Opfundet af Bill Gates og kan kureres med hvidløg: Nettet vrimler med 'fake news' om coronavirus

Manglende viden og frygt skaber perfekt miljø for fake news og konspirationer.

En af de mere kulørte konspirationsteorier på nettet handler om, at Bill og Melinda Gates skulle stå bag corona-virussen, fordi de har et patent på en potentiel vaccine, der kan indbringe rigtig mange penge. (Foto: Yuri Gripas © Scanpix)

I takt med at coronavirusset har spredt sig fra Kina og til resten af verden, har en strøm af konspirationsteorier, falske mirakelkure og fake news fulgt lige i kølvandet på den.

På nettet opstod der, efter virusset tog fart, hurtigt rygter om, at det var blevet udviklet i et hemmeligt kinesisk laboratorium. Andre mente, at det var Bill Gates’ velgørende organisation ‘Bill and Melinda Gates Foundation’, der stod bag spredningen af virusset, da de i oktober sidste år finansierede en øvelse i, hvordan verden skulle takle en pandemi.

De mange falske nyheder, der cirkulerer på nettet om coronavirusset, kommer ikke bag på Johan Farkas, der er ph.d.-studerende på Malmö Universitet og forsker i misinformation på nettet. Der er nemlig de perfekte vilkår for, at falske nyheder kan opstå lige nu, forklarer han.

- Usikkerhed, frygt og manglende viden er opskriften på, at folk begynder at opfinde konspirationsteorier. Derfor ser vi, at problemerne med misinformation stiger i takt med, at sygdommen breder sig, siger han.

Danmark er ikke så hårdt ramt

Selvom vi i Danmark ikke har været så hårdt ramt af falske nyheder om corona-virus, har der alligevel været nogle stykker i omløb:

For to uger siden gik en video viralt på Facebook, hvori den alternative behandler Martin Bonde Mogensen antydede, at c-vitamin kan forebygge coronavirus. Videoen er set halvanden million gange, men der er ingen videnskabelig evidens for påstandene deri. Også den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa, der tilbyder foredrag om helbred og sundhed gennem sin medlemsklub på nettet, var ude med en lignende påstand.

Men de store konspirationsteorier om, hvor virusset stammer fra, har ikke slået rod i Danmark. Og det skyldes nok, at det danske samfund er godt rustet til at håndtere misinformation, forklarer Johan Farkas.

- I modsætning til Iran og også i nogen grad USA er der stadig relativ stærk tillid til myndighederne og vores medier i Danmark. Den tillid gør os mere modstandsdygtige over for falske informationer, end hvis du er i et land, hvor få mennesker har tillid til den information, der kommer fra officielle kilder, siger han og fortsætter:

- I sådanne lande stiger efterspørgsel efter andre informationskilder - og her er det, at konspirationsteorierne får friere spil.

I går holdt Mette Frederiksen pressemøde, hvor hun sammen med sundhedsminister Magnus Heunicke og andre myndighedspersoner fortalte om den alvorlige trussel coronavirusset udgør for Danmark. Den slags kommunikation fra officielle myndigheder er meget vigtig for at modvirke misinformation, vurderer danske forskere:

Vigtigt at myndighederne er proaktive

At statsminister Mette Frederiksen flere gange har holdt pressemøde om, hvordan vi skal håndtere coronavirusset her i Danmark, er et vigtigt værktøj i forhold til at bekæmpe falsk information om smitten, forklarer Johan Farkas.

- Det er meget vigtigt, at myndighederne er proaktive og fortæller befolkningen, hvad der er op og ned i situationen her. Jo mindre usikkerhed, desto færre falske nyheder. Og spreder en falsk nyhed sig alligevel, er det afgørende, at myndighederne hurtigt forholder sig til de påstande, siger han.

En af de læger, der til daglig bekæmper corona-misinformation på nettet, er Ida Donkin fra foreningen Læger Formidler. Hun er helt enig i, at det er nødvendigt at fange de falske informationer, hvor de opstår og så hurtigt som muligt "debunke" dem.

- Vi forsøger at give den rigtige information og pege de falske nyheder ud, så folk ikke lytter til dem, siger hun.

Mange henvendelser fra forvirrede danskere

Ida Donkin og hendes lægekolleger i Læger Formidler får i de her uger mange henvendelser fra danskere, der er i tvivl om noget information, de er stødt på. Og det gør, at hun har et godt overblik over hvilken falsk information, der florerer derude.

- Folk kontakter os ofte, hvis de er i tvivl. De sender typisk et billede, de har taget af en kendis eller en influencer, som leverer nogle tvivlsomme informationer. Det faktatjekker vi så, siger hun.

Hun er derfor stødt på mange forskellige former for “fake news”, mens coronavirusset har hærget.

- Herhjemme har det her med at booste dit immunforsvar med c-vitamin eller hvidløg for at forebygge corona-virus fyldt mest. Men også internationale konspirationsteorier har floreret, siger hun og fortsætter:

- Og så har der været folk, der forsøgte at overdrive faren ved at dele billeder af døde kinesere på gaderne. Billeder, der viste sig at stamme fra en kunstinstallation for et par år siden. Sidst har der været folk, der spredte budskabet om, at myndighederne overdriver, og vi slet ikke skal være bekymrede, siger hun.

