Du har måske prøvet det selv: En SMS tikker ind med besked om, at du skal betale et ekstra gebyr for at få leveret din pakke fra PostNord, eller at din konto på MobilePay skal genaktiveres.
For at løse problemet, bliver du bedt om at klikke på et link, og ført til en side, hvor du skal indtaste dine betalingsoplysninger.
Men selvom afsenderen udgiver sig for at være PostNord eller MobilePay, og siderne til forveksling ligner noget, du kender, så er beskederne falske. De er sendt ud af svindlere og er forsøg på phishing – eller ’smishing’, som svindel med falske sms’er også kaldes.
Og hos det rigtige PostNord er de godt trætte af de mange svindel-beskeder, siger Henrik Larsen, som er kundeservicechef i PostNord:
- Det giver os ridser i lakken, fordi der er nogen, som tror, at det er noget, vi sender ud ved en fejl. Så det generer både os, men i øvrigt også vores konkurrenter på pakkemarkedet, og skaber tvivl om, man nu kan stole på de her forskellige dele.
Ifølge Henrik Larsen modtager PostNords kundeservice hver uge omkring 1.000 henvendelser om falske beskeder og mails, hvor afsenderen udgiver sig for at være PostNord. Det er dobbelt så mange som sidste år, hvor antallet af henvendelser var omkring 500 om ugen.
- De spørger: Er det her fra jer? Fordi de synes, det er underligt at blive opkrævet 22 kroner og 57 øre for at få genudleveret en pakke, siger Henrik Larsen.
Stor stigning i sager om SMS-svindel
Det er ikke kun i PostNords kundeservice, at flere og flere henvender sig med sager om smishing.
For selvom politiet er først i 2022 begyndt at registrere ’smishing’ under en særlig kategori, og politiet tager forbehold for, at tallene på området er dugfriske og endnu ikke færdigopgjorte, så viser de ifølge politiet en reel stigning i antallet af anmeldelser.
Sidste sommer endte der godt 100 smishing-sager på politiets bord om måneden. I marts i år var tallet knap 600.
Nyt MitID skal dæmme op for svindel
Det endelige mål med mange af svindelbeskederne er MitID. Det er nemlig her, svindleren kan narre penge ud af offeret, som i god tro godkender en overførsel eller et køb.
For at dæmme op for nogle af de mange svindelsager lancerer MitID en ny opdatering til deres app.
- Det vi kan se, det er, at der kører rigtig meget med SMS'er og mails, hvor brugeren bliver forledt til at overgive sin identitet til andre. Og det imødegår vi med denne her løsning, fortæller Michael Busk-Jepsen, som er Digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.
Den nye opdatering betyder, at man fremover i mange filfælde skal scanne en QR-kode på sin computerskærm for at bekræfte en pengeoverførsel med MitID.
Opdateringen træder i kraft på tirsdag den 6. juni, og ifølge Michael Busk-Jepsen vil det sætte en stopper for en række typer af svindel med MitID. Men det løser ikke alle problemer, siger han:
- Der findes alle mulige former for svindel, hvor svindleren overtaler offeret til for eksempel at overføre sine penge til svindlerens konto. Den type svindel, hvor offeret bliver fjernstyret af svindleren, kan vi ikke komme hundrede procent til livs.
Som muldvarpespillet i Tivoli
Den nye version af MitID kan ikke afholde svindlere fra fortsat at sende beskeder ud med links til falske hjemmesider.
Og selvom PostNord også selv forsøger at lukke siderne ned i samarbejde med teleselskaber, så opretter svindlerne bare nye links, fortæller kundeservicechef Henrik Larsen.
- Det er jo ligesom muldvarpespillet i Tivoli. For hver gang vi dunker to muldvarpe oveni hovedet, så dukker der fire op i stedet for, siger Henrik Larsen.
Derfor kræver det også en bred indsats, hvis der skal dæmmes op for de mange svindelbeskeder, mener kundeservicechefen.
- Vi kan ikke løse problemet. Men vi håber på, at der er mange både i branchen og i pengeinstitutterne og i Digitaliseringsstyrelsen, som kan. Det her er et samfundsproblem.
Indtil da er anbefalingen fra PostNord enkel.
- Hvis det er SMS’er så hop over i PostNord-appen i stedet for. Og hvis det er en mail, så gå op og kig på, hvem der står som afsender. Hvis det ikke er PostNord, så slet den.