Nu er jagten igang: Nyt rumteleskop finder sine tre første fremmede planeter

'Rumteleskopet TESS gør lige præcis, hvad det er designet til', siger glad dansk exoplanetforsker.

TESS stjernekameraer, som forskere fra DTU Space har været med til at udvikle, er 10 gange mere præcise end normale stjernekameraer. (© NASA's Goddard Space Flight Center)

I april sidste år sendte NASA rumteleskopet TESS (Transiting Exoplanet Survey Satellite) afsted på jagt efter exoplaneter. Altså planeter i universet, der kredser om andre stjerner end Solen.

Og nu er der nyt fra TESS.

Tre nye exoplaneter har rumteleskopet fundet, siden det begyndte sine observationer i efteråret.

TESS' første planeter

  • Pi Mensae c: Var den første exoplanet, TESS fik øje på. Pi Mensae er cirka dobbelt så stor som Jorden og er i kredsløb om stjernen Pi Mensae, der har samme masse og størrelse som Solen. Afstanden til Pi Mensae c fra Jorden er 60 lysår.

  • LHS 3884b: En klippeplanet, som med sin afstand til Jorden på 49 lysår er tættest på vores klode af de tre. Den kredser om en dværgstjerne, som er cirka en femtedel af Solens størrelse. Har en omløbstid på kun 11 timer.

  • HD 21749b: Den er tre gange så stor som Jorden og har en overfladetemperatur på cirka 150 grader, hvilket dog er påfaldende køligt i forhold til, hvor tæt den er på sin stjerne.

TESS’ første planetfund får dog ikke exoplanetforsker og professor ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet, Lars A. Buchhave, til at falde ned af stolen af begejstring, men han glæder sig over, at rumteleskopet nu leverer resultater.

- Det her er det første spadestik, og fundet af de tre planeter illustrerer, at TESS gør lige præcis det, den er designet til, siger Lars Buchhave.

Sammen med en ny exoplanet-forskningsgruppe på DTU er han med i TESS-projektet som rådgiver og forskningsenhed.

Kommer til at vælte ind med exoplaneter

Lars Buchhave vurderer, at de tre nye exoplaneter blot er de første ud af tusindvis, som TESS kommer til at finde, og de næste par uger vil det ifølge ham vælte ind med nye planeter.

TESS har nemlig allerede opdaget mange flere nye exoplaneter, men data om planeterne mangler at blive behandlet.

- Det er de tre første exoplaneter, der er bekræftet, men der er op mod 80, som ligger og venter på at blive identificeret, siger Lars Buchhave.

Sådan finder forskerne nye planeter ved hjælp af TESS

  • Forskerne vil analysere dataene fra TESS ved hjælp af den såkaldte formørkelsesmetode:

  • Når en planet bevæger sig ind foran sin stjerne, formørker den stjernelyset en smule, når vi ser det fra Jorden. Der sker med andre ord et dyk i stjernelyset.

  • Forskerne holder så øje med, hvor ofte dykket finder sted, og hvor kraftigt det er. På den måde kan de finde ud af, om der er tale om en planet, og de kan udregne planetens størrelse.

Superjord kredser om klar stjerne

Pi Mensae c hedder den første planet, som TESS fik øje på, og det er den mest interessante af de tre, vurderer Lars Buchhave.

Exoplanenen Pi Mensae c blev allerede spottet af TESS i september, hvor DR Viden skrev om observationen, men nu er observationen altså bekræftet.

Der er ifølge Lars Buchhave ikke chance for liv på Pi Mensae c, dertil er planeten alt for varm.

Men det er interessant at have fundet en exoplanet, der kredser om en så klar stjerne.

- Er stjernerne for svage, kan vi ikke analysere atmosfæren på planeterne, der kredser om stjernerne, og finde ud af, hvad andre planeter på Jordens størrelse består af, og hvordan de er sammensat, om de minder om vores egen Jord og i sidste ende undersøge om der tegn på liv i atmosfæren på disse exoplaneter, siger Lars Buchhave.

Det var primært planeter kredsende omkring svagtlysende stjerner som TESS' forgænger, det pensionerede rumteleskop Kepler, fandt.

Kepler-teleskopet fandt over 2.500 exoplaneter, men de er altså vanskelige at studere nærmere, da stjernenes lys er for svagt.

Opfølgning på De Kanariske Øer

Exoplaneterne, som TESS har opdaget, vil forskerne i fremtiden kunne nærstudere med et andet og mere avanceret rumteleskop - det enorme James Webb-teleskop. Efter planerne skal det sendes op i rummet i 2020.

Lars Buchhave ser frem til opsendelsen af James Webb-teleskopet, som er blevet udskudt af flere omgange siden 2016.

Men der er også en anden ting, han ser frem til. Og den ligger helt fast.

TESS dækker i øjeblikket den sydlige himmelhalvkugle, og det er derfor forskere på den sydlige del af vores klode, der står for opfølgningsarbejdet.

- Men når TESS er færdig med at dække den sydlige himmelhalvkugle om godt ni måneder, kommer turen til den nordlige himmelhalvkugle. Og så skal vi i gang med at lave observationer fra teleskopet i La Palma på De Kanariske Øer. Det glæder jeg mig til, siger Lars Buchhave.

Danmark er sammen med de andre lande i Skandinavien medejer af Nordic Optical Telescope, som ligger på toppen af en udslukt vulkan i den spanske øgruppe.

Facebook
Twitter