Nyt værktøj fra Google gør dine slørede billeder knivskarpe

Kunstig intelligens fylder nye som gamle billeder ud med nye pixels.

Den nye teknologi fra Google kan ved hjælp af kunstig intelligens gøre dine billeder både skarpere og større. Her ses et eksempel på et sløret billede, efter det har været gennem det nye værktøj. (Copyright: Google Research)

De fleste kender følelsen af at stå med et billede, som ville have været helt kanon, hvis ikke det var så sløret.

Nogle gange er det lyssætningen, der driller kameraet, og andre gange er man kommet til at zoome så langt ind, at billedet bliver uklart.

Men nu kan bøvlet med uskarpe billeder meget vel være fortid.

Google har lanceret en ny teknologi, som fylder ’hullerne’ ud på de slørede billeder, så de i stedet fremstår knivskarpe.

Det foregår ved hjælp af computere med kunstig intelligens, som Google har sat til at bladre igennem utallige fotoalbum for at lære, hvordan billeder af alt fra mennesker til grøntsager ser ud.

På baggrund af den store mængde data kan den kunstige intelligens danne en algoritme, som kan få et tarveligt, pixeleret billede til pludselig at have høj kvalitet.

- Google har altså taget en tallerken og gjort den dyb. Det er et problem, vi har drømt om at løse i virkelig lang tid, og billederne har en meget imponerende kvalitet og er virkelighedstro.

Det siger siger Anders Kofod-Petersen, som er professor i kunstig intelligens på Norges Teknisk-Naturvidenskablige Universitet og indehaver af virksomheden PiedBoeuf.

Folk kan ikke se forskel på falske og ægte billeder

Når den trænede computer for første gang ser et sløret billede, er det fyldt med huller og fejl på grund af den lave opløsning.

Googles algoritmer går ind og tilføjer det, man kalder støj til billedet, hvilket langsomt udvisker de uklare pixels.

Til sidst er de uønskede detaljer komplet byttet ud med støj, og herefter kan algoritmerne fylde nye detaljer ind, som får billedet til at fremstå skarpt.

Det lyder næsten ubegribeligt, at en computer kan skabe et troværdigt billede af for eksempel dit ansigt, men ikke desto mindre er det lige præcis, hvad den kan, fortæller Anders Kofod-Petersen.

- De har testet billederne fra computeren på en række forsøgspersoner for at se, om folk kan se forskel på et 100 procent ægte billede og computerens kvalificerede gæt. Omkring halvdelen af forsøgspersonerne blev snydt af billederne, og det er kriteriet for en tæt på perfekt algoritme i forhold til billedernes troværdighed, siger han.

Billeder kan også forstørres

Det nye værktøj tilbyder én funktion mere, som formentlig løser et problem, som de fleste også har stået med: Man har taget et billede, men kan ikke forstørre det, uden at det bliver uskarpt.

Men det kan Googles algoritmer også hjælpe dig med.

- De tilføjer stort set ’bare’ pixels til billedet, mens de samtidig sørger for, at billedet forbliver skarpt. På den måde kan de små billeder fra ferien pludselig tåle en mere central plads på væggen, selvom de er skaleret op, siger Anders Kofod-Petersen.

’Det bliver en populær knap’

En knap, som både kan forstørre et billede og gøre det knivskarpt, ville selvsagt ikke være en dårlig tilføjelse til hjælpemidlerne for alle os, der tager billeder hver dag.

Og Anders Kofod-Petersen spår, at det smarte værktøj snart bliver tilgængeligt for os alle sammen.

- Når først algoritmerne er trænet op, koster det nærmest ingenting at implementere funktionen i de programmer, vi allerede bruger til at redigere vores billeder med. Det bliver stensikkert snart en meget populær knap i diverse programmer til telefon og computer, siger han.

Med det nye værktøj klar kommer Google formentlig til at få et forspring i forhold til teknologi, der optimerer billedkvaliteten på slørede billeder.

Men det betyder på ingen måde, at en eventuel knap kun kommer til at findes i Googles egne programmer.

- Google har knækket nøden, og det er et stort skridt i forhold til at bruge teknologien effektivt. Det ville undre mig meget, hvis ikke den her funktion kommer til at dukke op i mange forskellige programmer og mange forskellige varianter, siger Anders Kofod-Petersen.

Facebook
Twitter