Millioner af mennesker mangler rent drikkevand: Her er tre teknologier, som kan redde verden fra at dø af tørst

Vand taget ud af den blå luft og renset toiletvand er blandt buddene på at løse drikkevandsproblemet.

Rent drikkevand kan virke som en tæt på uendelig ressource, når det strømmer ud af hanen. Men mange steder i verden kæmper millioner af mennesker med at skaffe rent drikkevand, hvilket fører til både sygdomsforløb og dødsfald. (Foto: ANDY CRUMP/SCIENCE PHOTO LIBRARY)

Jorden bliver ofte kaldt ’den blå planet’, og det er ikke uden grund.

Omkring 70 procent af planetens overflade er dækket af vand, og sammen med den luft, vi indånder, er det uden tvivl den vigtigste grund til, at Jorden er fyldt med liv.

Derfor kan det lyde mærkeligt at sige, at vi mangler vand. Men det gør vi i den grad.

Ifølge WHO kæmper mange hundrede millioner mennesker verden over dagligt med at skaffe rent drikkevand, og det betyder enten, at de drikker forurenet vand eller risikerer at dø af tørst.

Manglen på rent drikkevand er et stort problem mange steder i verden, hvor ting som tørke, forurenet grundvand og dårlig infrastruktur udgør en enorm udfordring.

Tidligere på ugen opdaterede FN deres klimabibel, og efter opdateringen stod det endegyldigt klart, at klimaforandringerne og de stigende temperaturer i vid udstrækning stammer fra menneskers udledning af drivhusgasser.

Den globale opvarmning risikerer i de kommende årtier at presse verdens beholdning af drikkevand til et punkt, hvor milliarder af mennesker vil mangle rent drikkevand og i værste fald tørste.

Hvis du læser med herunder, får du et indblik i tre teknologier, som kan være med til at forhindre, at verden skal dø af tørst.

1

1: Vand ud af den blå luft

Det israelske firma Watergen har vundet mange priser for deres generatorer, som kan trække drikkevand ud af den luft, som omgiver os. Deres generatorer kommer i forskellige størrelser, og på billedet kan du se den britiske Prince Charles, som smager på et glas vand, som er trukket ud af luften på et kontor. (Foto: JULIAN SIMMONDS)

Det gælder især en lang række afrikanske og mellemøstlige lande, samt dele af Sydeuropa, USA og Australien.

Her er den sparsomme regn afgørende for, at befolkningen har rent vand at drikke, og når den udebliver over længere tid, opstår der store problemer, fortæller Martin Rygaard, som er lektor på DTU Miljø, hvor han forsker i drikkevand.

- Vejret bliver vildere og mere uforudsigeligt, fordi klimaforandringerne gør ekstreme vejrforhold mere hyppige. Vi afhænger af regnen som kilde for at få rent drikkevand. Vi vænnede til perioder uden regn, hvor vi så får vand fra opdæmmede reservoirer eller grundvand. Sådan kan nogle områder klare sig i tørre måneder og endog år uden at tørste. Med klimaforandringerne ændres denne cyklus mange steder og når der så går tre eller fire år mellem at vi får fyldt reservoirerne, kan det koste adgangen til vand og dermed true hele byers eksistens, siger han.

De høje temperaturer spiller også en stor rolle i andre områder, hvor drikkevandet kommer fra smeltende sne og is. Hvis temperaturen er for høj til snevejr, bliver befolkningens vanddepoter ikke fyldt op.

I tørre områder kan det israelske firma, Watergen, meget vel have fundet en stor del af løsningen.

De har ganske enkelt skabt et anlæg, som kan trække drikkevand ud af den blå luft.

- Det er en teknologi, som potentielt kan redde liv og skabe drikkevand i områder, som ikke har andre rene kilder til drikkevand. Teknologien trækker fugten ud af luften og levere et slutprodukt, som er testet og lever op til standarden for rent drikkevand, fortæller Martin Rygaard.

Watergens største generator kan producere 6000 liter vand på en dag og står blandt andet her i Gazastriben. (Foto: Adel Hana)

Watergen har eksisteret siden 2009 og ejer patentet på den teknologi de bruger til at trække vandmolekyler ud af luften i alt fra kontorlandskaber til Sahara.

Men selvom potentialet er stort, skal teknologien stadigvæk bevise, at den kan generere vand til hele befolkninger, understreger Martin Rygaard.

- Lige nu kan deres største anlæg levere 6000 liter vand om dagen. Det svarer til ca. 60 københavneres forbrug. Hvis de kommer op i skala og med et fornuftigt energiforbrug og pris, kan deres løsning med at trække vand ud af luften gøre en stor forskel for mindre samfund. For hele bysamfund, skal der formentlig andre løsninger til, siger han.

