På forkant med fremtiden: Femern skal designes til selvkørende biler

Infrastruktur som Femern-tunnelen skal holde i over 100 år, derfor er det vigtigt at kunne tilpasse den fremtidens teknologi.

Infrastruktur som Femern-tunnelen skal være i stand til at kommunikere med selvkørende biler. (Foto: Brendan MCDermid © Scanpix)

Udviklingen af selvkørende biler er i fuld gang, og allerede nu findes flere biler med selvkørende egenskaber.

Så når Femern-forbindelsen efter planen åbner i 2028, skal den være klar til at tage imod biler, der kører af sig selv.

Her er muligheden for at lave tilpasninger, som teknologien udvikler sig, vigtig, forklarer Peter Henningsen, der er designmanager for installationer hos Femern A/S.

- For ti år siden vidste vi ikke, at selvkørende biler ville være der, hvor de er i dag. Derfor ved vi heller ikke, hvilke krav selvkørende biler kommer til at stille til teknologien om ti år, siger Peter Henningsen.

Derfor skal de tekniske installationer i Femern-forbindelsen bygges, så det er let at installere nye relevante teknologi i tunnelen på et senere tidspunkt.

- Der kommer til at være områder, hvor vi kan placere teknisk udstyr, som vi kan tilgå og vedligeholde uden, at vores servicepersonale skal arbejde i selve vejområdet, siger Peter Henningsen.

Vejdirektoratet: En god løsning

Andreas Egense, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet, mener, at det er klogt at tænke fleksibilitet ind i infrastruktur som tunnelen under Femern Bælt.

- Vi ved ikke, hvad den teknologiske udvikling kommer til at byde på. Vi har en forventning om, at vi kommer til at få selvkørende biler, men teknologien, der vil være i dem, kan se meget anerledes ud om 10-20 år, siger han.

Netop af den grund skal man, ifølge Andreas Egense, passe på med ikke at lave fejlinvesteringer i løsninger, som viser sig at blive overflødige.

- Hvis vi investerer i Betamax, fordi vi tror, det er fremtiden, og så viser det sig, at VHS kommer til at dominere markedet, så er det jo temmeligt uheldigt, siger han.

Derfor er det en god idé, mener Andreas Egense, at det bliver gjort nemt at lave de tekniske installationer, der skal til for at understøtte selvkørende biler.

Især fordi det er en tunnel, hvor det er svært at installere noget, mens den er i drift.

Infrastruktur som kommunikerer med bilerne

En af de måder Peter Henningsen forestiller sig, Femern-forbindelsen skal kunne understøtte selvkørende biler, er ved at give bilerne besked om f.eks. trafikforhold til tunnelen.

- Det kunne være, hvis man har en hastighedsnedsættelse eller fri passage i tunnelen, så får bilen besked i god tid. Det kan jo gøre, at vi kan afvikle trafikken mere sikkert, siger Peter Henningsen.

Netop dette scenarie, hvor infrastrukturen kommunikerer med de selvkørende biler, kan Andreas Egense også se for sig på resten af de danske veje.

- Man kan sætte udstyr op, som behovet opstår, og bilerne bliver i stand til at modtage og bearbejde information. Det kan være information om, at der er vejarbejde, uheld eller tabt gods på vejen forude, så bilen hurtigt kan reagere på det, siger han.

Bilerne tilpasser sig vejene

Hos Vejdirektorater forventer man ikke, at det vil være nødvendigt med de store ændringer for at tilpasse vejnettet selvkørende biler.

- Bilindustrien udvikler biler til et globalt marked, som tilpasser sig den infrastruktur, der nu engang er, siger Andreas Egense.

Når det ikke er nødvendigt at bygge helt ny infrastruktur, der skal tilpasse sig de selvkørende bliver, så er der ifølge Andreas Egense tale om forholdsvis billige og nemme tilpasninger.

- Det kan handle om at gøre vognbanemarkeringerne tydeligere, eller der skal sættes kommunikationsudstyr op, siger han.

Fordi det er nemme og relativ billige ændringer, der skal til for at tilpasse den eksisterende infrastruktur til selvkørende biler, så mener Andreas Egense ikke, at det vil skabe problemer for blandt andre Storebæltsbroen.

- Der vil stadig være biler, der kører over broen til den tid, hvor nogle af dem bare vil være selvkørende. Og de biler vil være tilpasset, så de er i stand til at køre på Storebæltsbroen, siger han.

- Så det er mere bilerne, der tilpasser sig infrastrukturen, end infrastrukturen, der tilpasser sig bilerne.

Øget trængsel og øget kapacitet

Vejdirektoratet forventer, at selvkørende biler vil komme til at betyde mere trafik på de danske veje, fordi det bliver attraktivt at køre i en selvkørende bil.

Til dels fordi tiden i bilen vil kunne udnyttes bedre, så det ikke kommer til at føles som spildtid, men også fordi befolkningsgrupper som børn og ældre, der ikke normalt ville køre bil, vil benytte sig af selvkørende biler.

Derfor vil det være nødvendigt at finde måder at skabe mere kapacitet på vejene.

- Man kunne se på, om køretøjerne kan klare sig med en smallere vognbane, fordi de holder vognbanen mere præcist. Det ville måske give plads til en ekstra vognbane, siger Andreas Egense.

I det ultimative scenarie så vil vejen kunne være en stor, sort flade, hvor der er flest vognbaner i den retning, hvor behovet er størst.

- Der er f.eks. flest biler, der kører ind til København om morgenen, og flest biler, der kører ud af København om eftermiddagen, siger Andreas Egense.

Med en stor, sort flade så vil bilerne kunne udnytte hele vejens kapacitet ved at have flere vognbaner i den retning, hvor der er mest trafik.

Gradvis udrulning

Det er dog langt ude i fremtiden, at det er noget, som vil være realistisk.

Når det kommer til at give et bud på, hvornår selvkørende biler normalt på de danske veje, så fortæller Andreas Egense, at det vil være en gradvis udrulning af biler med forskellige niveauer af autonomi, som vi kommer til at se.

- I 2035 vil lang størstedelen af nysalget være biler, som er selvkørende under nogle omstændigheder, men gennemsnitslevetiden for en dansk personbil er 16 år, så derfor går der lang tid før, hele bilparken er udskiftet, siger Andreas Egense.

Derfor forventer Andreas Egense først i 2055, at alle bilerne i Danmark er på det, der hedder niveau 3 eller højere, hvor bilen kører selv, men personen i bilen skal overtage, hvis der sker noget uventet.

Facebook
Twitter