Organer på rumrejse skal gøre os klogere på kræft

Celler fra menneskeorganer skal bo på rumstation i en måned.

Den Internationale Rumstation har modtaget levende menneskeceller på mikrochips. De kan imitere aspekter af levende organer. (Foto: handout © Scanpix)

En tur i rummet kan få alvorlige konsekvenser for dine organer.

Flere astronauter oplever at få lavere blodtryk, afkalkede knogler, synsproblemer og andre sygdomme, fordi deres krop ikke er bygget til at være uden for Jordens atmosfære.

Forskere undersøger derfor astronauter på ISS for at blive klogere på, hvad der sker med kroppen, når den ikke længere mærker tyngdekraften som nede på Jorden. Senest er der kommet resultater fra det såkaldte tvillingestudie, som du kan læse mere om her.

Men at lave forsøg på mennesker er ofte tidskrævende, dyrt og besværligt. Og nogle forsøg kan ikke forsvares etisk.

Med såkaldte mikrochip-organer - bittesmå dele af levende menneskeorganer overført til en lille plade - kan forskere komme udenom problemerne.

Den Internationale Rumstation, ISS, har netop modtaget et rumfartøj, der har mikrochip-organer med i lasten – blandt andet med lungeceller og nyreceller.

Efterligner menneskeorganer

Mikrochip-organerne skal i første omgang være i rummet i en måned for at finde ud af, hvordan de bliver påvirket af reduceret tyngdekraft.

- Det er fantastisk, det man gør her. I bund og grund er de her mikrochip-organer nogle simple modeller for, hvordan noget i en menneskekrop ser ud og fungerer. Det er kunstige miniorganer, siger Thomas Corydon, der er professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Han forsker blandt andet i, hvad reduceret tyngdekraft gør ved vores celler.

- I modsætning til at arbejde med mennesker, kan man teste rigtig meget forskelligt på de her mikrochip-organer. Og så fylder de jo ingenting, hvilket er vigtigt, når det er noget, som skal op i rummet, fortsætter han.

Når mikrochip-organerne har været på ISS i en måned, skal de ned på Jorden og analyseres i 18 måneder, inden de bliver sendt op på rumstationen igen.

Kan give ny viden om kræft

Et eksempel på et mikrochip-organ. (Foto: Kbjung © WikiMedia Commons)

Forsøget med de små kunstige organer har flere formål. I første omgang er tanken at forbedre sundheden for astronauterne.

Lungechippen skal fx inficeres med en bestemt bakterie, Pseudomonas aeruginosa, som typisk bliver fundet på ISS. Det er en bakterie, der blandt andet kan ramme lungerne.

- Med mikrochip-organerne kan man prøve at undersøge under de rigtige forhold i rummet, hvordan man nemmest kan bekæmpe sådan en infektion i lungerne, siger Thomas Corydon.

Men forsøget kan også gøre os klogere på sygdomme på Jorden.

- Man kan studere biologiske processor og blive bedre til at forstå, hvordan bestemte sygdomme udvikler sig, siger Thomas Corydon.

Fx er der mange kræfttyper, hvor den spreder sig, så man pludselig har det mange steder i kroppen.

I den proces bliver der dannet nogle små samlinger af celler. Thomas Corydon kalder dem for små, mikroskopiske fodbolde.

- Men den proces er svær at se, når vi tager nogle cancerceller ud og undersøger nede på Jorden. For her danner de sjældent de små fodbolde, siger Thomas Corydon.

- Det gør de til gengæld i rummet, fordi der er reduceret tyngdekraft. Og kan vi forstå, hvordan fodboldene bliver dannet, så kan vi jo designe noget medicin, der kan hæmme processen og dermed bekæmpe cancer, fortsætter han.

Kan ikke erstatte menneskeforsøg

Selvom opfindelsen af mikrochip-organer giver nye muligheder for forskningen, så kan de ikke erstatte menneskeforsøg.

Det forklarer læge og ph.d. ved University of California, Lonnie Grove Petersen. Hun forsker i rummets effekt på kroppen.

- Mikrochip-organer er et skridt over at studere celler i en petriskål. Det er et rigtigt godt skridt, og det øger det videnskabelige udbytte af celle- og vævsforsøg enormt, siger hun og fortsætter:

- Men vi kan ikke erstatte undersøgelser og forsøg på mennesker med celle- og vævsforsøg, fordi vi ikke får modreaktionerne med. Når et hormon fx stiger, så kompenserer kroppen ved at få andre hormoner til at stige eller falde, og de påvirker så det første hormon.

Lonnie Grove Petersen mener, det er vigtigt, at vi både laver forskning med mennesker og med menneskeceller i rummet.

- Vores formål er at bygge bro mellem de to ender, så vi får en bedre forståelse, siger hun.

Mikrochip-organerne blev sendt op i rummet af rumfartvirksomheden SpaceX. Sidste år modtog ISS en anden last med mikrochip-organer, som er designet til at imitere dele af menneskets immunforsvar.

Facebook
Twitter