Mød bløde robotbier, sexede biller og andre teknologier, der efterligner naturen

Her er fire eksempler på, hvordan naturen er inspiration for nye teknologier.

Askepragtbillers parring er problematisk for asketræet, for billens larver graver i stammen, så vandet ikke kan transporteres ordentligt rundt. Det problem skal en ny opfindelse prøve at komme til livs. (© David Cappaert)

Vores teknologiske udvikling stormer afsted og en af de sværeste udfordringer er, at kopiere ting fra vores natur, som nogle gange er længere fremme end selv den nyeste teknologi.

Naturkopierne arbejder man blandt andet med på Harvard-universitetet, hvor man for nylig har givet robotten RoboBee en ordentlig opgradering.

RoboBee er en lille størrelse, bare få centimeter på hver led. I hvert hjørne har den motorer med to små vinger - otte i alt - som hamrer op og ned, når robotten flyver.

Robottens helt store fordel er, at den er bygget af bløde materialer, som minder meget mere om noget fra biologiens verden, end det hårde plastic og metal, som robotter normalt er lavet af.

RoboBee-robotten er særlig, fordi dens elektronik er fleksibel. Det gør, at robotten bedre kan tåle slag og fald. Foto: Harvard Microrobotics Lab/Harvard SEAS

De bløde materialer gør RoboBee resilient. Det betyder, at den kan modstå ting, som ville ødelægge en normal robot.

Det kan for eksempel være, hvis den flyver ind i en væg eller en anden RoboBee. Eller hvis den holder op med at fungere, mens den flyver, og dratter til jorden.

Lidt på samme måde som hvis du dasker til en bi, som kommer ud af kurs i et øjeblik, men derefter retter op igen uden de store skader.

RoboBee er stadig kun et forskningsprojekt, men når den bliver færdigudviklet håber forskerne, at den blandt andet kan bruges til at finde overlevende i delvis sammenstyrtede huse. Det skriver webmediet Engadget.

Når teknologien forsøger at kopiere naturen kalder vi det biomimetik eller bionik, og det emne har lektor på DTU Torben Anker Lenau forsket i siden 2003.

Her er hans top 3 over de mest spændende eller fascinerende bionik-projekter lige nu.

1

Erotisk, men dødbringende, plasticbille

To askepragtbiller under en parring, som de begge sandsynligvis slap levende fra. (© David Cappaert)

I amerikanske skove trues asketræer af en lille invasiv askepragtbille. Billens larver borer nemlig huller i træerne, og det forhindrer, at vandet i træet kan transporteres rigtig rundt.

Derfor har en amerikansk forskergruppe på Penn State universitetet designet et våben mod en variant af den invasive askepragtbille.

Planen for at komme askepragtbille-plagen til livs er lige så genial, som den er dødsens.

Med en plasticbille udnytter forskerne nemlig den måde, billerne formerer sig på.

Hanbillen tiltrækkes nemlig af hunnens farve, som han genkender gennem den måde lyset reflekteres i hendes overflade.

Forskerne har kopieret hunbillens overflade i plastic, som reflekterer lyset på samme måde som i naturen.

Men forskerne har indbygget en fælde.

For når hanbillen ser en "hunbille", der sidder på et træ og reflekterer solen, og flyver hen og sætter sig på hende, så får hanbillen så kraftigt stød, at det dræber ham.

Måske en voldsom slutning på billens liv, men metoden er langt mere skånsom mod naturen end alternativer, som for eksempel består af at bruge sprøjtegifte, der rammer mange andre dyr end bare askepragtbillen.

2

En nænsom tysk robottunge

Her ses Festos gribemekanisme løfte en metalklods, men den er også oplagt til at løfte langt skrøbeligere ting, for eksempel glas. (© Festo AG & Co. KG)

Det tyske firma Festo, der laver robotter og systemer til industrien, er kendt for at hente inspiration i naturen.

Nogle gange er de naturinspirerede projekter ren reklame for virksomheden, for eksempel de fascinerende AirPenguins, der kan svæve gennem luften, men som ikke rigtigt løser et problem.

Andre gange bliver bionik-projekterne til produkter, som virksomheden sælger. Det er tilfældet med FlexShapeGripper, som henter sin inspiration fra den måde en kamæleon fanger sit bytte på.

Når en kamæleon jager, så skyder den nemlig sin lange tunge ud, der klæber sig til byttet. Her sidder byttet fast, indtil det er helt inde i gabet på kamæleonen, hvor det slippes og bliver til måltid eller snack.

Hos Festo bruges denne strategi til at få robotter til at gribe om ting uden at kvase dem.

En robotarm med en spids, der minder om en kamæleontunge, folder sig rundt om det, der skal løftes, og på den måde kan robotarmen håndtere skrøbelige genstande. Det virker, fordi armen omslutter det, der skal løftes, i stedet for at gribe om det som en normal robothånd gør.

3

Kan man lave tøj af halm?

Proteiner fra halm kan måske i fremtiden genanvendes som kunstig uld. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Det sidste projekt, der kopierer naturen, foregår herhjemme i Danmark, nemlig hos det aarhusianske firma Tekstil Biologi. De undersøger, om det er muligt at lave kunstig uld af cellulose og proteiner fra halm og græs.

Det kaldes bio-tekstiler, og vi kender dem i forvejen fra materialet viskose, som er lavet af kemisk behandlede træfibre.

Vi bruger i dag viskose til at lave tøj af, og både kunstig uld og viskose er langt bedre for miljøet end bomuld og animalsk uld.

Hvis forskerne finder en måde at lave kunstig uld efter samme model, kan det give en bedre udnyttelse af halm eller græs. Sådan at det, der i dag er et spildprodukt, kan genbruges i eksempelvis tøjproduktion.

Billede af askepragtbillen er fra Flickr og taget af David Cappaert, Michigan State University, under en CC BY 2.0 licens.