Mød manden bag EU’s svar på NASA: ‘Det er afgørende, at EU er med i fremtidens rumkapløb’

44-årige Rodrigo da Costa kæmper for, at EU bliver førende på rumteknologi.

Rodrigo da Costa er overbevist om, at EU kan blive førende indenfor rumteknologien, hvis vi virkelig satser hårdt nu. Og det er netop, hvad han er sat i spidsen for som direktør for det nye EU-agentur EUSPA. (© EUSPA)

- Fremtiden tilhører de lande, der behersker rummet.

Sådan indleder Rodrigo da Costa, der er direktør for EU’s nye agentur for rummet EUSPA, med en skrattende stemme interviewet over en telefonforbindelse fra Prag.

Han er 44 år, uddannet rumfartsingeniør og har tidligere arbejdet med opsendning af europæiske Ariane 5-raketter. Sagt på en anden måde er han en af de få direktører, der rent faktisk har haft jord - eller måske nærmere raketbrændstof - under neglene.

Rodrigo da Costa er overbevist om, at vi i EU skal satse hårdt på rumfart, hvis vi i fremtiden vil beholde vores betydning i verden - både økonomisk og strategisk.

- Rumteknologien er helt afgørende for EU’s strategiske autonomi. Desuden afhænger en stor del af vores økonomi af, at vi har adgang til præcise og højtopløselige satellitbilleder fra systemer som Copernicus og gps-signaler fra systemer som Galileo og EGNOS, siger han.

Det er da også nogle af grundene til, at Europa Parlamentet og Det Europæiske Råd i april i år besluttede at udvide unionens satsning på rumteknologi. En udvidelse der i begyndelsen af maj førte til åbningen af EUSPA med Rodrigo da Costa i spidsen.

‘Rummet vil hjælpe med løse klimakrisen’

Men hvorfor skal EU egentlig bruge en masse penge på rumteknologi? Er det overhovedet staternes opgave i en tid, hvor mere og mere rumfart bliver drevet kommercielt af virksomheder som SpaceX, Blue Origin og Virgin Galactic.

Det skal EU, fordi det kan være løsningen på nogle af vores allerstørste problemer, forklarer Rodrigo da Costa.

- Avanceret satellitteknologi kan være med til at løse nogle af klimaudfordringerne. Tag vores Copernicus-program eksempelvis. Ved hjælp af den teknologi, for bare at nævne et eksempel, vil vi i fremtiden kunne lave præcisionslandbrug, der både vil reducere klimabelastningen, og gøre landbruget mere effektivt, siger han.

En kritik, der ofte bliver rettet mod offentlige investeringer i rumfartsindustrien, er, at der bliver brugt store summer, der i stedet kunne været gået til den grønne omstilling.

Men ifølge Rodrigo da Costa, vil investeringerne i rumfarten rent faktisk også være en investering i at løse klimakrisen.

- Ikke nok med at vi forbedrer landbruget, så vil Copernicus og Galileo-satellitterne, når de supplerer hinanden også hjælpe os med at holde bedre styr på vores ressourcer i havet. Vi kan holde øje med fiskebestande, bekæmpe ulovligt fiskeri, implementere EUs regler om bæredygtigt fiskeri og hen ad vejen bliver mere bæredygtige, siger han og fortsætter:

- Vi kan også begrænse de negative effekter, når der sker et olieudslip. Og tænk bare på de transportomkostninger, præcis navigation kan spare os på land, på havet og i luften.

Udvikler ikke selv teknologien

EUSPA er ikke sat i verden for selv at udvikle ny teknologi, ligesom ESA og NASA gør. Det lader de private virksomheder om.

I stedet er deres opgave at støtte forskning og nye initiativer - og sikre, at teknologierne bliver bredt ud, så de bliver best muligt udnyttet på markedet i EU.

- Vi driver i dag to systemer, der er helt afgørende for EU-landene. Galileo, der er et globalt satellitnavigationssystem (ligesom det amerikanske GPS, red.) og EGNOS, der er med til forbedre satellitnavigation i det hele taget. Desuden arbejder vi på at kommercialisere Copernicus, der tager højtopløste billeder af jorden, som et led i at observere land, hav og vejrfænomener, siger han

Den bemandede rumfart overlader Rodrigo da Costa og EUSPA til ESA, mens de i stedet fokuserer på teknologier, der sikrer forskning og digital infrastruktur, forklarer han.

