Ofte bekymret? Så er du måske afhængig af sociale medier

Bestemte personlighedstræk kan have indflydelse på, om du bliver afhængig af sociale medier, viser ny undersøgelse.

Folk der har en tendens til at være bekymrede eller nervøse har større sandsynlighed for at blive afhængige af sociale medier, viser ny undersøgelse. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Mange har svært ved at ignorere mobilen, når den bipper og vibrerer i lommen. For de sociale medier lokker. Der er nyheder, events, gruppe-beskeder og invitationer fra venner, familie og bekendte.

Og for nogle er det så slemt, at de i mere eller mindre grad bliver afhængige af de sociale medier. Det kan der være flere årsager til. En ny undersøgelse fra State University of New York peger nu på, at bestemte personlighedstræk kan spille ind.

De sociale medier er et sted, hvor bekymrede mennesker kan flygte fra virkeligheden.

Isaac Vaghefi, adjunkt ved State University of New York i Binghamton.

Især personlighedstrækket kaldet neuroticisme kan have en betydning. Personer med et højt niveau af neuroticisme har en tendens til at være bekymrede, nervøse eller urolige. Og de har, ifølge undersøgelsen, en højere risiko for at blive afhængige af sociale medier.

- De sociale medier er et sted, hvor bekymrede mennesker kan flygte fra virkeligheden, siger adjunkt ved State University of New York i Binghamton, Isaac Vaghefi til DR Viden. Han er en af forskerne bag undersøgelsen.

Undersøgelsen viser også, at personer med et højt niveau af personlighedstrækket samvittighedsfuldhed har en tendens til ikke at blive afhængige af sociale medier. Det vil sige, personer der er meget målrettede, pligtopfyldende og velorganiserede. Men hvis en person derimod både scorer højt i samvittighedsfuldhed og neuroticisme, har hun eller han igen en tendens til at blive afhængig.

Et slags fix for de bekymrede

Ifølge Isaac Vaghefi kan der være flere forklaringer på, at folk, der ligger højt på skalaen for neuroticisme, har en tendens til at blive afhængige af de sociale medier .

Om undersøgelsen:

Cirka 300 brugere af sociale medier deltog i undersøgelsen. De fleste af dem brugte Facebook.

Forskerne vurderede, om deltagerne var afhængige af sociale medier ud fra bestemte spørgsmål. Deltagerne blev for eksempel spurgt, om de forsømmer vigtige ting og forpligtelser på grund tiden på sociale medier.

I forhold til personlighedstræk har forskerne stillet spørgsmål, der tager udgangspunkt i den anerkendte Fem-faktormodel.

- At være på de sociale medier er en nem måde at undgå at snakke direkte til folk på. Man slipper for at møde dem ansigt til ansigt. For det kan være stressende for nervøst anlagte mennesker, siger han.

Og så kan de sociale medier fungere som et slags fix for de bekymrede typer, forklarer Jesper Ejdorf Brøsted, psykolog og human factors specialist hos Afdelingen for Anvendt Psykologi ved Force Technology.

- De mennesker, der ligger højt på skalaen for neuroticisme har en tendens til at blive bundet ind i tanker, der kværner rundt om et problem. Og så laver de typisk en form for handling for at få problemet væk og blive beroliget. På Facebook kan det være tanker som; Hvad der sker? Hvad skriver folk? Sker der noget vigtigt? Så tjekker de op på det og bliver beroliget. Men så melder en ny bekymring sig. Og sådan fortsætter det. Det er både en plage og et fix på én gang, siger Jesper Ejdorf Brøsted.

Vigtig undersøgelse, men med forbehold

Både Isaac Vaghefi og Jesper Ejdorf Brøsted understreger dog, at undersøgelsen har sine begrænsninger. Som med mange andre undersøgelser, kan det være svært at vurdere, om årsagen fører til resultatet – eller omvendt.

Digitalt på P1
  • Hør mere om teknologi og vores digitale liv på P1 hver torsdag kl. 13.30 i programmet "Digitalt" på P1.
  • Programmet kan også hentes som podcast.

- Som med alt andet psykologisk forskning, kan der være alle mulige andre sammenhænge og påvirkninger, der gør, at man opfører sig på en bestemt måde. Så det kan være svært at sætte fingeren på, hvad der kommer først; Det man befinder sig i af sociale sammenhænge, eller det man møder op med af sociale sammenhænge, siger Jesper Ejdorf Brøsted.

Men ikke desto mindre er undersøgelsen vigtig ifølge Jesper Ejdorf Brøsted.

- De der behandler afhængighed kan bruge det til at identificere mere præcist, hvordan forskellige mennesker har forskellige udgangspunkter for deres adfærd. Måske kan vi lære at gribe ind overfor afhængighed, før den går hen og bliver et stort problem, siger han.