Mysterie om Stonehenge opklaret: Nu ved vi, hvor kæmpesten kommer fra

Røntgenstråler afslører, at alle stenene kommer fra samme stenbrud.

De store sten, der i gennemsnit vejer 20 tons, blev alle transporteret 25 kilometer gennem landskabet, før de blev rejst her. (© Kit Ko / Unsplash)

Den berømte, store stensætning Stonehenge i det sydlige England er fyldt med mysterier.

Spørgsmål om, hvad den blev brugt til, og hvem der byggede den, står stadig ubesvarede hen.

De har nemlig vist, at alle tonstunge sten - kaldet 'sarsen-sten' - kommer fra ét stenbrud, der ligger omkring 25 kilometer væk fra anlægget. Og at stenene højst sandsynligt er opsat nogenlunde samtidig.

Tidligere har forskerne ellers troet, at anlægget var blevet bygget over en længere periode.

Blandt andet troede man, at én stor sten kaldet 'hælstenen' var hentet fra et sted lige i nærheden - langt tidligere end de andre sten.

Men det kan nye resultater altså modbevise.

Claus Clausen forsker i stensætninger i Norden og sammenligner dem med andre anlæg - som eksempelvis Stonehenge.

For ham er den nye opdagelse spændende, men ikke overraskende.

- Det er et fint ekstra bidrag til vores viden om Stonehenge, og det viser, at stenalderfolk var mere organiserede, end vi hidtil har troet. Vi ved dog stadig ikke, hvordan de transporterede de store sten, siger han.

Beskød stenene med røntgenstråler

Man kan ikke se på to sten med det blotte øje, om de kommer fra samme stenbrud.

Derfor har Stonehenge-stenenes oprindelsessted tidligere været rent gætværk.

Men med ny teknologi kan man i dag aflæse en stens “fingeraftryk”.

Det forklarer Dan Olsen, der er seniorforsker ved Geus med ekspertise i analyser af sten.

Forskerne bag har nemlig brugt et transportabelt røntgenapparat, der kan fortælle, hvilke grundstoffer stenen indeholder. Og den unikke sammensætning af grundstoffer er dens “fingeraftryk”.

- Apparatet fungerer ved, at man sender en røntgenstråle et par millimeter ind i stenen. Strålen slår så elektronerne, der kredser om de enkelte grundstoffer, ud af deres baner, siger han.

Alle grundstoffer har nemlig et antal elektroner, der kredser omkring atomkernen. Her bevæger de sig i forskellige baner - nogle tæt på kernen og andre længere væk. Jo længere de er fra kernen, desto mere energi bærer de på.

Når røntgenstrålen skubber en elektron helt ud af kredsløbet, bliver atomet ustabilt og en elektron fra en af de ydre baner hopper ind i en indre bane for at stabilisere.

Det frigiver noget stråling - der er helt unik for hvert grundstof.

- Og det er den stråling, som apparatet kan måle på og dermed bestemme, hvilke grundstoffer, stenen består af, siger han.

Det viser sig, at de store sten i Stonehenge har stort set den samme sammensætning af grundstoffer - og det sker kun, hvis stenene kommer fra samme bjergformation.

Sådan så Stonehenge ud nogenlunde omkring, da det blev forladt. I midten ses de store 'sarsen-sten', de små 'blå-sten' står i en større ring uden, om og endelig står 'hæl-stenen' på den ceremonielle vej ned mod floden. (© English Heritage)

Transporteret 25 kilometer gennem landskabet

Da de engelske forskere havde fundet ud af, at alle stenene kom fra samme sted, manglede de blot at finde ud af, hvor det sted så var.

De tog derfor på samme måde et “fingeraftryk” af en række steder i det sydlige England, hvor man tidligere har gættet på, at stenene kunne komme fra.

Og da forskerne nåede til området West Woods omkring 25 kilometer nord for Stonehenge, fik det et match.

Arkæologerne vidste i forvejen, at der har været stor aktivitet i området i samme periode som Stonehenge blev bygget, så at stenene stammer derfra, giver god mening, konkluderer de engelske forskere.

Hvordan stenene, som i snit vejer omkring 20 tons, er blevet transporteret 25 kilometer gennem landskabet, er stadig uopklaret.

Men forskerne vil nu til at lede efter små stenflager, der kan være slået af stenene under transporten for at blive klogere på ruten, de er blevet fragtet.

Tyder på et meget organiseret folkefærd

At bygmestrene bag Stonehenge har fragtet de tonstunge sten mange kilometer over land, vidner om et folkefærd, der har har styr på det.

Det forklarer Claus Clausen.

- Det tyder jo på, at man var væsentligt mere organiseret i stenalderen, end vi tidligere har regnet med. Stenalderfolket var simpelthen vildt dygtige, siger han og fortsætter:

- Herhjemme har vi fundet stumper af simple kraner og taljer i nærheden af jættestuerne (gravkamre af sten fra stenalderen, red), der er fra nogenlunde samme periode. Så det er måske teknologi, de allerede beherskede på det tidspunkt.

Det har krævet både lang tid, meget planlægning og mange folk at bygge monumenterne. Derfor har folket nok haft et overskud af mad og andre ressourcer, der gjorde, at de kunne sætte tid af til de store byggeprojekter, vurderer han.

Byggeriet af store stensætninger stoppede pludseligt

Stonehenge var i brug indtil omkring 1700 før vor tidsregning, hvor man pludselig stoppede med at bruge anlægget.

På nogenlunde samme tid stoppede man i det meste af Europa pludselig med at lave de her store stenmonumenter.

Hvorfor ved vi ikke, fortæller Claus Clausen.

- Perioden, hvor vi har bygget store stensætninger, stoppede pludseligt. En af forklaringerne, der har været foreslået, er, at en epidemi måske har udryddet en stor del af befolkningen i Europa på det tidspunkt, siger han og fortsætter:

- Tiden derefter - også i Danmark - er nemlig mere primitiv i forhold til, hvad der bliver bygget. Og det skyldes måske, at en masse viden gik tabt, fordi en stor del af befolkningen døde uden at kunne give den viden videre.

Facebook
Twitter