For første gang i 13 år er Den Europæiske Rumorganisation, ESA, på jagt efter nye astronauter.

Sidste gang - i 2008 - var der mere end 8.000 ansøgere til seks eftertragtede pladser.

Én af pladserne gik til danske Andreas Mogensen, som i 2015 fik sin drøm om en rumrejse opfyldt, da han kom med på en ti-dages mission til den Internationale Rumstation.

Han blev dermed den første dansker i rummet.

Nu byder muligheden sig igen, og vi har talt med to unge danskere, der sender en ansøgning afsted i håb om at blive en af fire nye astronaut-aspiranter.

'Jeg vil gerne stå på Månen og se Jorden'

- Hvorfor ikke søge?

26-årige Naja Nørgaard Nielsen har siden barnsben været fascineret af rummet.

- Jeg har altid gerne villet til Månen. Som lille kiggede jeg op på den og tænkte, at jeg gerne en dag vil prøve at kigge den anden vej, siger hun.

Naja Nørgaard Nielsen er uddannet civilingeniør i geofysik og rumteknologi fra DTU og arbejder i dag med satellitkommunikation.

For hende er rumteknologien et ungt forskningsområde, hvor udviklingen går rigtigt stærkt.

- Det er nutidens opdagelsesrejsende. Det er der, hvor man kommer ud på kanten, og hvor man kan tage et skridt, som ikke er blevet trådt før. Jeg vil gerne afprøve grænsen for, hvad der er muligt, siger hun.

Det er derfor, at hun sender en ansøgning afsted til ESA’s astronautuddannelse, når tilmeldingen åbner den 31. marts.

En verden fyldt med eventyr og videnskab

Det samme gælder for 28-årige Andreas Kjær Dideriksen. Han er uddannet fra Aarhus Universitet med en kandidat i astrofysik.

Han synes, at der er noget særligt ved arbejdet som en af ESA's udsendte i rummet.

- Det er en stilling fyldt med eventyr. Man får lov til at tilføre noget til videnskaben og lave en masse eksperimenter og forskning. Det er min interesse og det, som jeg brænder for, siger han.

Både Naja Nørgaard Nielsen og Andreas Kjær Dideriksen har arbejdet med rumteknologi i forbindelse med deres arbejde eller uddannelse.

Det betyder også, at begge lever op til et af de første ud af mange krav, der er i optagelsen til at blive astronaut. En teknisk uddannelse.

- En uddannelse inden for STEM-fagene (fag inden for videnskab, teknologi, ingeniør og matematik, red.) er som regel et godt udgangspunkt, fortæller Andreas Kjær Dideriksen.

Samarbejde og fysik er vigtigt

En videnskabelig uddannelse er dog ikke alt, der kræves, for at få lov at trække i rumdragten.

ESA ser også gerne, at kandidaterne er fysisk aktive, kan samarbejde og formidle viden.

Andreas Kjær Dideriksen mener, at han har et stærkt kort på hånden ved at have arbejdet en del med formidling af videnskab.

I 2018 var han blandt andet med til at lande en udstilling med Andreas Mogensens rumkapsel på Science Museerne i Aarhus.

- Jeg har en baggrund inden for formidling af naturvidenskab, hvilket også er en stor del af arbejdet som astronaut. Hvis jeg bliver udvalgt, kan jeg være med til at inspirere unge til at vælge STEM-fag, fortæller Andreas Kjær Dideriksen.

Naja Nørgaard Nielsen har meget erfaring med at samarbejde med andre.

- For mig handler det meget om at arbejde sammen med forskellige typer af mennesker, siger hun og fortsætter.

- Jeg har været en aktiv del af studenterorganisationen på DTU, hvor jeg koordinerede mange aktiviteter. Store som små. Det har været naturligt for mig at samarbejde, siger hun.

Andreas Mogensen banede vejen

Både Naja Nørgaard Nielsen og Andreas Kjær Dideriksen har tidligere talt med den danske astronaut Andreas Mogensen.

For Naja Nørgaard Nielsen er han en kæmpe inspiration.

- Han gjorde det muligt at blive dansk astronaut, selvom det stadig er svært, siger hun.

Men en fordel for hende kan være, at ESA efterlyser større diversitet blandt kandidaterne.

Blandt andet opfordrer ESA flere kvinder og personer med fysiske handicap til at søge om en plads som astronaut.

- Det er enormt sundt for branchen, hvis der kom flere kvinder ind i faget, siger Naja Nørgaard Nielsen.

Søg! Hvis det ikke går, så prøv igen

Der vil sandsynligvis lande flere tusinde ansøgninger i ESA’s indbakke.

Alligevel er Andreas Kjær Dideriksen og Naja Nørgaard Nielsen ved godt mod.

- Jeg er udmærket klar over, at det er et meget lille nåleøje, som man skal igennem, fortæller Andreas Kjær Dideriksen.

Derfor ved han også godt, at ansøgningen til stillingen om at blive astronaut sagtens kan resultere i et nej.

- Selvfølgelig bliver man skuffet, hvis man får et nej. Men det betyder også, at de har fundet en bedre kandidat end mig. Det vigtigste er, at jeg har prøvet det, og jeg ved, at jeg har gjort mit, siger Andreas Kjær Dideriksen.

Men hvis man ikke kommer ind denne gang, er det ikke ensbetydende med, at man har misset sin chance.

- Maks-alderen er 50 år. Det er ikke sådan, at man skal være meget ung for at komme ind. Det er mange af ESA's astronauter heller ikke, da det kræver relevant erfaring at blive valgt, siger Naja Nørgaard Nielsen.

Derudover har ESA annonceret, at de fremadrettet vil søge om astronauter hver sjette år.

- Det ser jeg kun som noget positivt. Nu kan jeg søge, og hvis det ikke går, prøver jeg jo bare igen om seks år, siger hun.

Både Naja Nørgaard Nielsen og Andreas Kjær Dideriksen opfordrer andre til at sende en ansøgning, hvis man drømmer om at få job i rummet.

- Giv det et skud! Om det bliver mig, eller en anden fra Danmark, er lige godt. Personligt vil jeg selvfølgelig gerne have, at jeg blev valgt, men jeg vil anbefale alle at søge, siger Naja Nørgaard Nielsen.