Mere og mere forskning trækkes tilbage: En tredjedel skyldes snyd

Ny dansk forskning viser, at der er sket en voldsom stigning i antallet af forskningsartikler, der trækkes tilbage på grund af fejl - herunder snyd.

Der er sket en markant stigning i antallet af videnskabelige artikler, der er blevet trukket tilbage fra tidsskriftet Science. Kun tre artikler blev trukket tilbage i perioden 1983-1987 mod hele 17 tilbagetrækninger fra 2013-2017. (Foto: VALDRIN XHEMAJ © Scanpix)

Hvert år udkommer der omkring to millioner forskningsartikler i databasen Web of Science, som er den største af sin slags i verden.

Ud af de to millioner artikler bliver 0,02 procent trukket tilbage. Det svarer til ca. 400 artikler. Og det lyder jo ikke af meget, men ifølge Kristian Hvidtfelt Nielsen, der forsker i videnskabelig uredelighed på Aarhus Universitet, så er der faktisk sket en markant stigning.

- Hvor der i begyndelsen af 2000'erne kun blev trukket ganske få artikler tilbage, blev der i 2012 - hvor de her tal er fra - tilbagetrukket mere end 400 artikler. Det må jo siges at være en stor stigning, siger han.

De gamle tal fra 2012 stemmer godt overens med resultatet af et nyt forskningsprojekt, der blev udgivet for nogle uger siden, som to af Kristian Hvidtfelt Nielsens kolleger på Aarhus Universitet står bag.

De nye tal, som dog kun gælder for det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift ‘Science’, viser, at der også her er sket en markant stigning siden 1980’erne. Kun tre artikler blev trukket tilbage i perioden 1983-1987 mod hele 17 tilbagetrækninger fra 2013-2017.

En tredjedel skyldes snyd

Lige over halvdelen af de artikler, der er blevet trukket tilbage fra tidsskriftet Science, skyldes utilsigtede fejl. Eller som de to danskere formulerer det i den nye forskning - ærlige fejl.

Til gengæld er lidt over en tredjedel af artiklerne blevet trukket tilbage, fordi det siden hen er blevet opdaget, at forskerne bag bevidst har snydt. Det kalder man også for videnskabelig uredelighed.

Typisk snyder forskerne ved at rette i eksisterende data for at opnå et bestemt resultat eller de fabrikerer data, som de aldrig har indhentet.

Stigende præstationspres

Men hvorfor stiger antallet af artikler med fejl?

Ifølge de danske forskere kan en forklaring være, at presset for at få publiceret artikler stiger i forskningsverdenen.

For at få en fastansættelse som forsker eller for at få eksterne midler, kræves det typisk, at du har publiceret i de rigtige tidsskrifter. Det kan altså være et spørgsmål om at redde karriere og indkomst, forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Men han understreger dog også, at en anden grund til at antallet af fejl stiger kan være, at vi er blevet mere bevidste om, at det er et problem, vi skal holde øje med.

Malede hvide mus sorte

Siden 1970’erne er man i de videnskabelige miljøer nemlig blevet mere og mere bevidste om, at snyd forekommer, og at det kan påvirke troværdigheden for videnskaben generelt, forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen.

- I 1970’erne kom en række hårrejsende eksempler på snyd frem i lyset. Forskeren William Summerlin, der forskede i at transplantere skind fra en mus til en anden, blev grebet i at male hvide mus med en sort tusch og påstå, at han havde foretaget en succesfuld transplantation, siger han.

De malede mus chokerede både offentligheden og den videnskabelige verden - og det førte til, at man indførte de første regler for videnskabelig uredelighed.

- Afsløringerne kom som lidt af et chok for befolkningen. Dengang tænkte man, at forskere var nogle hellige personer, der var renset for fejlbarlighed og ærgerrighed. Man troede, at de kun handlede og tænkte objektivt, fortæller han.

Mere og mere svindel

For at forhindre svindel i forskningsverdenen lavede man i 1970’erne de første regler om videnskabelig uredelighed. Regler, som siden er blevet mere detaljerede.

I slutningen af 1990’erne blev det mere almindeligt at udgive videnskabelige artikler på nettet, og dermed blev det også lettere at udgive artikler, der gav sig ud for at være reel forskning, men måske var af tvivlsom karakter, forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen.

- Opmærksomheden på forskere, der svindler, steg i begyndelsen af 2000'erne, hvor det at lave sit eget tidsskrift og udgive forskningsartikler blev langt nemmere, siger han.

Flere steder begyndte universiteter at sætte ekstra fokus på svindel - og det har måske ført til, forklarer han, at vi i dag oplever en stigning i antallet af tilbagetrukne artikler.

Alene om svindlen

I stort set alle de tilfælde af svindel, der opdages - fra William Summerlins malede mus til Penkowa-sagen herhjemme - er det en enkelt forsker, der står bag svindlen - det understreger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

- Mange af de tilfælde, hvor forskere har snydt, er det en enkeltperson, der har fiflet lidt med forskningen. Det er simpelthen for vanskeligt at orkestrere et helt team eller institut - du skal have for mange mennesker til at samarbejde, siger han.

Men han tilføjer dog, at det nok er muligt, at flere kan være involveret i svindel, hvis det foregår i et totalitært styre - såsom Kina eller Rusland, tilføjer han.

- På trods af det stigende antal tilbagetrækninger viser troværdighedsundersøgelser, at forskere stadig er nogle af dem, som befolkningen har allerstørst tillid til. Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal gøre noget ved det, siger han.