Nasas plan: Månen skal være verdens første rum-tankstation

Allerede nu arbejdes der på, at Månen fra 2024 bliver pitstop for missioner længere ud i rummet.

Orion-rumfartøj skal sende mennesker til Månen - og længere væk på sigt. Den 2. juli i år lykkedes Nasa med en sikkerhedstest af fartøjet.

Forestil dig et rumskib, der skal på en lang rejse væk fra Jorden - måske til planeten Mars.

Efter det har forladt Jordens atmosfære, stryger det mod en lille rumstation i kredsløb om Månen.

Her gør skibet holdt og får fyldt tankene med brændstof, ilt og vand, inden det sætter kursen mod fjernere egne af vores solsystem.

Selvom den lille rumstation ikke har en 7eleven med et stort velassorteret udvalg af snacks og drikkevarer, så har den til gengæld ilt og vand, der er tappet fra Månen.

Det har robotter på Månens overflade nemlig udvundet af den is, der findes i kraterne på polerne, hvorefter et lille rumfartøj har fragtet det op til rumstationen.

Det lyder som science ficition, men faktisk er det lige præcis det, som Nasa har planer om at gøre i løbet af 2020’erne i deres Artemis-program, forklarer Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU.

- I første omgang bygger NASA en rumstation i kredsløb om Månen, som de kalder for ‘Lunar Gateway’. Allerede i 2022 sender de det første modul (første del af rumstationen, red.) op, siger han.

Det handler om $

Når Nasa i dag sender en astronaut op til ‘Den Internationale Rumstation’ ISS, koster det dem 75 millioner dollars per mand. Og skal et menneske længere væk - til Månen eller Mars - bliver beløbet meget større.

For når vi skal sende mennesker på længere rejser ud i rummet, kræver det, at masser af mad, vand, ilt og brændstof fragtes med rumskibet ud af Jordens tyngdefelt. Det forklarer John Leif Jørgensen, der er Michaels kollega og professor på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU.

- Jo mere vægt vi fylder på en raket, desto dyrere bliver det at sende den fra Jorden og ud i rummet, siger han.

Og her er det så, at Månen kommer ind i billedet. I de senere år er det blevet bekræftet, at der findes store mængder is i kraterne på Månens poler. Den is kan smeltes til vand eller spaltes til ilt og brint, der er perfekt som raketbrændstof.

Tyngdekraften på Månen er samtidig en sjettedel af, hvad den er på Jorden, så det er langt billigere at fragte brændstof fra Månens overflade op til et rumskib i kredsløb, end at fragte det fra Jorden.

Det kan dog først ske, når infrastrukturen på Månen er opbygget, understreger Michael Linden-Vørnle.

- Nogen mener, at det er langt dyrere at bygge hele det her setup på Månen, end blot at opsende en tonstung og dyr raket fra Jorden til Mars. Og det er det måske også, men i længden vil en tankstation på Månen gøre rumrejser billigere, siger han.

Nye fodtrin i månestøvet

Når ‘Lunar Gateway’-rumstationen er sikkert i kredsløb om Månen, går næste etape i Artemis-missionerne i gang.

Etape to er at sende den første kvinde til Månen, og at lade astronauterne blive et helt månedøgn.

Og et månedøgn er lang tid, forklarer John Leif Jørgensen.

- Hvis ikke de opholder sig på Månen i længere tid, end da vi var der sidst, er der ikke noget nyt eller imponerende over missionen. Derfor vil de amerikanske astronauter højst sandsynligt opholde sig et helt månedøgn deroppe. Og det varer altså næsten en måned, forklarer han.

I 2024 skal mennesker igen gå på Månen. (© Nasa)

På Månen er der lyst i 14 dage, hvorefter natten falder på og mørket varer i 14 dage. Om dagen er der stegende varmt deroppe, fordi Solen bager uhindret direkte ned på overfladen - Månen har nemlig ingen atmosfære.

Om natten, hvor Solen ikke er fremme, er der til gengæld iskoldt, fordi der ikke er nogen atmosfære til at holde på varmen.

Astronauterne skal dermed bevise, at de kan klare disse ekstreme forhold, fortæller John Leif Jørgensen.

- Med en temperatur på over 100 grader om dagen og hele 200 minusgrader om natten er det ikke nemt at opholde sig på overfladen. Og så skal man passe på strålingen og meteoritter, der banker ned i overfladen. Så det er lidt af en præstation at være der i længere tid, siger han og fortsætter:

- Det kræver, at man får bygget en base, der kan beskytte mod de her ekstreme forhold. Og det er den virkelige udfordring i denne del af Artemis-projektet.

Første stop: Månen

I 2028 regner Nasa med at have etableret en permanent, menneskelig tilstedeværelse på Månen. Herfra er planen, at den amerikanske rumfartsorganisation vil begynde at forberede de første bemandede missioner til Mars, forklarer Michael Linden-Vørnle.

- Ideen er, at rumstationen i kredsløb om Månen bruges som første stop på rejsen til Mars. Og her vil det være oplagt at fylde tanken med brændstof, vand og ilt. Men hvornår man helt konkret regner med at have en produktion af de her ‘fornødenheder’ på Månen, er der vist ikke sat en tidsfrist for, siger han.

Ifølge ham er det heller ikke besluttet endnu, om brændstoffet skal fragtes op til rumstationen - eller om astronauterne selv skal ned og hente det.

- Der er meget, der endnu er usikkert. Nasa har heller ikke valgt, hvordan selve basen på Månen skal se ud endnu. En række virksomheder arbejder lige nu på deres bud, siger han.

Næste stop: Mars

Indtil videre har vi mennesker ikke befundet os på en anden planet (eller måne) i længere tid end tre dage. Derfor er der masser af erfaring at hente ved at bo længere tid på Månen, forklarer John Leif Jørgensen.

- Vi ved meget lidt om, hvordan det påvirker os at bo på en anden planet. Desuden kan vi få en masse vigtig viden om at bygge et habitat op, og om at rejse mellem en rumstation i kredsløb og en base på overfladen, siger han.

Med andre ord: Tankstationen på Månen bliver en træningslejr for det virkelige mål - en base på Mars engang i 2030’erne.

Facebook
Twitter