Syv år, ni milliarder kilometer, en topfart på 60 kilometer i sekundet og en temperatur, der svinger mellem -180 og +400 grader.

Der venter den europæiske BepiColombo-satellit lidt af en hæsblæsende rejse, når den natten til lørdag skydes afsted på en Ariane 5-raket fra sin trygge rumhavn i Fransk Guyana for at sætte kursen mod solsystemets inderste planet, Merkur.

Med sig ombord bærer satellitten dansk teknologi, der skal forsyne dens transportmodul med strøm under den syv år lange tur, hvor satellitten bl.a. svinger to gange forbi Venus og hele seks gange forbi Merkur, før den i 2025 går i kredsløb om den golde stenplanet.

- Det her er højdepunktet af vores teknologiske udvikling. Vi har udviklet strømforsyning til lange ture ud i rummet før, men den her tur er ekstra krævende, fordi rejsen går indad i vores solsystem, siger senioringeniør Hans Jensen fra Terma, som har været med til at udvikle teknologien.

Fordi BepiColombo rejser indad i solsystemet, betyder det, at satellitten skal bremse hele vejen. Lidt ligesom en cykeltur ned ad bakke.

Og det kræver energi at bremse. Derfor har Terma været nødt til at udvikle en helt ny teknologi, som kan sikre en stabil, høj leverance af strøm under de ekstreme forhold, som satellitten bliver udsat for.

Vi ved meget lidt om Merkur

Merkur er solsystemets mindste og inderste planet. Den kraterfyldte stenplanet har ingen atmosfære. Det betyder, at temperaturen svinger fra mere end 420 grader om dagen, hvor solen brager ned til omkring -180 grader om natten, hvor varmen strømmer lige ud i rummet.

Den er den europæiske rumorganisation, ESA, der står bag opsendelsen BepiColombo, som er et samarbejde mellem Japan og Europa.

Satellitten består af i alt tre fartøjer, hvor to satellitter - henholdsvis en japansk og en europæisk - blandt andet skal undersøge Merkurs oprindelse, dens form, indre struktur, magnetfelt, og hvordan planeten har udviklet sig.

Merkur har fået besøg af en rumsonde to gange før. Første gang var tilbage i 1974, da sonden Mariner 10 fløj forbi den øde planet tre gange. Anden gang var i 2009, da Messenger-sonden passerede Merkur. Tre år senere gik den i kredsløb om planeten.

Selvom om Messenger og Mariner 10 blandt andet tog en masse billeder af Merkur, ved vi i dag forholdsvist lidt om planeten. Derfor er BepiColombo er vigtig mission. Og ifølge Hans Jensen den teknologisk mest komplekse ESA-mission til dato.

Viden er alle pengene værd

Prisskiltet for missionen lyder på 1,7 mia. euro. Det svarer til mere end 12,5 mia. danske kroner.

- Der er meget på spil, og BepiColombo er en mission, vi her på Terma holder særligt godt øje med. Og hos ESA ved jeg, at de kommer til at sidde på yderkanten af stolene under opsendelsen, siger Hans Jensen.

Terma har været i gang med udviklingsarbejdet siden BepiColombo først kom på tegnebrættet for mere end 15 år siden.

Udover strømforsyningen har den aarhusianske virksomhed også lavet software til at teste flere instrumenter ombord på BepiColombo, og flere medarbejdere sidder med i kontrolcenteret i Darmstadt i Tyskland, hvor satellitten skal styres fra.

Hans Jensen må følge med hjemme fra virksomhedens hovedsæde i Lystrup, hvor han arbejdet siden 1986.

I den tid har Terma deltaget i omkring 30 internationale rummissioner, og Hans Jensen har været involveret i mange af dem. Men det betyder absolut ikke, at BepiColombo bare er endnu en rutineopgave i rækken:

- Jeg er lige spændt hver gang. De her missioner giver os viden om, hvordan vores solsystem er blevet dannet, og hvordan vores verden er skabt. Hvis ikke vi udforskede rummet, ville vi slet ikke have den forståelse, siger Hans Jensen.