Muggent muse-foder udskød opsendelse: I aften sendes danske projekter i rummet

En satellit fra Aarhus Universitet og stjernekameraer fra DTU Space er med ombord, når SpaceX i aften sender en raket mod den Internationale Rumstation.

Opsendelsen af de to danske rumprojekter foregår fra legendariske Cape Canaveral, hvorfra Apollo-missionerne også blev opsendt fra 1960'erne. (Foto: JOE SKIPPER © Scanpix)

Når SpaceX i aften sender en af sine Falcon 9-raketter afsted fra Cape Canaveral i Florida mod den Internationale Rumstation, ISS, er der ikke bare ét, men hele to danske rumprojekter med ombord.

Det ene er en mini-satellit kaldet en cubesat. Den er samlet af studerende fra Aarhus Universitet, og det bliver også studerende, der skal styre satellitten, når den bliver sendt i kredsløb fra ISS.

Det andet er NASA-projektet GEDI, som DTU Space har fingrene med i. GEDI er et superpræcist laser-instrument, som fra ISS skal måle, hvordan Jordens skove og anden biomasse vokser.

Tirsdag aften blev opsendelsen udskudt, fordi teknikere fandt mug i noget musefoder, som skulle med ombord til forskningsdyr på rumstationen, men intet tyder på udsættelse i aften.

Mini-satellit skal overvåge vulkanudbrud

Delphini-1, mens satellitten stadig var under samling på Aarhus Universitet. (Foto: Jens Thaysen © Aarhus Universitet)

Aarhus Universitet har sendt en større delegation af studerende, undervisere og andre medarbejdere til Florida for følge opsendelsen af universitetets første satellit, Delphini-1.

Opsendelsen er den foreløbige kulmination på det rumprogram, som Aarhus Universitet startede op i foråret sidste år.

- Vi oplever, at der er stigende efterspørgsel på kandidater, som kan bygge ting, der skal sendes i rummet, siger Christoffer Karoff, lektor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, til P1 Morgen.

Derfor er det primære formål med Aarhus’ første satellit også, at de studerende - og deres undervisere - får noget praktisk erfaring med at bygge satellitter. Men det betyder ikke, at Delphini-1 ikke kommer på arbejde, når den er i kredsløb.

På satellitten er nemlig installeret et kamera, som skal følge askeskyer efter et vulkanudbrud, så vi kan se, hvor de bevæger sig. Og forhåbentlig minimere en ballade a la den, vi oplevede, da den islandske vulkan Eyjafjallajökull gik i udbrud i 2010 og mere eller mindre lukkede det europæiske luftrum.

Laserstråle måler afskovning og skovbrande

NASAs GEDI-laser måle 3D-strukturen af alverdens skove. Her en kunstners illustration. (© NASA's Goddard Space Flight Center)

På DTU Space er erfaringen med at bygge teknologi til rummet lidt større end i Aarhus. Faktisk producerede DTU sit første stjernekamera til NASA-sonden Thunderstorm tilbage i 1995.

Det er stjernekameraer, der styrer hvilken vej, en satellit eller en sonde vender i rummet, og uden stjernekameraer ville målinger fra en satellit være videnskabeligt ubrugelige.

Denne gange har DTU udviklet tre stjernekameraer til GEDI-missionen, der er så præcise, at John Leif Jørgensen forventer, at GEDIs laserstråle kan indstilles så nøjagtigt, at den kan ramme et enkelt træ på Jorden og måle ned til en meters præcision, hvor meget det er vokset i højde eller omfang.

- Vi har skrevet kontrakt med NASA på, at det kan gøres med ned til fem meters nøjagtighed, men jeg tror, at vi kan gøre det ned til en, siger John Leif Jørgensen.

I dag ved man meget lidt om, hvordan skove vokser. I Danmark, hvor vi ikke ligefrem vælter os i vild natur, er det nemt nok at måle på, hvor meget Klosterheden i Vestjylland eller Almindingen på Bornholm er vokset (eller skrumpet), men i Brasiliens regnskov eller Borneos jungle er det decideret umuligt.

Muligheden for at måle verdens skov og anden biomasse præcist i 3D er vigtigt for at kunne blive klogere på fx optagelse og afgivelse af CO2 i Jordens økosystemer.

- Det giver os blandt andet mulighed for at optimere skovvæksten, holde øje med afskovning og måske undgå de voldsomme skovbrande, som vi ser mange for tiden, siger John Leif Jørgensen.

Muggent muse-foder skyld i udsættelse

Muse-laboratoriet ombord på ISS bliver brugt til videnskabelige forsøg. Blandt andet til at gøre forkerne klogere på sygdomme som muskelsvind. (© Nasa)

Opsendelsen af Falcon 9-raketten med de to danske projekter ombord foregår fra Cape Canaveral i Florida. Dragon-kapslen på rakettens top fragter lasten til den Internationale Rumstation.

Turen er blevet udskudt flere gange. Senest fra tirsdag aften, hvor det viste sig, at der var gået råd i noget foder, som var beregnet til mus, der skal indgå i forskning ombord på rumstationen.

Indtil videre tyder alt dog på, at udstyret nu er klar til lift-off i aften kl. 19.18 dansk tid. Du kan følge med på livestream her.

Har du lyst til at opleve intens begejstring, inviterer Aarhus Universitet også til opsendelse fra kl. 18 med kyndige guides fra to at universitetets undervisere.

Facebook
Twitter