2

2: Afsaltning af havet

Mange steder i verden findes der allerede anlæg, som trækker havvand ind og renser det for salt og skidt. Når vandet har været igennem de mange filtre og processer, ender det som drikkevand i beholdere som dem på billedet. (Foto: Mike Blake)

97 procent af vandet på vores jordklode finder vi i havene, mens kun 1 procent er ferskvand.

Det giver os ét oplagt problem: Man kan ikke drikke saltvand.

Men det problem er flere lande allerede i fuld gang med at løse, fortæller Martin Rygaard.

Afsaltning har i mange år været en fast del af at skaffe drikkevand i især Mellemøsten, men også i Australien, Sydeuropa og Nordafrika. De fleste steder afsaltes vandet gennem en membran, der kan tænkes som en kæmpe sammenrullet si. Under meget højt tryk presses vandet igennem membranen, mens salt, virus, bakterier sorteres fra og ender i en affaldsstrøm. På den anden side af membranen er der rent vand, som efter tilsætning af mineraler kan drikkes.

I dag er der afsaltningsanlæg fra Californien til Australien, og flere europæiske lande som England og Spanien har store anlæg, der leverer afsaltet vand til byer som London og Barcelona.

Det kræver en masse energi at drive et afsaltningsanlæg, men sammenlignet med andre måder at skaffe rent vand, er det ikke længere særligt dyrt at rense havvandet, fortæller Martin Rygaard.

Når havvandet bliver afsaltet, efterlader det en slags saltlage, som kaldes brine. Brinen lukkes ud i havet gennem rør og opløses hurtigt. Det kan dog blive problematisk, hvis koncentrationen bliver for stor. (Foto: PHOTOSTOCK-ISRAEL/SCIENCE PHOTO)

Til gengæld kan der opstå et problem, hvis for mange anlæg kommer til at ligge tæt på hinanden.

- Når man afsalter havvandet, efterlader det et salt koncentrat, som føres tilbage til havet. Under de rigtige omstændigheder fortyndes det hurtigt i havet, uden store konsekvenser for miljøet. Hvis koncentrationen bliver for høj, kan det dog skabe problemer, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt med for mange anlæg, som lukker koncentrat ud tæt på hinanden, siger han.

3

3: Vi skal drikke toiletvand

Det kan umiddelbart virke helt forkert, men hvis vi renser spildevand fra eksempelvis toiletter, kan det skabe en stor mængde rent drikkevand, som vi lige nu går glip af, siger Martin Rygaard. (Foto: Carsten Jandorf)

Det lyder næsten eventyrligt at trække vand ud af den blå luft eller gøre havvand drikkeligt.

Men hvis vi for alvor skal komme problemet med mangel på drikkevand til livs, skal der også satses på en række tiltag, som i højere grad er det, Martin Rygaard kalder for ’rugbrødsarbejdet’.

- Vi mister en alt for stor del af det dyrebare vand, vi har, fordi vandrør er utætte og infrastrukturen er for dårlig. Og så bruger vi generelt langt mere vand, end vi behøver. Der er et helt enormt potentiale gemt i alle ’de kedelige’ ting, vi kan forbedre her og nu, siger han.

På listen med løsninger ligger noget, som måske ved første øjekast virker som en speget sag.

Vi kan genindvinde vandet fra vores toiletter og andre kilder til spildevand, fortæller Martin Rygaard.

- Et af de steder, hvor vi kan sætte ind verden over, er ved at rense vores spildevand, så det kan drikkes. Det handler ikke om at drikke direkte af kummen, men derimod om at lade rensningsanlæg gøre vandet drikkeklart, siger han.

Meget spildevand bliver i dag brugt til at lave strøm og varme, men det kan altså også renses og sendes ud i hanerne hos forbrugerne. Endda uden at det er spor ulækkert. (Foto: Torben Klint)

Processen virker på mange måder ligesom de rensningsanlæg, som renser vand fra havvand eller floder mange steder i verden. Der er tale om at kombinere flere rensemetoder, så der opstår mange barrierer mod de forureninger, vi ikke ønsker går fra spildevandet til drikkevandet.

På den måde kan vandet filtreres og renses, indtil det lever op til standarder for drikkevandskvalitet.

Og teknologien er klar til at blive brugt, uanset at der er tale om at rense mudder, sand, tis eller kemikalier, fortæller Martin Rygaard.

- Vi kan sagtens rense spildevand så det bliver forsvarligt at drikke. Der findes allerede anlæg der renser spildevand til drikkevandskvalitet flere steder i verden. Mange steder er sådan superrenset spildevand en del af vandforsyningen. Jeg har selv drukket vandet fra sådanne anlæg uden at være bekymret for sikkerheden og det smagte helt fint, siger han.

Facebook
Twitter