Det er en tidskrævende opgave at finde og kortlægge dyrearter i naturen.

Biologer skal ofte kæmpe sig gennem krat, buske og mudder for at finde frem til dyrene. Og arbejdet risikerer desuden at forstyrre dyrelivet.

Men nu har forskere fra Københavns Universitet fået en idé, der gør opgaven noget nemmere, og som potentielt kan føre til en bedre beskyttelse af biodiversiteten.

De har nemlig bygget en DNA-støvsuger, der kan suge dyrs DNA fra luften.

I et eksperiment på blot tre dage fandt forskerne frem til DNA-spor fra over 60 dyrearter i en skov på Sjælland.

Forskningen er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Molecular Ecology Resources.

- Vi har fundet ud af, at der er usynlige DNA-spor i luften, som vi kan støvsuge. Og vi er overraskede over, hvor mange forskellige dyr vi kan opdage ved at bruge den her metode.

Det siger lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet Kristine Bohmann.

På nuværende tidspunkt har DNA-støvsugeren dog sine begrænsninger. Dem vender vi tilbage til.

Men håbet er, at teknologien i fremtiden kan bruges til at overvåge fugle og pattedyr i naturen.

- Vi håber, at man vil kunne bruge metoden i de dybe, tætte regnskove, hvor det kræver tusindvis af timer og stor ekspertise at kortlægge biodiversitet, siger Kristine Bohmann og fortsætter:

- Hvis vi vil tage nogle vigtige beslutninger om naturbevarelse og beskytte de truede dyrearter, så skal vi vide, hvad der er derude. Derfor er det vigtigt, at vi kortlægger biodiversiteten.

Opfanger få dyr på stort areal

Til eksperimentet satte Kristine Bohmann og hendes kolleger deres udstyr til at suge DNA i et skovområde på størrelse med en fodboldbane.

Mens de spændte støvsugerne fast på træer, så de relativt få dyr i skoven. Blandt andet så de et egern og hørte lyden af en spætte og en fasan.

Men da de kom tilbage i laboratoriet, fandt de spor fra både kronhjort, rådyr, grævling, ilder, havørn, ræv, markmus, vandsalamander og mange flere dyrearter.

Alt i alt registrerede de næsten en fjerdedel af de landlevende dyr, der tidligere er registreret i og omkring området.

- Det er jo helt vildt, siger Kristine Bohmann.

Sidste år lykkedes det forskerne for første gang at suge DNA fra luften i et eksperiment i zoologisk have i København.

Siden har de arbejdet hårdt på at optimere teknologien.

- I en zoologisk have er der mange dyr på et relativt lille areal, mens der i naturen er færre dyr på større arealer. Derfor var vi usikre på, om vi overhovedet kunne få det til at fungere i naturen, siger Kristine Bohmann.

Stadig lang vej

Der er dog flere spørgsmål, som forskerne mangler svar på. Ud fra DNA-sporerne kan de for eksempel ikke se, hvor mange dyr, der er af hver art, hvor længe dyrene har været i området og hvor langt væk, de har været.

- Det her er første spadestik til at vise, at vi kan støvsuge DNA i luften og få et billede af hvilke dyr, der er til stede i naturen. Men selvfølgelig er der meget at optimere, siger Christina Lynggaard, der er postdoc og forsker på Globe Instituttet på Københavns Universitet.

Rasmus Ejrnæs er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

Han synes, at forskningen virker grundig og interessant. Men han understreger samtidig, at teknologien ikke er klar til at blive brugt på nuværende tidspunkt.

- Fordelen er, at det er let at sample, og at man fanger et betragteligt udsnit af arter. Ulempen er helt klart, at der er masser af mulighed for forureninger med DNA, som ikke kommer fra det undersøgte område og måske heller ikke fra naturen, fortsætter Rasmus Ejrnæs.

Den nye forskning er støttet af VILLUM Fonden.