Opdag en planet, hjælp folk i nød eller gå i krig i 1864: 7 forskningsprojekter, hvor du kan deltage

Har du en forsker gemt i maven? Eller er du bare nysgerrig på naturen, rummet, historie eller noget fjerde? Så er citizen science - borgervidenskab - måske noget for dig.

Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for hvilke forskningsprojekter, du kan deltage i. (Foto: Portra Images © (c) Portra Images)

Er du nysgerrig? Er du glad for at undersøge nye ting og sammenhænge? Er du god til at stille spørgsmål og selv gå på jagt efter svarene?

Så skulle du måske være blevet forsker. Men hvis ikke du allerede har en ph.d. på cv’et og heller ikke har planer om at bruge x antal år på at erhverve dig en, er der et alternativ:

Citizen science. Eller borgervidenskab, som det bliver omtalt på dansk.

Et utal af både internationale og danske forskningsprojekter giver nemlig dig mulighed for at deltage i forskernes arbejde og hjælpe dem med at indsamle de data, der er nødvendige for at gøre os allesammen klogere på et underbelyst emne eller en helt ny opdagelse.

Du kan eksempelvis være med til at opdage nye planeter eller hjælpe nødberedskabet frem til mennesker, der har været udsat for en katastrofe.

Du kan også bidrage til at gøre os klogere på, hvordan det står til med den danske natur eller give historieinteresserede adgang til detaljer om krigen i 1864.

Med andre ord: Det er kun dine egne interesserer, der sætter begrænsninger, og vi har nedenfor samlet en liste, der rummer lidt til de fleste:

1) Undersøg den danske natur

Pindvin er blandt de 30 dyre- og plantearter, du kan registrere i "Naturtjek"-appen. (Foto: Kim Haugaard © Scanpix)

Natur er et populært emne inden for citizen science, og herhjemme arbejder flere universiteter og organisationer med at inddrage danskerne i at undersøge naturen omkring dem. For hvordan står det egentlig til med biodiversiteten?

I et helt nyt projekt, som Statens naturhistoriske Museum på Københavns Universitet står bag, kan du melde dig som frivillig Insektmobil-pilot.

I alt skal 150 biler i løbet af sommeren 2018 og 2019 have monteret et specialdesignet insektnet på toppen af deres bil, hvorefter de skal køre to ruter af 10 kilometer og indsamle insekter med nettet.

Et sjovt projekt med en trist baggrund. Sidste år fandt forskere nemlig ud af, at 76 procent af de flyvende insekter i tyske naturbeskyttelsesområder er forsvundet de sidste 27 år.

Så slemt står det forhåbentlig ikke til herhjemme.

Er du - og familien - naturglade er der også masser af andre muligheder for at deltage i projekter over hele landet.

De to største er “Det Store Naturtjek” og “Naturbasen”.

Det Store Naturtjek er et samarbejde mellem Aarhus universitet, Københavns Universitet og Danmarks Naturfredningsforening. Projektet startede i 2015 og løber indtil 2020. Formålet er at undersøge, om det går frem eller tilbage for naturtilstanden i de danske kommuner.

Alle kan være med ved at hente en simpel app med navnet “Naturtjek”, hvor du kan registrere 30 forskellige og letgenkendelige arter og 12 levesteder. Projekter egner sig godt til børn og familier, og i dag deltager over 30.00

I nogle områder halter det lidt med at få indsamlet data. Du kan se her, hvordan det går i din kommune.

Også Naturbasen er med omkring 50.000 brugere populær. Her er der mulighed for at indberette alle arter af dyr, plante og svampe. Er man i tvivl om arten, kan man få hjælp af de mere erfarne brugere på Naturbasens Facebook-side eller på fugleognatur.dk, der driver projektet. Naturbasen har ligesom Det store Naturtjek en app, der er let overskuelig.

Vil du have inspiration til flere citizen science-projekter i naturen, kan du gå på opdagelse i listen her.

2) Opdag en planet

Forskere ved nu, at der er masser af exoplaneter derude, men hvordan de ser ud, må vi gætte os frem til. Det er alt for langt væk til, at vi kan se dem med nutidens teleskoper. (© Nasa)

Sidste år lancerede amerikanske forskere sammen med det statsejede, australske radio- og tvselskab ABC platformen “Exoplanet Explorers”, hvor frivillige kan hjælpe forskerne med at lede efter exoplaneter.

I år blev det offentliggjort, at de frivillige amatør-astronomer havde opdaget fem nye planeter og én stjerne. En dansker har fundet en kandidat til en sjette planet, ifølge videnskab.dk.

Exoplaneter er planeter, der kredser om stjerner i et andet solsystem end vores. Man kan ikke se planeterne, fordi de er meget langt væk og ikke lyser op, som stjerner gør. Men man kan opdage dem, når de kredser ind foran deres stjerne og dermed skygger for den.

