Ni studerende døde i mystisk bjergulykke i 1959: Nu er sagen opklaret ved hjælp af Disney-algoritme

Schweizisk forsker brugte algoritme fra filmen ‘Frost’ til at beregne, om ulykken skyldtes en lavine.

I januar 1959 tog ti unge russiske studerende på en 200 kilometer lang vandre- og skitur i Uralbjergene.

De forlod deres hjemby Yekaterinburg, tog toget nordpå og stod af i den sidste by inden ødemarken.

Efter flere uger uden en lyd fra ekspeditionen, slog de pårørende alarm, og et eftersøgningshold blev sendt afsted.

Holdet fandt de studerendes telt, som var skåret op indefra.

I løbet af de næste dage og måneder dukkede ligene af de studerende op rundt omkring på bjergsiden. Det ene mere medtaget end det andet. Én var død af voldsomme skader på kraniet, to andre havde fået knust deres brystkasser.

Det lignede en massakre og ikke en ulykke.

Sådan så de studerendes telt ud, da det blev fundet af eftersøgningsholdet. Teltet var tomt og først bagefter fandt de nogle af de omkomne studerende. (© WikiMedia Commons)

Sagen er aldrig blevet opklaret, og det har fået en række konspirationsteorier til blomstre. En af dem går ud på, at det russiske militær stod bag.

En anden at lokale rensdyrhyrder dræbte de studerende og en tredje, at det var en ‘afskyelig snemand’.

Men nu har to schweiziske forskere måske løst sagen.

De har ved hjælp af en algoritme, som animatorerne bag Disney-filmen ‘Frost’ udviklede for at få sneen i filmen til at se så realistisk ud som muligt, lavet en computersimulation, der undersøger, om det var en lavine, der slog de unge russere ihjel.

Og det ser ud til, at det er en meget sandsynlig forklaring.

For Ruth Mottram, der er klimaforsker ved DMI, og selv tidligere har forsket i laviner, virker de nye resultater meget overbevisende.

- Det er en meget sandsynlig forklaring på mysteriet. En lavine kan meget tydeligt lave den slags skader, der var på ligene. Og laviner kan sagtens opstå, når det er koldt, og det blæser meget, selvom de studerende havde slået lejr på knap så stejl bjergside, siger hun.

Et af de sidste billeder, de studerende tog. Det blev taget samme dag, som de omkom. Her er de ved at forberede lejren ved Kholat Syakhl-bjerget.

Knuste brystkasser og forsvundne øjne

Ulykken i Uralbjergene var ikke nem at opklare for de russiske efterforskere, der ankom til ulykkesstedet i 1959.

Fordi ligene var spredt ud over bjergsiden og havde et hav af forskellige skader, var sagen som et puslespil, hvor brikkerne ikke rigtigt passede sammen.

De første to lig, der blev fundet, lå under et stort træ kun iført undertøj. Grenene på træet var knækket de første fem meter op, som om de havde forsøgt at kravle op. De var begge frosset ihjel.

De næste tre lig lå under sneen tættere på teltet. Det så ud til, at de havde forsøgt at nå tilbage til teltet.

De sidste medlemmer af ekspeditionen blev først fundet, da sneen smeltede i maj. De lå i en bæk længere nede af bjergsiden.

En var død af store skader på kraniet, to andre af at deres brystkasser var blevet knust. Det var dog ingen sår eller ydre mærker, der kunne afsløre, hvor skaderne stammede fra.

En af dem manglede også sin tunge og en del af læberne. En anden manglede begge øjne, og en tredje havde ingen øjenbryn tilbage. Russerne var i vildrede.

Var det et naturfænomen, der stod bag, eller var der tale om ni mord?

Der bor omkring 12.500 personer, som tilhører det oprindelige folkefærd Mansierne i Uralbjergene. Her ses en familie fra området, hvor de studerende forsvandt. Mansierne lever som jægere, rensdyrhyrder og fiskere og praktiserer en naturreligion. (© Dyatlovpass.com)

Lokale blev afhørt

I begyndelsen undersøgte efterforskerne derfor, om der kunne være tale om mord.

Deres mistanke faldt først på en gruppe af indfødte rensdyrhyrder og jægere - kaldet Mansi-folket. De boede ikke så lagt derfra og kom i området.

En lokal mansi fortalte for et par år siden til BBC, at flere mansier havde hjulpet til med at finde de studerende. Alligevel var mistanken hurtigt blevet rettet mod dem, og flere blev arresteret og afhørt i ugevis.

En påstod endda, at hun var blevet tortureret af myndighederne.

Efterforskerne fandt dog ingen beviser, der pegede i retningen af mansierne, og endte i stedet med at bede dem om hjælp til at lede videre. På det tidspunkt var de sidste fire studerende nemlig stadig ikke fundet.

Ruslands svar på 'Area 51'

Dyatlov-mysteriet, som sagen også bliver kaldt, er, ifølge mediet The Atlantic, det russiske svar på konspirationsteorierne om rumvæsner på militærbasen 'Area 51' i USA.

