Musik på formel: Her er opskriften på et pophit

Bestemte elementer går igen i mange radiohits. Men ofte er god musik mere kompliceret end popnumre, siger forskere.

Den britiske singer-songwriter Ed Sheeran har flere gange haft en sang med på hitlisterne. Popsange rummer ofte noget genkendeligt og samtidig noget overraskende, siger forsker.

Undrer du dig over, hvordan artister som Beyoncé, Ed Sheeran og Nephew ofte ender på hitlisterne?

Det er ikke nogen nem opgave, men der ér bestemte elementer, som musikere kan fokusere på, hvis de vil øge chancen for at lave et radiohit.

- Der har altid fandtes hitskabeloner. De er ikke statiske, men har derimod ændret sig over tid. Siden 60'erne har der dog ofte været en bestemt skabelon i spil, siger musiker og lektor på Rytmisk Musikkonservatorium, Henrik Marstal.

Han har blandt andet skrevet en bog om emnet.

- Og det er en model med intro, vers, omkvæd, vers, omkvæd og så det, der kaldes et C-stykke. Vi har vænnet os til at høre musik på denne måde, fortsætter Henrik Marstal.

En balance mellem nyt og gammelt

For at en sang bliver en ørehænger, skal den hurtigt fange folks opmærksomhed. Derfor skal der gerne være noget genkendeligt i sangen, forklarer komponist og hjerneforsker ved Aarhus Universitet, Peter Vuust:

- Den psykologiske forklaring er, at jo bedre vi kender noget, desto mere trygt og sikkert bliver det for vores overlevelse. Det bliver også kaldt for the mirror exposure effect, siger han og forsætter:

- På den anden side, bliver man træt af det, når man har hørt det i lang nok tid. Det sker først, når vi bliver opmærksom på, at vi har hørt det mange gange.

Et pophit skal derfor rumme noget forudsigeligt og samtidig noget nyt, der fanger folks opmærksomhed. Det gælder, ifølge Peter Vuust, om at ramme balancen mellem det forudsigelige og det nye. Og det kan man gøre på flere måder:

- Du kan for eksempel genbruge noget fra andre numre, enten akkordmæssigt, melodimæssigt eller rytmisk. Og så kan du for eksempel tage et nyt instrument med, som man ikke har hørt før i sammenhængen.

En anden metode er at lave gentagelser i sangen. Det kan være en simpel melodi, der gentager sig konstant, så folk vænner sig til den i løbet af sangen.

- Man trækker på langtidshukommelsen ved den første metode, mens man trækker på korttidshukommelsen ved den anden metode, siger Peter Vuust.

Unikke intervaller og hurtigt tempo

Deep Purples sang "Smoke on the water" indeholder gentagelser i form af et guitarriff, der, ifølge forskere, er typisk for en popsang.

For nogle år siden undersøgte forskere fra Durham University i England, hvorfor nogle sange ofte bliver til ørehængere. De sammenlignede kendte hits med sange, som ikke var hits.

Konklusionen var, at hitsene ofte er i et hurtigt tempo, med en generisk melodi, der er let at huske.

Sangene har ofte usædvanlige intervaller eller gentagelser, som for eksempel i åbningsriffet til 'Smoke On the Water' af Deep Purple eller i omkvædet til 'Bad Romance' af Lady Gaga. Det forklarede forskerne bag undersøgelsen i en pressemeddelelse tilbage i 2016.

- Det siger jo lidt om, hvad et hit indeholder. Men det er vigtigt at huske, at det er generaliserende, og de går ikke helt ind i detaljerne i musikken, siger Peter Vuust.

Kort spilletid

Udover at have en bestemt skabelon, har popsange også en bestemt længde. De er typisk ikke længere end tre til fem minutter, forklarer lektor og musiker Henrik Marstal:

- Går man tilbage til for eksempel Puccinis mest kendte operaarier, varede de ofte mellem tre og fire minutter. På de gamle lakplader var der også kun plads til knap fire minutter på hver side. Det samme gjaldt 45-singlen, der kom frem sidst i 1940'erne. Så teknologien har i flere omgange understøttet længden.

- Længden passer godt til noget musik, man ikke kender, fordi fornemmelsen af at være 'på udebane' i et nyt nummer kun vare relativt kort. Og længden passer også godt til musik, man har lært at kende grundigt, fordi den understøtter et forløb, vi ikke når at løbe sur i, siger Henrik Marstal og forsætter:

- Havde Kim Larsens 'Jutlandia' varet otte minutter, var den derfor nok ikke blevet helt så stort et hit, selvom den havde haft de samme cathcy elementer, som den har nu.

Sangskriveren Kim Larsen knækkede knoden til at lave ørehængere. Han har haft et utal af hits gennem tiden.

Den gode musik er ofte ikke et pophit

Hvad der er god musik er en individuel sag.

Men måske har du oplevet, at en sang gror på dig. Du kunne ikke lide den til at starte med, men nu ryger den oftere på afspilleren.

- De sange og albums, vi allerbedst kan lide, er typisk dem, som ikke sagde os noget, første gang vi hørte dem. For når musik er mere kompleks, ved vi ofte ikke, hvad vi skal lytte efter. Vi kan ikke finde det, som er genkendeligt og udvikler sig på en forudsigelig måde, siger hjerneforsker og musiker Peter Vuust.

- Men når vi har hørt det rigtig mange gange, begynder vi at lægge mærke til de detaljer i musikken, som gør den interessant, fortsætter han.

Streaming skaber nye krav

Musiker og lektor Henrik Marstal kan godt ærgre sig over, at meget af den gode og mangfoldige musik ikke kommer ud til den brede befolkning. Og det skyldes blandt andet streaming.

- Jeg synes streaming er en fænomenal nyskabelse set i et forbrugerperspektiv. Men det har også bragt nogle ærgerlige tendenser med sig. Teknologien lægger nemlig op til, at man bare kan skifte til et andet nummer, hvis man skulle kede sig bare et øjeblik undervejs.

Og det betyder, at sangene skal være hurtigere til at fange folks opmærksomhed, hvis de skal blive til hits, siger Henrik Marstal og fortsætter:

- Introen skal være endnu kortere, og musikken skal leve endnu mere op til hitskabelonen. Og måske ryger der nogle musikalske dybder på den konto - selvom et pophit selvfølgelig godt kan nå mange musikalske dybder.

Mange pophits ender med at sætte sig fast i hjernen. Det kan du læse mere om her.

Facebook
Twitter