Men det er ikke alle, der er helt tilfredse med den prioritering.

Ifølge John Leif Jørgensen, der er professor på DTU Space, burde EU satse meget mere på rumfart og ikke kun på teknologier, vi allerede kender.

- Den her satsning kommer i erkendelse af, at vi i Europa har tabt selvforsyningsgraden ved nogle af rumfartsteknologierne. Nu vil EU så generobre en førerposition ved at dele en masse penge ud til de store europæiske rumfartsvirksomheder, siger han.

EUs navigationssatellitter er en af de projekter, som EUSPA står for at drive. Satellitterne leverer eksempelvis navigationsdata til alle europæiske biler, der er bygget efter 2018. (© ESA)

Kommer nok ikke Danmark til gode

Det er da heller ikke et lille budget EUSPA har fået at arbejde med. Hele 70 milliarder danske kroner må de bruge og dele ud de næste syv år.

Desværre frygter John Leif Jørgensen, at pengene ikke kommer danske rumteknologi-virksomheder til gode.

- Det vil være ekstremt svært for den danske rumfartsindustri at få del i de her penge. Selv Terma, der er de største i Danmark, kan ikke selv drive den størrelse projekter, som EUSPA kræver, siger han og fortsætter:

- Jeg frygter, at pengene kommer til at hjælpe store franske, tyske og italienske virksomheder og samtidig gøre Danmark lidt fattigere.

Rodrigo da Costa er dog ikke enig i den kritik. Han mener, at Danmark har en stærkt rumfartsindustri, som han ser frem til at samarbejde med.

- Danmark er meget aktive i rummet og sektoren er meget dynamisk i Danmark. Det skaber stor værdi for EU, og jeg det skal vi fortsætte med at udvikle videre på, siger han.

En europæisk Ariane-5-raket sendes op i rummet. Rodrigo de Costa har tidligere været leder af den afdeling, der stod for affyring af netop Ariane-5-raketterne. Her er det fra en affyring fra Fransk Guyana i 2019. (© JODY AMIET / Scanpix)

En idealistisk rumnørd

Stort set hele sin karriere har Rodrigo da Costa arbejdet med rumfartsteknologi.

Først hos flyproducenten Airbus, der også har en stor afdeling for rumteknologi. Siden hos Galileo-projektet, der leverer satellitnavigation.

Han er med egne ord lidt af en rumnørd.

- Det, der virkelig interesserer mig, er, hvordan rumbaseret teknologi kan hjælpe os i vores daglige liv. Tænk på alt det, satellitnavigation har gjort lettere. Alle de apps, vi bruger hver dag, der kun virker, fordi din telefon kender din placering ved hjælp af satellitter, siger han og fortsætter:

- Jeg tror, vi kun lige har set begyndelsen af, hvor stor en rolle rummet kommer til at spille for dagligdagen her på Jorden. Det er spændende at være en del af.

Rumteknologi bliver standard ligesom vand og el

Rodrigo da Costa er overbevist om, at EUSPA kommer til at spille en vigtig rolle i fremtiden. Tjenester fra rummet som eksempelvis navigation, satellitfotos og telekommunikation bliver nemlig endnu mere en integreret del af hverdagen i fremtiden.

- I fremtiden vil tjenester i rummet bliver mere og mere en vare som alt muligt andet. Noget vi ikke kan leve uden, men som vi ikke tænker over. Lidt ligesom indlagt vand og elektricitet i vores huse i dag, siger han og fortsætter:

- Vi takker jo ikke elselskabet eller vandværket. Rumtjenester kommer til at være på samme måde. Især navigation og kommunikation via satellitter kommer til at spille en kæmpe rolle, når flere og flere af vores dimser kommer på internettet.

- Alle nye biler siden 2018 og frem har allerede nu Galileo ombord. Og i fremtiden kommer selvkørende biler til at være afhængige af navigations- og kommunikationssatellitter. Derfor er der store penge at tjene for EU på det her område, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk