Ny vindmølle er næsten lige så høj som Eiffeltårnet: 'Cirka 440 af dem vil kunne levere strøm til hele Danmark'

Den kinesiske mastodont er den nyeste i rækken af kæmpemøller, som skal gøre vindenergi endnu mere effektivt.

Vindmøller bliver større og større, fordi de gigantiske møller er mere effektive til at producere energi. Det nyeste skud på stammen er mere end 250 meter høj og kommer fra kinesiske Minyang Smart Energi. Kæmpemøllen er ikke opstillet nogen steder endnu, og der er derfor tale om en anden type mølle på billedet. (Foto: Jiang Kehong Xinhua / eyevine © Xinhua News Agency / eyevine. All Rights Reserved.)

Du kan efterhånden ikke køre særlig langt i Danmark uden at komme forbi en vindmølle.

De gigantiske vinger snurrer lystigt rundt i luften over alt fra rapsmarker til Nordsøen, og vi har helt fra start været førende i den grønne energiform.

Størrelsen har altid været en af de imponerende ting ved møllerne, men de seneste år er der sket et markant spring, hvor decideret gigantiske modeller har set dagens lys.

Det nyeste skud på stammen er en kinesisk kæmpe med det mundrette navn MySE 16.0-242.

Den er svimlende 264 meter høj med vinger. Til sammenligning er Eiffeltårnet i Paris 324 meter.

Møllens 118 meter lange roterende vinger kommer til at brede sig ud over et areal på størrelse med seks fodboldbaner, ifølge producenten Mingyang Smart Energy.

Og det er på ingen måde tilfældigt, at vindmøller i dag er så ufatteligt store, fortæller Kim Branner, som er seniorforsker på DTU Vindenergi ved Danmark Tekniske Universitet.

- Helt grundlæggende er det bedre at have én stor mølle, end det er at have ti små. De store møller skaber den samme mængde energi, men kræver kun én platform at stå på og ét kabel til strømmen. Derfor bliver møllerne hele tiden større og større, siger han.

Jo større, jo bedre

Det er logisk nok, at en stor vindmølle kan producere mere strøm, end en lille kan.

Men vindmøller fungerer samtidig på en måde, hvor dobbelt så stor ikke ’kun’ betyder dobbelt så god, fortæller Kim Branner.

- Håndreglen er, at dobbelt så lange vinger giver fire gange så meget energi. Med dobbelt så lange vinger kan møllen nemlig dække et fire gange så stort areal og ’fange’ langt mere vind. Derfor kan en mølle som den kinesiske MySE producere fem gange så meget strøm, som de møller vi for eksempel kan se fra Storebæltsbroen, selvom den slet ikke er fem gange så stor, siger han.

Den kinesiske producent opgiver, at én kæmpemølle kan give strøm til 20.000 husstande om året.

Ifølge Danmarks statistik er der omkring 2,7 millioner danske husstande, hvilket ville betyde, at omkring 135 kæmpemøller burde kunne levere strøm til alle i hele Danmark.

Helt så simpelt er regnestykket dog ikke, understreger Kim Branner.

- Der er forskel på energiforbruget i Danmarks husstande og landets totale elforbrug. Vi bruger i gennemsnit mere strøm, og derfor ville der nok skulle væsentlig flere kæmpemøller til for at dække vores behov. Mit gæt vil være, at omkring 440 af dem vil kunne levere strøm til at dække hele Danmarks elforbrug, siger han og fortsætter.

- En meget vigtig pointe er dog, at møllerne har en levetid på kun 25 år. Derfor vil der hele tiden skulle sættes nye møller op.

Vi skal endnu mere op i gear

Det lyder ikke af meget, når 440 vindmøller kan levere strøm til hele det danske behov for el.

Danmark har altid været førende inden for vindmølleteknologi, og der findes flere store havmølleparker omkring landet.

Alligevel er vi langt fra at nå vores mål om at lægge vores energiforbrug om til grøn energi, fortæller Kim Branner.

- Det er vigtigt at huske på, at husstande kun udgør en lille del af det samlede energiforbrug. I det store hele har det taget os 40 år at nå til et punkt, hvor cirka 5 procent af energien på verdensplan kommer fra vindmøller – og det skal gå markant stærkere fremover. Klimaforandringer venter ikke på os, siger han.

Den danske regering har en målsætning om, at vi i Danmark skal være uafhængige af fossile brændstoffer i 2050.

De seneste år har vedvarende energi udgjort omkring 35 procent af det samlede energiforbrug.

Så hvis målet skal nås, kommer energi fra vindmøller til at spille en stor rolle – og vi har gode muligheder for at få vindenergien op i et højere gear, fortæller Kim Branner.

- Vindenergi er billigere end kulkraft nu. Det er vigtigt, at vi får bygget de fabrikker, som skal producere de mange vindmøller, der forhåbentlig skubber den grønne energi hurtigere fremad. Der er et stort, uforløst potentiale, og det handler om at sætte mere fart på med det samme, siger han.

FacebookTwitter