Nu skal historien skrives om: Inka-byen Machu Picchu er ældre, end forskerne troede

Ny datering af skeletter afslører, at den berømte by i Andesbjergene blev bygget årtier tidligere.

Byen blev bygget, 30 år tidligere end forskerne oprindeligt troede. Det betyder, at det var en helt anden inkahersker, der grundlagde byen. (© Willian Justen de Vasconcellos / Unsplash)

I 1911 asede og masede amerikaneren Hiram Bingham sig op ad en stejl jungleovergroet bjergside ført af en lokal peruvianer.

De lokale havde fortalt ham, at der på toppen af bjerget lå nogle gamle inkaruiner. Han havde ikke de store forhåbninger til ruinerne. Det var faktisk slet ikke dem, han ledte efter, men en anden inkaby.

Han blev dog overrasket, da han endelig nåede toppen.

Ruinerne viste sig at være en hel by komplet med tempel, beboelse, værksteder og landbrug. Og de var ikke forladte. En bondefamilie havde slået sig ned og ryddet en del af ruinerne for at dyrke jorden.

Ruinerne viste sig at være Machu Picchu, som Hiram Bingham med fotografer og historier i blandt andet National Geographic endte med at gøre verdensberømte.

I årene efter Hiram Binghams ekspedition forsøgte arkæologer at fastslå, hvornår Machu Picchu var blevet anlagt og havde været i brug. De kom frem til, at byen måtte være blevet bygget omkring 1450.

Men der tog de altså fejl, viser ny forskning.

Et hold amerikanske forskere har nemlig brugt en ny metode til at datere nogle af de skeletter, der blev fundet af Hiram Bingham i 1911. Resultaterne viser, at de har opholdt sig i Machu Picchu allerede fra omkring 1420 - altså 30 år tidligere.

Resultaterne både overrasker og begejstrer Inge Schjellerup, der er seniorforsker ved Nationalmuseet, hvor hun i snart 40 år har forsket og udgravet Inka-ruiner.

- Historiebøgerne skal skrives om - også min egen bog, der kommer ud til oktober, har jeg måttet skrive om på grund af opdagelsen, siger hun.

Opdagelsen flytter fuldstændigt rundt på tidslinjen

Umiddelbart kan man måske tænke, at det ikke ændrer det helt store, at Machu Picchu blev bygget 30 år tidligere, end vi troede. Men faktisk betyder det ret meget for vores viden om Inkariget, fortæller Inge Schjellerup.

- Opdagelsen er vigtig for forståelsen af tidslinjen for Inkariget i det hele taget. Vi ved også nu, at nogle af inkaernes erobringer af eksempelvis Argentina skete nogenlunde samtidig med, at Machu Picchu blev bygget. Det flytter altså rigets storhedstid nogle årtier tilbage i tiden, siger hun.

En stor del af den viden, vi har om inkaerne og Machu Picchu, stammer fra spanierne, der erobrede Inkariget og slog herskeren Atahualpa ihjel i 1532.

Krønikeskrivere, der rejste med de spanske tropper rundt på erobringstogt i Inkariget, talte med lokalbefolkningen og stykkede på den måde rigets historie sammen.

Men krønikerne indeholder masser af unøjagtigheder og misforståelser, fortæller Inge Schjellerup.

- Der har været en række kulturelle barrierer, som har givet anledning til en masse misforståelser. Desuden var spanierne interesseret i at fremstille inkaerne på en bestemt måde, siger hun.

Sådan så Machu Picchu ud, da Hiram Bingham i 1911 besøgte ruinerne og to år senere gjorde dem verdenskendte med sine fotografier og reportage i National Geographic. Selvom de bønder, der boede i ruinerne, havde ryddet en del af det, var andre dele af ruinerne blevet overgroet gennem århundredene, siden de var blevet forladt. (© Hiram Bingham / Scanpix)

Naturvidenskabelige metoder rokker ved historien

Fordi inkaerne ikke havde deres egen skriftlige kultur, stammer de eneste skriftlige kilder fra spanierne. Og de skal altså tages med et gran salt.

Naturvidenskabelige metoder som præcis datering af genstande og kortlægning af ruiner ved hjælp af laserteknologien LIDAR har de senere år vist, at spanierne altså ofte tog fejl.

- Arkæologien og naturvidenskaben er med til at underbygge men også ofte modsige kilderne. Vi bliver i disse år meget klogere på inkaerne, fordi vi får adgang til helt ny viden med nye metoder, siger Inge Schjellerup.

