kroner.

Faktisk er nanosatellitter så relativt simple, at Aalborg Universitet i årevis har haft et projekt, hvor studerende har bygget satellitter, som efterfølgende er blevet sendt op.

For de studerende er succeskriteriet, at satellitten kommer op, og at man kan kommunikere med den, mens den tumler rundt i sit kredsløb om Jorden. Men der er også stor interesse for de særlige små satellitter udenfor den akademiske verden.

Her kan nævnes virksomheder som Planet Labs, der tilbyder satellitovervågning med en meget større frekvens end traditionel satellitovervågning.

Højopløseligt satellitfoto fra Planet Labs af Indonesiens aktive vulkan Dukono. (© Planet Labs)

Den nordjyske virksomhed GomSpace hører til i samme boldgade. Virksomheden er grundlagt af tidligere studerende fra Aalborg Universitet, der var med på de første satellitbyggende hold. I dag har virksomheden specialiseret sig i at lave overvågning af bl.a. skibe og fly med de små nanosatellitter.

Drives af den teknologiske udvikling

Da Sovjet i 1957 sendte verdens første satellit, Sputnik 1, op, kunne den ikke specielt meget.

Den sendte en hilsen ud til verdens radioamatører, der kunne stille ind på den rette frekvens, og derudover sendte den nogle få data tilbage om, hvordan de fysiske forhold var uden for Jordens atmosfære.

I dag putter nanosatellitproducenter langt mere avanceret teknologi ind i de små pakker. De mest avancerede nanosatellitter er både udstyret med højopløsnings-kameraer og små motorer, så de kan ændre deres bane.

I fremtiden kan det give bedre mulighed for at lave alverdens forskellige målinger af jordkloden meget mere præcist og meget oftere, end vi kan i dag. Og hvem kunne ikke tænke sig mere præcise vejrudsigter?

Du kan høre mere om den rolle, satellitter spiller i vores hverdag, og hvad nanosatellitter kommer til at betyde for fremtiden i dagens udgave af Digitalt på P1.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter