Nasa tester: Hvordan forhindrer vi en asteroide i at ramme Jorden?

Forskere fra hele verden deltager i denne uge i en stor katastrofeøvelse, der skal forberede dem på det værste.

Forskere og ingeniører diskuterer blandt andet, om de kan skubbe en asteroide ud af kurs ved at flyve et rumskib ind i den. (© ColourBox)

Den 29. april 2027 kan en kæmpe asteroide ramme Jorden. Men bare rolig. Det er et fiktivt scenarie.

Forskere og ingeniører fra Nasa, ESA og andre organisationer deltager i denne uge i en stor katastrofeøvelse. Opgaven lyder: Hvordan håndterer vi situationen, hvis en ødelæggende asteroide er på vej mod Jorden?

- Vi ved jo, at Jorden er blevet ramt rigtig mange gange før, og vi ved også, at vi kan blive ramt igen. Det sker ikke frygtelig tit, men konsekvenserne er enorme. Så det er vigtigt at forberede sig på det, siger ph.d. og meteorit-ekspert Henning Haack, der ikke selv deltager i øvelsen.

I det fiktive scenarie, som går under navnet 2019 PDC, opdagede forskerne en asteroide den 26. marts 2019 cirka 57 millioner kilometer væk fra Jorden. Det svarer til cirka en tredjedel af afstanden til Solen.

Herefter lød det, at asteroiden kan ramme Jorden otte år efter med cirka en procents sandsynlighed. Størrelsen på asteroiden kan være alt fra 100 til 300 meter i diameter.

- En asteroide i den her skala vil ikke udslette menneskeheden, men den kan gøre meget stor skade, hvis den rammer en by. Den vil fx kunne udslette store dele af København, siger Henning Haack og fortsætter:

- En asteroide med en diameter på 300 meter rammer Jorden med ca. 70.000 års mellemrum. Og går vi længere ned i størrelsen, måske 100 meter i diameter, så er det cirka med 6.000 års mellemrum.

Her kan du se, hvornår asteroiden i det fiktive eksperiment blev opdaget, og hvornår den vil ramme Jorden. (© CNEOS)

Atomvåben eller maling kan være løsningen

Udover at observere asteroiden og holde øje med udviklingen, sidder forskerne og ingeniørerne lige nu og udtænker, hvordan vi undgår, at den rammer Jorden.

Det kan fx være en idé at ændre asteroidens bane ved at flyve et rumskib ind i den eller ved at sprænge et atomvåben lige over dens overflade.

- Men det svært at svare på, hvor realistiske de muligheder egentlig er. Især inden for kun otte år, som er en tidshorisont, de nok har valgt for at presse systemet. Man skal rykke temmelig hurtigt, specielt fordi asteroiden er i en meget langstrakt bane, der gør, at det vil tage flere år at sende en rumsonde ud til den, siger Henning Haack.

Et andet omdiskuteret forslag går ud på at male en side af asteroiden hvid. Ifølge den såkaldte Yarkovsky-effekt bliver en roterende asteroide påvirket af Solens varme.

Når asteroiden roterer, vil der være en side i Solen og en side i skyggen (ligesom dag og nat på Jorden). Siden i Solen absorberer varme, og når den varme side så roteres over i skyggen, udsendes der varmestråling, som påvirker banen en smule.

Og her kan det i teorien være en idé at male siden hvid, forklarer Henning Haack:

- En sort asteroide, som absorberer sollyset, kan males hvid, så den i stedet reflekterer sollyset. Det kan påvirke varmeændringen og dermed banen en smule, siger han og fortsætter:

- Her kræver det dog, at vi opdager asteroiden noget tidligere - cirka 50 år før - og at vi kender dens bane helt nøjagtigt, fortsætter han.

Hvis vi i praksis skal male asteroiden hvid, kræver det dog, at forskerne går i tænkeboks og får udviklet teknologien til det. Og i den sidste ende er det et spørgsmål om økonomi.

- Men den dag vi får at vide, at Jorden er truet, så tror jeg det bliver rimelig nemt at få finansiering til det, siger Henning Haack.

Små asteroider er sværere at opdage

I dag er vi tæt på at have styr på alle de store asteroiders baner. Det er straks værre med de mindre asteroider.

- Der opdages omkring 50.000 asteroider om året, og vi ved, at der er rigtig mange små asteroider, som vi ikke har opdaget endnu. Men de er jo så heldigvis ikke så farlige som de store. De kan dog godt gøre skade, hvis de rammer Jorden. Det kommer an på massen og hastigheden, siger Henning Haack.

Sandsynligheden for at blive ramt af små asteroider er større end at blive ramt af de store asteroider.

- Hver gang, vi går en faktor-10 ned i diameter, så går vi en faktor-100 op i hyppighed. Så små objekter er langt mere hyppige, og dermed er sandsynligheden for at blive ramt af dem langt større, siger Henning Haack.

Den amerikanske regering har nedsat en arbejdsgruppe, der skal gøre os i stand til at agere hurtigt nok, hvis et ødelæggende objekt har kurs mod Jorden.

Sidste år udgav de planen, der har fået titlen 'the National Near-Earth Object Preparedness Strategy and Action Plan’.

Facebook
Twitter