Arbejdet med at finde exoplaneter ligger gemt i millionvis af data fra rumteleskopet Kepler, og du selv hjælpe med at analysere de mange data her.

Hvem ved, måske får du en planet opkaldt efter dig?

3) Hjælp mennesker i nød

I september 2017 blev Caribien ramt af to kategori 5-orkaner: Irma og Maria. (Foto: Andres Martinez Casares © Scanpix)

Da orkanerne Maria og Irma var færdige med at rasere de caribiske lande i september 2017 var hundredvis af mennesker døde, mens tusindvis stod uden hjem og basale fornødenheder.

Efter sådanne katastrofen er det vanskeligt både at få nødhjælpen frem og samtidig prioritere, hvor den skal hen først.

Efter et jordskælv i Ecuador i 2016 var flere organisationer gået sammen om at danne “Planetary Response Network”, hvor tusindvis af mennesker havde meldt sig til at analysere satellitbilleder fra de områder, hvor katastrofen havde ramt.

På denne måde fik de skabt kort over de ødelagte områder, så nødhjælpsorganisationerne blandt andet kunne se, hvor veje var blokeret og huse var styrtet sammen.

Da Irma og Maria ramte havde endnu flere meldt sig, og du kan gøre det samme, inden næste katastrofe rammer.

4) Gæt en alder

Hvor gammel tror du, denne mand er? Gå ind på ageguess.org og find svaret. (© Screenshot)

Ser du mon 10 år yngre ud, end du i virkeligheden er? Det kan du finde ud af ved at deltage i “Age Guess”. Samtidig kan du gætte på andres alder.

Bag det internationale projekt står forskere fra Syddansk Universitet, der vil undersøge, hvordan vores alder bliver opfattet.

Resultaterne kan nemlig bruges til at komme med nogle kvalificerede bud på vores alder i fremtiden. For eksempel om vores levetid bliver ved med at stige.

Projektet er bygget op som et simpelt onlinespil, hvor du uploader billeder af dig selv, som andre så gætter din alder udfra, mens du gætter på deres.

5) Gå i krig i 1864

Der er mulighed for at gå på opdagelse i gamle fængselsprotokoller fra bl.a. statsfængslet i Horsens og samtidig hjælpe Rigsarkivet med at digitalisere dansk historie. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Rigsarkivet har brug for din hjælp.

Arbejdet med at digitalisere historiske, danske dokumenter er enormt, og derfor vil rigsarkivet meget gerne have danskernes hjælp til flere projekter, hvor historiske dokumenter skal tastes ind i databaserne.

Du har muligheden for at gå på opdagelse i bl.a. breve fra Vestindien, fangeprotokoller fra Horsens Statsfængler eller ansøgninger om erindringsmedalje for deltagelse i de slesvigske krige fra 1848-1850 og i 1864.

På den måde kan du være med til at gøre både dig selv og andre historieinteresserede danskere klogere på vores fortids land.

6) Oversæt Shakespeare

Er du skarp i formskrift og det engelske sprog i renæssance-perioden? Så var det måske noget for dig at transskribere lidt Shakespeare? (Foto: Dylan Martinez © Scanpix)

Hvis du er mere til litteraturhistorie, kan du også give dig i kast med at transskribere William Shakespeares håndskrevne dokumenter, så nutiden kan lære mere om både hans liv, og den tid han levede i.

Vi skal dog minde om, at den berømte forfatter levede i en tid (1564-1616), hvor pennen blev ført med et andet strøg end i dag. Det er altså en ret stor fordel, hvis du var en haj til formskrift i folkeskolen og har læst op på lidt renæssance-engelsk.

7) Og den med ulve…

Ulven er vendt tilbage til den danske natur. Er du interesseret i at følge dyrenes, kan man gøre det på ulveatlas.dk, hvor du også kan rapportere dine egne ulvefund. (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix)

De danske, genindvandrede ulve får masser af medietid i øjeblikket. Af flere årsager. En ting kan vi dog konstatere: Interessen for ulvene er stor.

Derfor er vores sidste anbefaling også en pelset en af slagsen og på kanten af, hvad vi kan kalde citizen science.

ulveatlas.dkkan følge med i, hvor ulvene sidst er observeret, og du kan selv indberette dine observationer.

Hvis du fanger et ulveskud med mobilkameraet, hører ulven tude eller falder over noget, der ligner ulvelort, kan du skrive til naturhistorisk Museum i Aarhus på ulvetlas.dk, der opdaterer databasen, når de er sikre på, at der har været tale om en ulv.

Du kan også benytte ulveatlasset til at blive klogere på ulven og nogle af de mange myter, der er opstået om dens tilbagevenden til dansk natur.

Facebook
Twitter