Mystisk flimrende stjerne kan ikke forklares af videnskaben

Et af de mest uforklarlige fund i universet er gjort af en gruppe frivillige hobby-astronomer.

Rumforskere undersøger fjerne solsystemer ved nøje at studere mønstrene i de skygger, som planeter, kometer og asteroider i systemerne kaster. Men nogle gange giver det, forskerne ser, ingen mening. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Når astronomer studerer fjerne solsystemer langt ude i universet, er stjernernes lys et af de vigtigste redskaber.

Kort sagt kan astronomerne se, hvordan et solsystem ser ud ved at holde nøje øje med, hvad der flyver ind foran stjernen og på den måde dæmper stjernens lys.

Men nu har en gruppe amatørastronomer med en ung dansker i spidsen opdaget en fjern stjerne, som ikke ligner noget andet, vi har set i universet.

Stjernens lys falmer tilsyneladende helt tilfældigt, hvilket er meget usædvanligt.

Sidst en stjerne satte grå hår i hovedet på videnskabsmænd på den måde, blev det i ramme alvor diskuteret, om det var rumvæseners kæmpebyggerier, der skyggede for stjernens lys.

Stjerners skygger afslører solsystemet

Hvis man ser nøje på, hvordan en stjernes lys varierer, kan man med avanceret matematik lave en model af solsystemets planeter, deres baner om en stjerne, og hvorvidt der er kometer eller asteroider i systemet.

Men nogle gange finder forskerne et solsystem, som opfører sig på en måde, der ikke umiddelbart kan forklares.

Det er tilfældet med det nyopdagede solsystem omkring stjernen HD 139139, som bliver mørkere og lysere i et tilsyneladende tilfældigt mønster.

- Vi har kigget på 500.000 stjerner med Kepler-teleskopet, og vi har ikke set noget lignende, siger Andrew Vanderburg, der er astronom ved University of Texas i Austin til Scientific American.

Han er en af hovedforfatterne til forskningsartiklen.

Rumvæsnernes kæmpestrukturer

Den mystiske stjerne leder nok rumnørders tanker hen på Tabby's Star, som også formørkedes og lyste op på mystisk vis.

Den kom for alvor i søgelyset, da en forsker i 2015 foreslog, at stjernens mystiske flimren skyldes enorme bygningsværker, som en avanceret rumcivilisation skulle stå bag.

Dyson-sfærer blev foreslået af den amerikanske fysiker Freeman Dyson, der forestillede sig meget avancerede kulturer, som kunne udnytte al energi fra en stjerne ved at omringe den med solfangere. Andre idérige forskere forestillede sig lignende bygningsværker rundt om Tabby's Star. (© CapnHack)

Det viste sig senere, at det sandsynligvis var en gruppe kometer i en lang, ecxentrisk bane, der blokerede for lyset fra Tabby's Star.

Det foreslog forskerne bag den oprindelige artikel (som i øvrigt ikke nævner rumvæsner med et eneste ord) da også som den mest oplagte forklaring.

"Tingene passer ikke sammen"

Men den nyopdagede HD 139139 er mystisk af andre årsager, end Tabby's Star var. Dengang forstod forskerne ikke, hvad der skyggede for stjernen regelmæssigt, og derfor troede nogle, at det var rumvæseners byggerier.

Med HD 139139 har forskerne nogle ideer til, hvad der kan skygge for stjernen, men de tidspunkter, skyggerne dukker op, giver ingen mening.

- De solsystemer, vi kender, er regelmæssige. Det her skiller sig ud ved at være uregelmæssigt. Og vi kan ikke med sikkerhed se en eneste planet i systemet, så vi har ikke noget at bygge en forklaringsmodel op omkring, siger Christoffer Karloff, der er lektor ved Aarhus Universitet på Institut for Fysik og Astronomi og Institut for Geoscience.

Forskerne så 28 dyk i stjernens lysstyrke på 87 dage med nogenlunde samme styrke, men med forskellig varighed og forskellige tidsintervaller mellem hvert dyk. Der er kort sagt intet mønster at finde:

- Tingene passer ikke sammen. Umiddelbart ligner det planeter, der blokerer for lyset. Men i så fald skulle der minimum være 14 af dem, som alle har nogenlunde ens størrelse, og størstedelen skal befinde sig relativt tæt på stjernen. Det kan vi ikke få til at passe med de modeller, vi har for stabile solsystemer i dag, siger Martti Holst Kristiansen, der er studerende på DTU og underviser på Brorfelde Observatoriet.

Frivillige står bag opdagelsen

Martti Holst Kristiansen koordinerer en gruppe frivillige astronomi-entusiaster, der kigger data fra Kepler-satellitten igennem.

Det er hans gruppe, der gjorde forskerne opmærksomme på, at HD 139139 så speciel ud. Gruppen har også hjulpet til med at analysere data.

- De professionelle bruger algoritmer til at søge i data. Det gør vi også. Men den her stjerne fandt vi ved en manuel datagennemgang. Flere manuelle opdagelser af eksotiske systemer, som det her, kan på sigt være med til at forbedre algoritmerne, så de bedre fanger den slags systemer, siger han.

Forskerne bag opdagelsen har forsøgt at forklare stjernens vekslende lysstyrke med en række modeller, men de kommer alle til kort.

Vi skal kigge på stjernen igen

Det slukker dog ikke Christoffer Karoffs håb om at finde en forklaring. Han var med til at undersøge nogle af de allerførste målinger fra Kepler-satellitten:

- Det er endnu et eksempel på observationer, som bryder vores hoveder. Det er 10 år siden, den her mission blev sendt op, og mange af de første målinger gav ikke mening i forhold til vores viden dengang. Siden er det dog lykkedes os at kunne forklare de fleste af dem. Men der dukker heldigvis stadig ting op, som vi kan blive forundrede over.

Kun ved at undersøge stjernen nærmere kan forskere blive klogere på, hvordan det specielle solsystem ser ud, hvordan solsystemer opstår, og hvordan de kan udvikle sig:

- Det store spørgsmål er jo, om der er liv andre stedet i universet. Men derudover vil vi gerne se, hvordan solsystemer bliver dannet. Det kan hjælpe med at forklare, hvordan vores eget solsytem er blevet til, siger Christoffer Karoff.

Facebook
Twitter