Også under ebola-epidemien i 2014 opstod der konspirationsteorier og falske rygter. Men slet ikke i samme grad, da virusset aldrig nåede til vesten. Her er en kvinde ved at få en ebola-vaccine. (Foto: BAZ RATNER © Scanpix)

Normalt med misinformation ved epidemier

Corona-virusset trækker altså et langt spor af falske nyheder efter sig. Men ifølge Johan Farkas er det langt fra første gang, vi oplever det. Også under Ebola-epidemien i Congo i 2014 flød det med misinformation, forklarer han.

- Vi ser konsekvent en eksplosion af misinformation ved udbrud af nye epidemier, men det er nyt, at vi ser det i så stort et omfang. Jo mere sygdommen spreder sig, desto mere misinformation ser vi, siger han.

At vi har fået sociale medier, som lynhurtigt kan sprede budskaber uden om de etablerede medier, er desuden med til at øge mængden af falske nyheder, forklarer Aske Kammer, der er lektor på IT-universitetet og forsker i, hvordan falsk information opstår og spredes på digitale platforme.

- Før de sociale medier og internettet, så man måske noget om sådan en epidemi i TV Avisen om aftenen og læste mere om den i avisen næste morgen. Og så talte man med naboerne og folk i den lokale idrætsklub - og det var her, man blev konfronteret med uofficielle teorier og råd, siger han og fortsætter:

- Nu spreder det sig lynhurtigt på de sociale medier på tværs af landegrænser. Og sammenligner vi med svineinfluenzaen i 2009, oplever vi at blive konfronteret med langt mere misinformation i dag, fordi de sociale medier er langt mere integreret i vores liv nu.

Sociale medier til kamp mod falske corona-nyheder

Både Facebook, YouTube og Twitter er gået ind i kampen for at få misinformationen om coronavirusset til at sprede sig så lidt som muligt. Det skriver New York Times.

Ifølge det amerikanske medie arbejder alle tre SoMe-giganter på at skubbe brugerne hen til korrekt information om virusset fra troværdige kilder.

Facebook har udtalt, at de fjerner indhold, der enten afskrækker folk fra at gå i behandling eller fraråder dem at tage de nødvendige forholdsregler for at undgå at smitte. Og når Facebook-brugere forsøger at dele indhold med konspirationsteorier om sygdommen, får de en advarsel om, at det indeholder falsk information.

På Twitter ligger der i toppen af alle hashtags, der har med coronavirusset at gøre, et direkte link til sundhedsmyndighederne i det land, du opholder dig i.

Men på trods af den indsats, spreder misinformationen sig alligevel.

Ikke nok med at WHO kæmper mod en masse falske rygter om, hvordan man kan beskytte sig mod coronavirusset, er der også folk, der forsøger at profitere på helbredskrisen. Ukendte gerningsmænd har sendt falske mails rundt og udgivet sig for at være WHO. Men klikker brugeren på de vedhæftede dokumenter, får de 'spyware' ned på computeren. (© Vox Media)

En pandemi af løgne

De mange falske rygter om corona-virusset har da også fået WHO til at slå alarm.

Ifølge en artikel i New York Times i sidste uge, udtalte Aleksandra Kuzmanovic, der arbejder for WHO med at stoppe spredningen af falsk information, at de kæmper en krig på to fronter. Med at stoppe spredningen af både virusset og den falske information.

Noget af det, hun og hendes kolleger arbejder på, er blandt andet, at få Amazon til at give brugerne information om virusset, når de køber masker, respiratorer eller bøger stadig varme fra trykken, som potentielt kan indeholde falske oplysninger.

WHO tager problemet med falske informationer meget alvorligt og kalder krisen for både en pandemi og en ‘info-demi’.

Derfor klikker vi, selvom det lyder for godt til at være sandt

På trods af den store indsats for at stoppe spredningen af falsk information, bliver de falske historier stadig læst og delt.

Men hvorfor er det, at vi klikker på det, når vi måske godt ved, at mange af informationerne er for gode til at være sande?

For Ida Donkin, læge fra foreningen Læger Formidler, er det fordi historierne taler til vores grundlæggende følelser som frygt eller nysgerrighed.

- Det er jo vilde historier, man bare bliver nødt til at klikke på. Også selvom man ved, det ikke er rigtigt. Og jo flere gange, man bliver udsat for en løgn, desto sværere får man ved at gennemskue, om den er sand, siger hun.

Johan Farkas, der er ph.d.-studerende på Malmö Universitet og forsker i misinformation på nettet, mener, at det handler om mere end vores grundlæggende følelser. Det handler i høj grad om det samfund, vi lever i.

- Når folk klikker, handler det også om noget, der ligger langt tid før virusset blev opdaget. Det handler om den generelle tillid til dine sundhedsmyndigheder, dine medier og dine politikere, siger han.