For cirka 66 millioner år siden tordnede en asteroide lige ned i Jorden. Den var mellem ti og 15 kilometer i diameter og endte med at udrydde nærmest alt liv på Jorden.

Selvom om der går cirka 100 millioner år mellem, at så store asteroider rammer Jorden, holder rumforskere konstant øje med situationen og forbereder sig på forskellige scenarier.

Derfor sender den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, også en mission afsted, som skal teste om man kan afværge en asteroide-katastrofe.

Det sker i morgen omkring klokken 7.20 dansk tid.

Missionen hedder DART (Dobbelt Asteroide Omdirigerings Test), og dens formål er at banke en rumsonde ind i en asteroide med vilje for at se, om sonden kan få asteroiden en smule ud af kurs.

Asteroiden er ikke en trussel mod Jorden. Der er udelukkende tale om en test.

- Nasa skal teste både metoden og teknologien. Det er klart, at hvis vi en dag får en situation med en asteroide på kollisionskurs mod Jorden, er det ubærligt, hvis afværgelsen fejler, fordi man ikke har testet det først, siger Henning Haack, der er ph.d. i planetfysik.

Vi har styr på de store asteroider

Hvis en stor asteroide en dag skulle sætte kurs mod Jorden, er det ikke sådan, at vi bare kan kigge mod himlen og se den komme.

- I det scenarie er asteroiden alt for tæt på, og der er intet at gøre. Rumforskere holder i stedet øje med asteroider og deres baner. Hvis vi kan se, at Jorden er i asteroidens bane og vi vil kollidere om eksempelvis 50 år, kan man gøre noget, siger Henning Haack og fortsætter:

- Det er derfor forskere er i gang med at kortlægge alle asteroiders baner. Man har fået styr på alle dem, der er over 10 kilometer i diameter, og man er godt i gang med at få styr på alle dem, der er over 1 kilometer i diameter. Hvis vi kan opdage dem i god tid, er der større sandsynlighed for at undgå en kollision.

Små ændringer, stor forskel

Hvis man er ude i god tid, behøver asteroiden ikke blive slået særligt meget ud af kurs for at forhindre en kollision med Jorden.

- Ved DART-missionen vil sammenstødet gøre, at asteroidens hastighed ændres med 0,4 millimeter i sekundet. Det lyder ikke af meget, men det er nok til, at asteroiden ikke ville ramme Jorden 50 år senere, hvis asteroiden faktisk var en trussel, siger Henning Haack.

- Så selv små ændringer kan gøre en stor forskel, siger Henning Haack.

Små asteroider kan også gøre skade

Vi skal ikke frygte, at der i vores levetid kommer en asteroide, der kan udslette os, ligesom det skete for dinosaurerne.

Indenfor de næste 100 år ser det nemlig ikke ud til, at der er asteroider over 10 kilometer i diameter, som er i risiko for at ramme Jorden.

Men det betyder ikke, at en ‘lille’ asteroide på et par hundrede meter ikke vil kunne ramme os.

- En asteroide på 140-160 meter i diameter kan sagtens gøre stor skade, hvis den rammer i en tætbefolket by som New York eller København. Derfor vil man også gerne have et ‘våben’ mod sådan en situation, hvilket DART-missionen er et stort skridt imod, siger Henning Haack og fortsætter:

- Der er dog lille sandsynlighed for, at der kommer en større asteroide og rammer Jorden, så det er ikke noget, man skal ligge søvnløs over.