Overblik: Sådan fik - og brugte - Cambridge Analytica 50 millioner profiler

En uskyldig app til personlighedstests høstede de data, som Cambridge Analytica selv mener, var afgørende for Donald Trumps valgsejr.

Alexander Nix, chef hos Cambridge Analytica, er nu suspenderet. (Foto: ANTONIO COTRIM)

Sidste uge kom det frem, at konsulentvirksomheden Cambridge Analytica, i strid med Facebooks

retningslinjer
, har brugt data fra mere end 50 millioner
Facebook-profiler
til at
målrette
annoncer mod brugere af det sociale medie.

Annoncerne var efter sigende med til at få den nuværende amerikanske præsident Trump valgt. Det afslører undercover-optagelser fra britiske Channel 4 News.

Sagen har resulteret i en suspendering af Cambridge Analyticas leder, Alexander Nix. Samtidig har Facebook har lukket for virksomhedens adgang til data fra det sociale medie.

Det samme er sket for

whistlebloweren
Christopher Wylie, der tidligere har arbejdet for Cambridge Analytica, men altså nu har afsløret nogle af virksomhedens metoder.

Men hvordan kom Cambridge Analytica til at ligge inde med data på mere end 50 millioner amerikanere? Og hvordan kan en virksomhed som denne bruge vores data imod os?

Annoncer rettet mod dine smertepunkter

De data, Cambridge Analytica har brugt til

målrette
annoncer, er blandt andet Facebooks venneliste, tidslinjen og alt det, du synes godt om.

Dataene kan virksomheden bruge til at analysere sig frem til dine smertepunkter - emner, som får dit blod i kog, og får dig til at reagere.

- Et smertepunkt kan være, om man har råd til at leve den næste måned, om man er bange for flygtninge eller for, at en fremmed religion tager over. Vi mennesker er meget sensible over for bestemte følelser. For eksempel frygt, angst og vrede. Følelserne aktiverer os, og får os til at agere, siger Vincent Hendricks, professor i boblestudier ved Københavns Universitet, til P1 Morgen.

Ifølge Hendricks er Cambridge Analytica interesseret i at kortlægge, hvordan vi tager beslutninger - og efterfølgende finde ud af, hvordan de så kan påvirke den beslutningsproces.

Han mener, at der en stor chance for, at analysefirmaets arbejde har haft en betydning for det amerikanske valgresultat i 2016, hvor Trump blev valgt. Det er dog vanskeligt at afgøre, hvor stor betydningen har været:

- For os forskere er det svært at finde ud af, hvor meget de her data har betydet. Blandt andet fordi den data, der sammenligner, hvad folk har stemt i forhold til hvilken

kampagne
, de blev udsat for, er en forretningshemmelighed, siger Vincent Hendricks.

Testede Trump-slogans allerede i 2014

Ifølge

whistlebloweren
Christopher Wylie testede Cambridge Analytica forskellige Trump-slogans så tidligt som i 2014.

Her arbejdede Wylie sammen med Stephen Bannon - firmaets daværende vicepræsident og senere chefstrateg i Trumps Hvide Hus. Wylies opgave var blandt andet at teste en række slogans og billeder på Facebook.

Gennem Steve Bannon trækker sagen om Cambridge Analytica tråde helt ind i Det Hvide Hus. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Det var blandt andet slogans som build the wall (en mur mellem USA og Mexico, red.) og drain the swamp - et mantra, der hentyder til ønsket om at komme

bureaukratiet
i Washington til livs.

Det var slogans som disse, der senere blev et hit hos Trump-vælgere.

- På det tidspunkt virkede det skørt at bruge de fortællinger i en præsidentkampagne, men vi fandt ud af, at der var grupper af amerikanere, der tog godt imod budskabet, fortæller Wylie til CNN.

Wylie mener derfor, at Stephen Bannon tog sin viden fra Cambridge Analytica med, da han senere blev chef for Donald Trumps præsidentkampagne.