Hun fortæller, at det også først er for nylig, man ved hjælp af nye metoder har fundet ud af, at kun 40 procent af Machu Picchu er synligt, og at det har været et langt større bygningsværk, end man først troede.

- Byen er anlagt ovenpå et omfattende dræningssystem. De har bygget tykke lag af sten under hele byen, så vandet kunne løbe fra. Ellers ville fundamentet under byen blive skyllet væk og husene kollapse i løbet af ingen tid, da det ligger i en tågeskov, hvor der ofte regner, siger hun.

Et svækket rige

Inkariget var det største i verden, da spanierne ankom i 1532. Riget strakte sig over 5500 kilometer fra Columbia i nord til Argentina mod syd - og mere end 10 millioner mennesker boede der.

Utroligt nok lykkedes det spanierne at erobre hele riget med kun 260 mænd. Overlegne våben, heste og skruppelløse taktikker var en af grundene til, at det gik så let for dem.

Inkariget var dog allerede svækket, da spanierne ankom. Europæiske sygdomme som kopper og mæslinger havde spredt sig fra Aztekerne i Mellemamerika til Inkariget, allerede inden spanierne kom til Sydamerika. I 1528 døde inkaherskeren Wayna Qhapaq af sygdom - sandsynligvis af kopper - og det førte landet ud i en borgerkrig.

Hans to sønner udkæmpede en blodig krig om magten, og sønnen Atahualpa havde lige vundet et stort slag over sin bror, da spanierne dukkede op.

Et maleri fra 1800-tallet skildrer slaget ved Cajamarca, hvor Atahualpa bliver taget til fange af spanierne ledet af Francisco Pizarro. Herskerens bærere har fået hugget hænderne af, så de ikke længere kan holde kejseren oppe. Ifølge historien blev de dog ved med at holde bærestolen på deres blodige armstumper - og det var først, da de blev slået ihjel, at Atahualpa faldt til jorden. (© John Everett Millais / Wikimedia Commons)

Spanierne lokkede inkahersker i en fælde

Atahualpa inviterede spanierne til forhandlinger i byen Cajamarca i den nordlige del af riget, hvor han hvilede ud efter slaget mod sin bror. Byen, der var omkranset af tykke mure, var blevet tømt for næsten alle indbyggere, kun en lille gruppe udsendinge var blevet tilbage for at tage imod spanierne.

Spanierne krævede dog, at Atahualpa selv skulle møde op i byen til forhandlinger - uden våben. Inkaherskeren, der opholdt sig lidt udenfor byen med sine 70.000 soldater, indvilgede.

Atahualpa blev båret ind i byen i en forgyldt bærestol, men da de nåede byens centrale torv, var der ingen spaniere at se. Kort efter kom en spansk præst dog ud på pladsen og holdt en tale for Atahualpa. Han bad herskeren om at lade sig kristne og høre guds ord - og rakte ham Biblen.

- Ifølge de spanske kilder tog Atahualpa Biblen op til øret og lyttede for kort efter at konstatere, at han ikke kunne høre guds ord. Biblen talte jo ikke, så han smed den på jorden. Det fik præsten til at råbe et aftalt krigsord, og de spanske soldater myldrede frem fra huse og gyder, hvor de havde skjult sig, siger Inge Schjellerup.

Kanoner og musketter bragede, mens spaniere stormede frem mod inkaerne på heste med hævede sværd. Spanierne huggede hænderne af bærerne, der holdt Atahualpas bærestol oppe, og han faldt ned. De tog herskeren til fange, men dræbte alle hans kommandanter og generaler.

Det skabte kaos blandt den store hær, der i frygt spredtes for alle vinde.

Machu Picchu blev forladt efter herskerens død

I et år holdt spanierne Atahualpa fanget, inden de henrettede ham - en henrettelse, der blev begyndelsen på enden for Inkariget.

Selvom en gruppe inkaer flygtede længere ud i bjergene og ned mod regnskoven, hvor de genetablerede Inkariget, overtog spanierne lidt efter lidt hele riget.

Machu Picchu blev da også forladt, i det øjeblik Atahualpa blev henrettet, fortæller Inge Schjellerup. - Da hele toppen af inkasamfundet blev slået ihjel, opstod der et magttomrum. Elitens landsteder - såsom Machu Picchu - blev forladt af herskerens tidligere stab, siger hun og fortsætter:

- Det krævede konstant arbejde at holde Machu Picchu fri for slyngplanter og træer, der vokser ekstremt hurtigt i det område. Da folkene forlod byen, voksede den derfor hurtigt til og blev mere eller mindre glemt.

FacebookTwitter