Professor: Dårlig sprogteknologi kan få os til at droppe dansk

Teknologien omkring os er så dårlig til dansk, at vi risikerer at folk holder op med at bruge dansk i digitale sammenhæng. Den kommercielle interesse for dansk er for lille.

Fra og med i sidste uge fungerer Googles digitale assistent også på dansk. Der er dog plads til forbedringer og både Google og Apples assistenter er dårligere til dansk end til andre og større sprog. (Foto: Nicolai Franck © Nicolai Franck)

I sidste uge lancerede Google deres digitale assistent, Google Assistent, i en dansktalende og - forstående version. Den gør dermed Apples version, Siri, der blev lanceret i Danmark i 2015, følgeskab.

Digitale assistenter er bygget ind i vores smartphones (og i udlandet i smarte højttalere), hvor du kan give dem kommandoer, så de for eksempel sender tekstbeskeder, sætter musik på eller søger i telefonens billeder.

De danske assistenter er imidlertid deres engelske og spanske modstykker langt underlegne, og handler vi ikke nu, så de bliver bedre, risikerer vi at sakke yderligere agterud.

Det kan i sidste ende betyde, at vi helt må stoppe med at tale dansk til teknologien omkring os, advarer forsker på området.

Det er endnu ikke et stort problem i dag, hvor assistenterne primært løser meget trivielle opgaver.

Men i fremtiden vil det at tale dansk til vores elektroniske apparater kunne blive en del af hverdagen på mange arbejdspladser - dog altså kun hvis den bliver velfungerende nok.

Ikke nok kommerciel udvikling i dansk

En del af forklaringen på, at sprogteknologien i Danmark ikke er så langt fremme, skal findes i det danske sprogs beskedne størrelse:

- Det, der er problemet med dansk, er, at sprogområdet er så lille, at den kommercielle udvikling ikke driver det helt af sig selv, fortæller Bolette Sandford Pedersen, professor i sprogteknologi ved Københavns Universitet.

Derfor skal vi ifølge hende ikke regne med, at de dansktalende assistenter automatisk kommer til at indhente de engelsk- eller spansktalende.

Det kan resultere i flere problematiske scenarier i de kommende år, mener hun.

- Det ene scenarium er, at vi bare holder op med at bruge dansk i digitale sammenhænge og går over til at bruge de engelske systemer, fordi de fungerer bedre. Det, kan man jo forestille sig, kunne godt være med til at skabe noget polarisering, siger Bolette Sandford Pedersen.

Polariseringen vil ifølge professoren ske, fordi kun borgere med særligt gode engelskkundskaber vil være i stand til at bruge de engelske systemer, mens andre vil blive hægtet af udviklingen.

Det andet scenarie er, at vi prøver at slå os til tåls med halvdårlig dansk sprogteknologi med det resultat, at udviklingen stagnerer.

Dansk sprogbank kan være løsningen

Sidste år nedsatte Kulturministeriet et særligt sprogteknologisk udvalg under Dansk Sprognævn.

Det udvalg er nu i gang med at afklare perspektiverne for en dansk sprogbank, der kan sikre, at Danmark i fremtiden kan gøre sig gældende på det sprogteknologiske område.

Hvis Danmark ikke skal sakke agterud, kræver det en indsats på området, mener Bolette Sandford Pedersen, der sidder i udvalget.

- En løsning kunne være at bevilge penge til en national sprogbank, der kunne indeholde alle mulige datasæt, semantiske net og terminologibaser for dansk.

Dataene i en sådan sprogbank ville kunne benyttes af både danske og udenlandske virksomheder og offentlige tiltag som fundament for at bygge digitale assistenter og andre sprogteknologiske løsninger, der er på højde med de udenlandske, vurderer hun.

Ingen teknologisk løsning i sigte

Ifølge Bolette Sandford Pedersen er et gennembrud for de generelle dansktalende assistenter i stil med Google Assistent og Siri ikke lige om hjørnet.

Men der findes enkelte velfungerende løsninger på dansk.

De hjælper ikke med generelle spørgsmål og opgaver, ligesom Google og Apples udgaver, men er målrettet opgaver med en høj grad af specialiseret sprogbrug.

De laves for eksempel i virksomheden Dictus, der blandt andet har udviklet en digital assistent, som tandlæger kan tale til.

Jens Otto Kjærum, direktør i Dictus og medlem af det sprogteknologiske udvalg, mener at er der en positiv effekt ved introduktionen af Siri og Google Assistent i Danmark, selv om de ikke er lige så gode som modstykkerne i de store sprogområder.

- De kan åbne døren for at folk tænker, at når man kan det her generelt, hvorfor kan man så ikke lave noget, som er inden for deres specifikke forretningsområde.

Derfor kan vi stadig komme til at møde dansktalende digitale assistenter på arbejdspladsen i fremtiden, men udviklingen af dem vil gå langsommere, hvis der ikke tages affære fra politisk side, for eksempel ved oprettelse af en dansk sprogbank, forklarer han.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter