Ny type undervisning: Nu skal der fejl på skoleskemaet

Væk med hårde facit i naturfagene. Elever i folkeskolen skal lære at argumentere for deres egne løsninger, og det skal være okay at fejle.

Elever undervises i engineering på Vinderslev Skole i Kjellerup ved Silkeborg. Eleverne, som er fra mellemtrinnet, arbejder med magnetisme og undersøger, hvordan den bruges i vores hverdag i alt fra mobiltelefoner til pumper. (Foto: Jesper Balleby)

Kan du huske, da du gik i folkeskole og skulle få en ligning til at gå op?

Og når du så endelig havde regnet det ud, så tænkte du: Hvad i alverden skal jeg dog bruge det her til?

Dine bønner er blevet hørt. Det skal være slut med det, der kan virke som formålsløs matematik. I fremtiden kan naturfagsundervisningen se sådan her ud:

Der kommer flere mennesker på jorden, de flytter til byerne. De har brug for grøntsager. Løs udfordringen ved at bygge en prototype.

Det hedder engineering, og det er matematik, fysik og kemi uden facit. Det handler i stedet om, hvor godt eleverne kan argumentere for deres løsninger på naturvidenskabelige problemstillinger.

I dag mødes 1400 naturfagslærere fra danske folkeskoler på en konference i Odense, hvor de skal blandt andet skal prøve kræfter med den nye slags undervisning.

Elever fra Paradisbakkeskolen i Nexø på Bornholm undervises i engineering, hvor de arbejder med modeller af solceller. (Foto: Pelle Rink)

Teknologi skal blive almen dannelse

- Vi skal gentænke hele den måde, vi opfatter naturfagene i folkeskolen, fortæller Suzie Auener.

Hun er konsulent i den selvejende virksomhed under Undervisningsministeriet, Astra, som har udarbejdet en rapport på baggrund af det seneste års eksperimentering med engineering i fire af landets kommuner.

En af hovedpointerne i engineering er, at eleverne beskæftiger sig med teknologi. Suzie Auener mener, det er afgørende for den næste generation af danskeres dannelse:

- Eleverne skal lære at håndtere teknologi, så vi i fremtiden kan styre den, og den ikke kommer til at styre os, siger hun.

Et andet element er, at der i fremtiden kommer til at mangle ingeniører og andre naturfagskandidater ifølge diverse fremtidsskrivninger.

Mikrochips hjælper forældre med blomstervanding

Fire af landets kommuner har det seneste år testet den nye type undervisning, som er mere konkret og projektorienteret, end det vi normalt kender til. En af dem er Holstebro kommune:

I Per Millings klasse på Tvis skole, har eleverne siden sommer eksperimenteret med engineering.

Han er optaget af narrativet i undervisningsformen, som er en af de grundlæggende elementer. Man arbejder med reelle løsningsforslag til samfundet, i stedet for bare tryk og Pascal.

Elev fra Vinderslev Skole i Kjellerup ved Silkeborg. (Foto: Jesper Balleby)

På den baggrund skal eleverne ved hjælp af undervisningsmateriale, internet og youtube finde frem til forskellige løsninger. Efter endt undervisning er der blevet produceret alle mulige prototyper med vandingssystemer og by-drivhuse.

Hans elever har også kodet en mikrochip til at hjælpe deres forældre med at vande deres planter.

- Eleverne er glade for at producere noget nyt - noget fysisk, fortæller han om undervisningen.

På tværs af test-kommunerne påpeger Suzie Auener fra Astra desuden, at undervisningen også inkluderer elever, der ikke normalt er stærke i de naturvidenskabelige fag.

Svært at måle

De senere år er mængden af tests i de danske folkeskoler steget. Og ifølge Suzie Auener, som står bag rapporten om engineering i de danske folkeskoler, kan den nye type undervisning ikke måles i de klassiske tests.

Det er måske også grunden til, at vi ikke har set mere af det tidligere.

- Vi kan ikke garantere noget, det er i sin vorden. Undervisningen gør ikke eleverne bedre til at lægge to og to sammen, men det udvikler deres kompetencer socialt, kommunikativt og er mere problemløsende, siger hun.

Hun mener, at vi skal anskue de naturvidenskabelig dannelse på en anderledes måde:

- Vi har haft en opfattelse af, at dannelse er finere end de mere praktiske fag, som naturvidenskab og teknologi, siger hun.

Folkeskolelærer Per Milling påpeger desuden, at undervisningsformen er i god tråd med de nye typer af eksamener i naturfagene, som strækker sig over en længere periode, og som er problemorienterede.

- Det er en glidende overgang til de nye systemer, siger han.

Big Bang konference

1400 naturfagslærere fra danske folkeskoler er i dag og i morgen samlet i Odense, hvor de er til konference. Her bliver de inspireret med ny viden og deler erfaringer på tværs af landet.

1400 folkeskolelærere i naturfagene er samlet til konferencen Big Bang i Odense i dag og i morgen (Foto: Jacob Due)

En del af programmet er afsat til, at lærerne selv kan lave engineering. Det er nemlig vigtigt, at de selv prøver kræfter med undervisningsformen, der ellers kan virke omfattende og besværlig.

Per Milling fortæller dog, at det ikke kræver særligt meget mere forberedelsestid at undervise i engineering. Men det skal lige prøves, for det er meget praktisk, og man skal sætte sig ind i materialeindkøb.

Selvom mange af landets naturfagslærere nu bliver bekendt med undervisningsformen, kommer alle skolebørn dog ikke hjem fra næste uge og kan berette om vertikale vandingssystemer og mikrochips.

- Det er en proces. Vores håb er, at nogle lærere starter på det og dermed kan det sprede sig videre ud til de omkringliggende skoler, fortæller Suzie Auener.

Facebook
Twitter