Data indsamlet gennem app

Men hvordan kommer et konsulenthus som Cambridge Analytica til at ligge inde med 50 millioner

Facebook-profiler
, som kan bruges til at forudsige, hvem man skal ramme med sine politiske budskaber?

Den del af historien starter med den tidligere Cambridge University-ansatte Alexander Kogan.

Ved siden af sit arbejde ved universitetet havde Kogan virksomheden Global Science Research (GSR). Igennem virksomheden lavede han en personlighedstest-app med titlen thisisyourdigitallife, hvor brugerne gav adgang til deres personlige data, når de anvendte den.

Appen hentede inspiration fra et forskningsprojektet, hvor forskere viste, at der er skjulte sammenhænge mellem din aktivitet på Facebook og din psykologiske profil.

Her brugte forskerne personlighedstests, der blev leveret gennem Facebook eller knyttet til

Facebook-profiler
.

Data om dig og alle dem, du kender

Thisisyourdigitallife-appen indsamlede brugernes psykologiske profiler, som knyttedes til deres

Facebook-profiler
. Men den indsamlede også data om testpersonernes Facebook-venner.

På den måde kunne datasættet - de indsamlede profiler -

potentielt
vokse til mere end 50 millioner profiler, selvom kun 2-300.000 brugere havde taget testen.

Og det er det datasæt, som Kogan solgte videre til Cambridge Analyticas moderselskab SCL Group.

Ifølge Christopher Wylie brugte Cambridge Analytica dataene til at bygge en model, som kan forudsige din psykologiske profil ud fra din Facebook-profil.

Whistlebloweren Chris Wylie (Foto: Matt Dunham © Scanpix)

Cambridge Analytica er

selvudnævnte
eksperter i at bruge psykologiske profiler til at
målrette
politiske budskaber.

Og med modellen har Cambridge Analytica en vejviser til, hvilke Facebook-brugere, der har den nøjagtige psykologiske profil, der gør dem

lydhøre
overfor budskabet. Eller som Wylie kalder det: “Et våben til psykologisk krigsførelse”.

Hvem narrede hvem?

Efter sagen er kommet frem, har både Facebook og Cambridge Analytica forsøgt at lægge afstand til det enorme datasæt, som er historiens centrum.

Facebooks forklaring er, at virksomheden udleverede data til Alexander Kogan i god tro, da han angav, at de skulle bruges til forskning.

Fordi dataene endte med at blive solgt, siger Facebook, at Kogan har overtrådt Facebooks

retningslinjer
for at høste data fra det sociale medies brugere.

Senere har Facebook derfor også krævet, at dataene skulle slettes fra Cambridge Analyticas systemer, men krævede ikke beviser, så længe Cambridge Analytica lovede det.

Cambridge Analytica har ikke benægtet at have haft datasættet, men har insisterende fortalt, at de slettede dem i det øjeblik, virksomheden blev klar over, at indsamlingen var sket mod Facebooks regler.

Men selvom Cambridge Analytica har slettet de problematiske data, kan modellen, som virksomheden byggede, sagtens leve videre.

Hvad nu?

Sagen har fået Facebooks

aktier
til at styrtdykke, men virksomhedens grundlægger, Mark Zuckerberg, har endnu ikke udtalt sig. Det britiske
parlament
har desuden indkaldt ham til høring, hvor han skal svare på spørgsmål om Facebooks datasikkerhed.

Facebook-skaber Mark Zuckerberg har været usynlig for offentligheden siden sagen kom frem. (Foto: Marcio Jose Sanchez © Scanpix)

Samtidig har en unavngiven

talsmand
for præsident Trump udtalt, at Cambridge Analytica kun havde en "begrænset" del i præsidentens 2016-
kampagne
, og at den ikke er
involveret
i den
kampagne
, der skal forsøge at få Trump
genvalgt
til præsidentposten i 2020.

For både Facebook og Cambridge Analytica venter nu også det første - af måske flere - retsopgør i USA, hvor flere borgere er gået sammen om et fælles søgsmål mod de to virksomheder.

Facebook
Twitter