Ph.d. Cup finalist: Vi har gået i dårlige sko siden 1600-tallet

Siden vi begyndte at gå med hæle og i spidse sko har vi døjet med ømme fødder og dårlig ryg. Det viser forskning udført af en af årets Ph.d.-Cup finalister.

Vivi Lena Andersen fra Københavns Museum har fundet ud af, at vi i 1600 tallet droppede de fodformede sko - og at vi har haft fodproblemer lige siden. (© Pernille Bækholm Sloth/ DR Viden)

Knyster, hammertæer og ømme fødder er i dag hverdag for en del af den danske befolkning. Det har efterhånden været et problem så længe, at det virker som en naturlig del af livet som menneske.

Men faktisk er vores dårlige fødder ikke noget, der har fulgt os så længe igen. Ny forskning tyder på, at danskerne først begyndte at få vores velkendte fodlidelser i starten af renæssancen, da smallere, spidsere sko blev moderne.

Slidmærkerne sladrer om sundhed

Det er konklusionen af en ph.d.-afhandling skrevet af Vivi Lena Andersen, museumsinspektør ved Københavns Museum. Hun er deltager i dette års ph.d-cup, og håber at hun på den måde kan lære danskerne lidt om ordentligt fodtøj.

Hendes afhandling indeholder en analyse af de 7.205 sko og skodele, der er fundet i gamle affaldsdynger, som er blevet opdaget under udgravningen til den københavnske Metro Cityring. De mange fund giver et detaljeret billede af skomoden fra 1300-tallet til slutningen af 1700-tallet.

Flere af skoene har slidmærker og fodaftryk, der fortæller om bærerens sundhedstilstand. Hendes undersøgelser viser, at danskernes fødder bliver værre og værre i takt med at skomoden begynder at diktere mere og mere usunde sko – ligesom moden i dag.

- Når vi ser på udviklingen tænker vi, at vi altid udvikler os til det bedre, så jeg synes det er interessant at vi den dag i dag går i sko der ikke længere passer, vel vidende at de ikke er sunde.

Fokus på fodsundhed

Kigger vi tilbage til Vivi Lena Andersens ældste fund, der stammer fra starten af 1300-tallet, er der hverken hammertæer eller knyster. Aftryk af fødder i de gamle sko viser, at datidens brede, simple lædersko var langt bedre for fødderne end eftertidens stive, høje, smalle sko.

Vivi Lena Andersen håber, at hendes fund kan få den bredere befolkning til at tænke lidt over deres valg af fodtøj:

- Jeg synes, at vi bør tænke mere over vores valg af sko. Det er jo ikke nødvendigt at vi pådrager os de skader.

Samarbejde kan fremme forståelsen

Sammen med kirurger og fodterapeuter har Vivi Lena Andersen analyseret skoenes form, slidmærker og de fodaftryk, der findes på sålen, hælen og overlæderet. Ud fra disse tegn har hun kunnet bestemme bærerens sundhedstilstand.

Sammen med en skomager har hun analyseret skoens ændrende udseende. Her fandt hun også tekniske forklaringer på, hvorfor skoene ændrede sig som de gjorde.

Ved at arbejde sammen med professionelle reenactors fra Middelaldercenteret på Falster, har hun været i stand til at undersøge middelalderskoen ”live”.

De kostumer, som museets reenactors går klædt i, er historisk korrekte og det gælder også for deres sko, som de enten selv syer eller bestiller fra udlandet.

Deres rekonstruktioner blev – ligesom rigtige middelaldersko – slidt hurtigt op, og fik præcis de samme slidmærker som skoene fundet i de københavnske affaldsdynger.

Vivi Lena Andersen er én af fem finalister ved årets PhD Cup, der sendes på DR2 fredag kl. 21.30. Du kan dog allerede smugkigge på DR TV fra onsdag kl. 20.00.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk