Mere end en øjebæ fra 80’erne? Derfor er paraboler stadig uundværlige

Den første parabol blev opfundet helt tilbage i 1500-tallet.

I 1500-tallet blev paraboler brugt af astronomer, I dg spiller paraboler stadig en rolle i alt fra kommunikation til overvågning fra rummet. Credit: Signe Hovmøller Christensen. Foto: Colourbox og The British Library

Parabolantennen er ikke ligefrem køn.

Ikke desto mindre har den siden 1980’erne været fast inventar på mange hustage og altaner.

Men faktisk har den tallerkenformede antenne mange flere år på bagen.

Den tidligste type parabol blev allerede brugt i 1500-tallet, og siden har parabolerne åbnet et hav af muligheder for os mennesker.

Det fortæller Olav Breinbjerg. Han forsker i antenner på Institut for Elektroteknologi ved DTU.

- Parabolantennen har været banebrydende af flere omgange. Den har givet astronomer muligheden for at stille skarpt og blive klogere på verdensrummet, den har banet vejen for radarteknologi til skibe og flytrafik, og den har været helt afgørende for både telefoni og tv.

Når man ser en vindbidt parabol på taget af et gammelt sommerhus, oser det ikke ligefrem af nyskabende teknologi.

Men her i år 2021 er parabolen ikke desto mindre tæt på at være uundværlig, siger Olav Breinbjerg.

- Det er en virkelig god og pålidelig teknologi, som stadigvæk er grundstenen i alt kommunikation via satellitter. Når nye satellitter sendes ud i rummet med forskellige opgaver, er der næsten altid parabolantenner ombord, siger han og fortsætter.

- Lige meget om satellitten skal sende tv til hele Europa eller måle massen af verdens skove, er parabolen uundværlig.

En gamechanger både i rummet og på Jorden

Mange forbinder parabolen med den store tv-pakke.

Men parabolen har også haft stor indflydelse på mange vigtige dele af den teknologiske udvikling.

Både her på Jorden og ude i det store verdensrum, fortæller Olav Breinbjerg.

- Parabolen var omdrejningspunkt i den banebrydende radioastronomi, hvor astronomer fik et meget detaljeret indblik i, hvordan universet ser ud. Og da antennerne begyndte at kunne sættes på satellitter, rykkede det på vores mulighed for at sende informationer, siger han og fortsætter.

- Derfor er prabolen en af nøglerne til den måde, vi kommunikerer med hinanden på i dag. Hverken telefoni, tv-transmissioner eller udveksling af data havde været det samme uden.

Næste år er det planen, at det europæiske rumagentur, ESA, sender en satellit i kredsløb om Jorden, som skal måle massen af verdens samlede skovarealer.

Her er den trofaste parabolteknologi stadigvæk relevant, siger Olav Breinbjerg.

- Jeg var med til at undersøg hvilken type antenne, som ville være optimal til projektet. I sidste ende stod det rimelig klart, at det giver bedst mening at vælge parabolen. Den har nogle vigtige egenskaber, som man ikke kan få på samme måde med andre antenner.

Kan blive udskiftet med mindre grim model

På trods af mange gode egenskaber har parabolen én væsentlig udfordring: Sit udseende.

Parabolantenner er for det meste relativt store.

Samtidig gør den tallerkenlignende form, at parabolen stikker et godt stykke ud fra det, den er sat fast på.

Det kan især give problemer på satellitter, hvor det er upraktisk at have en parabol siddende på siden, fordi den skaber uønsket modstand, når satellitten skal sendes ud i rummet.

Derfor har alternativer til parabolen også gjort deres indtog, fortæller Olav Breinbjerg.

- Parabolen har nogle konkurrenter, som benytter sig af en lignende teknologi, men hvor formen er anderledes og mere praktisk. For eksempel findes der en type antenne, som giver samme effekt som en parabol. Den er bare flad i stedet for tallerkenformet.

En fladere variant vil være at foretrække i nogle sammenhæng, mener Olav Breinbjerg.

- Vi kommer helt sikkert til at bruge paraboler mange, mange år endnu. Men det kan sagtens være, at den klassiske form bliver ændret, fordi folk synes, den er for grim eller for bøvlet.

Facebook
Twitter