Lige meget hvor meget information, der kommer ud om sagen, vil spekulationerne ikke dø.

Måske var det derfor, at de russiske myndigheder i 2015 genåbnede sagen.

Fire år senere kom myndighederne så frem til, at det var en lavine, der havde slået de russiske studerende ihjel dengang.

Der blev dog ikke lagt tunge beviser på bordet.

Men dem kommer de schweiziske forskere måske med nu.

Animatorerne hos Disney studerede fysikken bag is og sne for at få 'Frost' til at se så realistisk som muligt. De opfandt en algoritme, som får det til at se ekstremt virkelighedstro ud. Den algoritme har schweiziske forskere brugt til at løse det russiske mysterie. (© Disney)

Sne er ikke bare sne

Ved hjælp af matematiske modeller har de schweiziske forskere nemlig regnet på, om en lavine kan give de voldsomme skader, som de russiske studerende døde af.

Først var de dog nødt til at have en god model for, hvordan sne bevæger og opfører sig.

Derfor tog den ene schweiziske forsker kontakt til Disney.

Han fortæller til National Geographic, at han var imponeret over, hvor realistisk sne var lavet i filmen ‘Frost’. Han tog derfor kontakt til animatorerne og fik lov til at få den algoritme, de havde brugt til at lave sneen.

Sne er nemlig meget komplekst at lave en matematisk model for, forklarer Ruth Mottram.

- Sne er ikke bare sne. Der er mange forskellige typer af sne. Det afhænger af vejret, siger hun og fortsætter:

- Sne er de her bittesmå krystaller, som vi alle kender. Når det for eksempel blæser meget, knækker armene af krystallerne, og sneen bliver løs og hænger dårligere sammen. Det kan give større risiko for en lavine.

Når underholdning opklarer dødsfald

Før Frost-filmene var det en stor udfordring at animere sne, der ser realistisk ud. Det skyldes, at sne reflekterer lyset på en meget kompleks måde, forklarer Ruth Mottram.

- Solen spiller i snekrystallerne, og det er svært at efterligne, siger hun og fortsætter:

- Derfor var Disney nødt til at sætte sig grundigt ind i fysikken bag sne og is. Det kom der den her fantastiske algoritme ud af, som de har delt med lavineforskerne.

Med algoritmen kunne de schweiziske forskere vise, at der kunne opstå en lavine på stedet, hvor de russiske studerende døde.

- Det har været en antagelse, at en bjergskråning skal have en stigning på mellem 25 og 45 grader for, at en lavine kan opstå. Og skråningen i Rusland var ikke specielt stejl, siger Ruth Mottram og fortsætter:

- Men den antagelse er forkert. Det afhænger meget mere af sammensætningen af sneen og vindforholdene. Med en stærk vind og løs sne, kan laviner sagtens opstå ved 15 graders stigninger.

Billedet her er taget af en af de studerende på ekspeditionen. Fotografiet har dannet grundlag for myten om, at de studerende blev slået ihjel af en afskyelig snemand (eller Yeti som han også kaldes). (© Dyatlovpass.com)

Hjælp fra General Motors’ uhyggelige forsøg

Det blæste kraftigt den dag, de russiske studerende slog deres telt op på bjergsiden. Vinden kan derfor sagtens have blæst store mængder sne ned fra toppen af bjerget.

- Mange har undret sig over, at så erfarne outdoor-folk ville slå et telt op, hvor der var lavinefare. Men snelaget var sandsynligvis ikke tykt og løst, da de slog teltet op. Det kan være blæst ned om natten, siger Ruth Motramm og fortsætter:

- Det hjælper ikke på det, at de havde gravet et stykke ind i sneen på bjergskråningen til teltet. Det har nok destabiliseret sneen yderligere.

En lavine er altså en meget sandsynlig forklaring.

Men kunne den virkelig knuse de studerendes kranier og brystkasser?

For at få svar på det, kiggede de schweiziske forskere på en række forsøg, som bilproducenten General Motors lavede i 1970’erne.

Her testede de, hvor meget kraft der skulle til at give forskellige skader på en menneskekrop for at forbedre sikkerheden i deres biler.

Med kadavere fra døde amerikanere.

Tallene fra testene blev brugt i den matematiske model, og de viste klart, at en lavine sagtens kan knuse en brystkasse eller et kranie.

- Den gængse forklaring på, at folk dør af laviner, er, at de bliver kvalt, fordi de ikke kan få luft under snemasserne. Men sne er ikke kun det her bløde pudder. Det kan under de rette omstændigheder slå hårdt som en hammer, knuse dine knogler og slæbe dig ned ad en bjergside, siger Ruth Mottram.

Hun understreger dog, at den nye forskning ikke er et endegyldigt bevis, men en meget sandsynlig forklaring på den mere end 60 år gamle gåde.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk