Mystisk maskine fra oldtiden giver forskere grå hår: ’Teknologien er 1500 år forud for sin tid’

Den 2000 år gamle boks i bronze består af tandhjul og gear, som ellers først blev opfundet mere end tusind år senere.

Der er lavet mange gode replicaer, som viser, hvordan Antikythera-mekanismen så ud. Her er et eksempel fra et museum i Athen. Foro: Wikimedia Commons

I 1901 fandt en gruppe dykkere et skibsvrag tæt på øen Antikythera i Det Ægæiske Hav.

Ombord på skibet var der skatte og rigdomme, som romerne havde plyndret fra det gamle Grækenland.

Blandt antikke statuer og kister med guld fandt dykkerne en trækasse fyldt med rustne klumper af bronze.

Bronzeklumperne er i mange år blevet undersøgt af forskere for at finde ud af, hvad de engang har været.

Men nu har en gruppe forskere fra University College London ved hjælp af røntgenteknologi og 3D-scanninger fået et forbløffende indblik i en af oldtidens mest mystiske genstande.

"Antikythera-mekanismen" er bronzestykkerne blevet døbt, og de viser sig at have været en detaljeret model af kosmos, som kunne beregne månens faser og bevægelser og holde styr på dage, uger og måneder.

Den gamle ‘computer’ er direkte uhørt for oldtidens ingeniørkunst, fortæller Jacob Thorek Jensen, som er museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum.

- Mekanismen gør brug af tandhjul og gear, som vi på ingen måde forbinder med oldtiden. Den grad af finmekanik, som gemmer sig i fundet, dukker ikke op igen før slutningen af middelalderen. Jeg er helt paf over, at de gamle grækere har kunnet bygge så avanceret en maskine, siger han.

Langt forud for sin tid

Udenlandske medier har sammenlignet fundet af Antikythera mekanismen med at ’finde vingen fra en flyvemaskine i en vikingegrav’.

Selvom billedet af en Boing 747 i en gravhøj er rimelig vildt, er sammenligningen ikke helt ved siden af, siger Jacob Thorek Jensen.

- Det eneste tidssvarende ved mekanismen er, at den er lavet af bronze. Udover det er den milevidt forud for sin tid – både teknologisk og i den detaljegrad de forskellige komponenter ser ud til at have haft. Man fristes næsten til at kalde det en slags analog computer.

De gamle grækere har brugt bronzeboksen som en detaljeret model af kosmos, som de forestillede sig, at det så ud.

På den tid herskede det geocentriske verdensbillede, hvor man troede, at jorden var universets centrum.

Derfor har nogle af de beregninger, mekanismen kunne lave, ikke været helt korrekte ud fra de ting, vi ved i dag. Ikke desto mindre har det krævet avanceret matematik at lave beregninger for månen og planeternes kredsløb.

Det undrer mange forskere, at man ikke har fundet andre apparater, som ligner Antikythera mekanismen.

Også Jacob Thorek Jensen.

- Indtil videre er det her et unikum. Jeg har aldrig hørt om et andet apparat som dette fra oldtiden, og det gør det ekstra mystisk. Det kan have været datidens Georg Gearløs med et vanvittigt eksperiment, men det kan også have spillet en mere central rolle for dem i deres hverdag, siger han.

Vild teknologi er før gået i glemmebogen

Det er ikke et enkeltstående tilfælde, at en avanceret teknologi bliver opfundet i oldtiden for så at forsvinde igen i mange hundrede år.

De gamle grækere opfandt også en primitiv dampmaskine, som blandt andet matematikeren Heron stod bag, fortæller Jacob Thorek Jensen.

- Tilbage i antikken udviklede de gamle grækere en form for dampturbine. Den teknologi kom aldrig videre på den tid, men godt 1700 år senere driver dampmaskinen pludselig den industrielle revolution og bliver skelsættende for vores samfundsudvikling, siger han.

Nutidens røntgenteknologi og 3D-scanninger har været i stand til at puste nyt liv i en af fortidens imponerende opfindelser.

Forskerne fra University College London viser her, hvordan deres modeller af mekanismen kunne se ud i de rigtige materialer. I bunden af billedet er nogle af de inskriptioner, som de gamle grækere ridsede ind for 2000 år siden.

Det kan lære os meget at kigge tilbage i tiden for at se, hvordan tingene blev gjort dengang, siger Jacob Thorek Jensen.

- Det her er et eksempel på, at fortidens teknologi sagtens kan være det rigtige sted at lede, når vi skal løse nutidens problemer. Der er mange eksempler på, at banebrydende teknologi er kommet på et ’forkert’ tidspunkt, hvor samtiden ikke har været klar til det. Men det betyder ikke, at vi ikke kan lade os inspirere af det i dag, siger han.

FacebookTwitter