Koden til Danmarks fremtid

Piger vil også programmere - stik imod, hvad forældrene tror

Ni ud af 10 af landets 4. klasseelever er i dag begyndt på skoleprojektet ultra:bit.

Det er kun drenge, der gider at lære at kode og programmere. Det tror forældrene i hvert fald.

Ifølge en opinionsundersøgelse, som analysevirksomheden Epinion har lavet for DR, tror forældrene, at drenge interesserer sig mere for kodning og programmering end piger.

Faktisk tror hver femte forælder, at piger slet ikke finder programmering interessant.

Men det flugter ikke direkte med, hvad børnene selv siger. En ny undersøgelse blandt 8.200 børn foretaget af Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter (NEUC) viser, ni ud af 10 piger i 4. klasse mener, at både drenge og piger selvfølgelig kan lære at programmere.

"Ikke en naturlov"

Undersøgelserne er foretaget som led i indsatsen ’ultra:bit – børn, teknologi og kreativitet’, der er startet i dag. Ultra:bit er et skoleprojekt, der skal vække børnenes interesse for teknologi og måske inspirere dem til at få nogle evner, der i høj grad bliver brug for på fremtidens arbejdsmarked.

Som del af projektet har alle tilmeldte elever fået udleveret en minicomputer, som de kan kode til at udføre forskellige ting. Skoleelever åbnede for eksempel her til formiddag Langebro i København med hjælp fra deres minicomputere.

Og det er ikke givet, at drenge er meget optagede af digital teknologi og dimser. Det mener Ole Sejer Iversen, Professor i informationsvidenskab, Aarhus Universitet:

- Det, at drenge er mere optagede af programmering og teknologi, er ikke en naturlov. Det er noget, vi kan gøre noget ved, siger Ole Sejer Iversen og fortsætter:

- Undervisningsforløbet skal tilrettelægges, så det ikke udelukkende handler om at nørde igennem med digital teknologi. I stedet skal man have fokus på, hvordan digital teknologi kan skubbe til den fysiske verden og løse problemer for os. Så begynder pigerne også at interessere sig.

'Vil gerne være opfinder'

DR Nyheder har besøget en 4. klasse på Bislev Skole ved Nibe, hvor både piger og drenge prøver kræfter med programmering via deres minicomputere. En af dem er Sarah Rysholt Jacobsen. Hun forklarer, at det svinger fra hver programmeringsopgave, om det er drengene eller pigerne, der har lettest ved at betjene minicomputeren:

- Nogle gange er det drengene i klassen, der har brug for hjælp, og andre gange er det pigerne. Jeg tror, at pigerne og drengene i klassen interesserer sig lige meget for programmering. Der er i hvertfald ikke nogen, der har klaget over det, siger Sarah Rysholt Jacobsen og fortsætter:

- Min mor og far har set den her micro:bit, og de kan ikke rigtigt finde ud af, hvordan den virker. Det er nemlig ikke så ofte, jeg har brug for hjælp til den.

Hvis Sarah og hendes klassekammerater bevarer interessen for programmering hele vejen gennem folkeskolen, kan det være, at de en dag ender samme sted som ingeniørstuderende Andrea Løvemærke. Hun er i øjeblikket ingeniørpraktikant i satellitvirksomheden GomSpace i Aalborg:

- Vi er ikke særligt mange kvinder her. Lige nu sidder jeg i udviklingsafdelingen, hvor jeg er eneste kvinde blandt 25 i mit område. Så vi er ikke så mange kvinder i den her IT-branche eller i ingeniørverdenen generelt, siger Andrea Løvemærke og fortsætter:

- Jeg har altid været fascineret af teknologi, men jeg forestillede mig ikke, at jeg skulle være elektronikingeniør. Jeg har altid gerne vil være opfinder. Men jeg kendte ikke de muligheder, der var inden for programmering, derfor er jeg meget begejstret for projektet (ultra:bit, red.).

Skoleprojektet ultra:bit skal løbe over de kommende tre år i 90 procent af landets 4. klasser.

Facebook
Twitter