Ny forskning: Folk spreder fake news meget hurtigere end sandheder

Falske nyheder bliver spredt op til 100.000 gange hurtigere på sociale medier end de sande, viser forskning baseret på millioner af tweets.

Forskere fra MIT har undersøgt mere end 100.000 samtaler på Twitter. De har fundet ud af, at falsk information spredes hurtigere end rigtig information. (Foto: REGIS DUVIGNAU © Scanpix)

Vi mennesker er nogle løgnere på internettet.

Det gælder i hvert fald en del Twitter-brugere, viser ny forskning fra Massachusetss Institute of Technology (MIT).

Forskerne har undersøgt et datasæt fra Twitter bestående af 126.000 påstande, der i 2016 og 2017 er blevet tweetet af omkring tre millioner brugere mere end 4,5 millioner gange.

De har skilt de falske nyheder fra de sande og fundet ud af, at de falske nyheder når langt flere brugere end de sande. Forskellen er faktisk ganske overbevisende.

For mens den øverste ene procent af de falske nyheder nåede ud til mellem 1.000 og 100.000 personer, nåede de sande sjældent mere end 1.000.

Vi kan ikke give robotterne skylden

Ofte er det ellers robotter, der får på puklen for at sprede usandheder, fordi de kan programmeres til at genkende bestemt indhold og dele det.

Men MIT-forskningen viser, at robotterne spreder falsk og sande nyheder ved samme hast. Så de store løgnere er altså os mennesker. I modsætning til robotterne reagerer vi nemlig på følelser:

- Det er ikke så overraskende, at falske nyheder generelt spredes hurtigere end sande, hvis man ser på de følelser, de vækker i os, siger Vincent Hendricks, centerleder ved Center for Boblestudier på Københavns Universitet.

Sammen med sine kolleger forsker Vincent Hendricks blandt andet i, hvordan falsk information spredes på nettet.

Negative følelser får os til at handle

Forskerne forklarer resultaterne med, at de falske historier har større nyhedsværdi. De er mere overraskende og vækker ofte følelser som vrede, angst og indignation.

Det er altså negative følelser, som tvinger os til at handle.

I den anden ende er der så de gode nyheder. De giver os ærefrygt, fascination og glæde, men får os altså ikke altid til at handle.

Vi er alle stenaldermennesker på Twitter

Og det kan vi faktisk forklare med evolution. De følelsesmæssige reaktioner, vi får på Twitter, er de samme, som drev stenaldermennesker til at klare sig.

- De negative aktivitetsmobiliserende følelser er gode til overlevelse. Er vi bange, så handler vi. Er vi sultne, så handler vi. Det er de mekanismer, vi ser her, siger Vincent Hendricks.

Selvom mekanismerne er velkendte, er Hendricks alligevel meget begejstret for denne nye forsknings store omfang:

- Det er et enormt vigtigt studie, der bekræfter de hypoteser, vi har arbejdet efter, siger han.