Professor: Det går alt for langsomt med ligestillingen

Charlotte Wien har brugt 25 år på at blive professor. Vejen til målet har været præget af kønsdiskrimination og et lukket system.

På Syddansk Universitet sidder Charlotte Wien på sit kontor. Døren har lige fået et nyt skilt, hvor der står professor. Gulvet er dækket af uåbnede gaver med vinflasker pakket ind i cellofan.

Det blev fejret, da Charlotte Wien endelig fik sin professortitel 1. april i år.

- Professortitlen er meget vigtig, hvis du skal til tops med din forskning. Du bliver ikke anerkendt på samme måde med en lektortitel. Det er professortitlen, der viser omverdenen, at du er på toppen, siger Charlotte Wien.

Kun to ud af ti professorer på de danske universiteter er kvinder. Det er mindre en vores nabolande, hvor Finland er topscorer med 27 procent kvindelige professorer.

For Charlotte Wien var det vigtigt at få titlen, fordi den giver prestige, bedre adgang til forskningsmidler og mulighed for at definere sit eget forskningsområde. Hun mener, at Danmark går glip af mange forskningsmidler og muligheder for at samarbejde internationalt, fordi det er ekstraordinært svært at opnå titlen i Danmark.

- Dagen efter jeg blev udnævnt til professor, blev jeg kontaktet af et stort forskningsprojekt fra Norge. De havde aldrig fundet frem til mig, hvis jeg ikke var professor, siger Charlotte Wien.

Lille fremgang, men kvinder bliver stadig overset

De danske universiteter er forpligtede til at arbejde for ligestilling blandt kønnene, men det går kun langsomt fremad. I perioden 2007-2015 kom der seks procent flere kvindelige lektorer og professorer.

Det skyldes ifølge Charlotte Wien, at der kan være ansættelsesudvalg, som ikke er gode nok til at se kønsneutralt på kandidaten.

- Jeg har oplevet modstand med flere ansøgninger, hvor det har været svært for mig at se, hvorfor de lige skulle vælge en mand fremfor en kvinde.

- Det er ikke nødvendigvis mandschauvinisme, men mine oplevelser siger mig, at der foregår en bias hos nogle ledere på universiteterne, siger Charlotte Wien.

Men Charlotte Wien mener ikke, det skyldes en målrettet indsats fra universiteternes ledelse. Det afspejler snarere, at der kommer flere kvinder fra kandidatuddannelsen, men alt for mange falder stadig fra ifølge Charlotte Wien.

- Det beviser ikke, at handleplanerne virker. Det handler mere om, at halvdelen af vores ph.d.-studerende i udgangspunktet er kvinder, men på vej op ad karrierestigen falder de fra og til sidst, på professorniveau, er der ikke mange tilbage, siger Charlotte Wien.

- Jeg vil helt klart spørge, går det hurtigt nok?

Det danske system stopper dygtige forskere

Charlotte Wiens oplevelse af det danske universitetssystem er, at det er alt for svært at nå toppen. Det gælder både for mænd og kvinder.

- Det handler ikke kun om, hvor dygtig en forsker du er. Der er også meget politik i det. Det handler nogle gange om, hvem du kender højere oppe i systemet, siger Charlotte Wien.

Ifølge Charlotte Wien er den danske model med både et bedømmelsesudvalg, der vurderer forskningen og et ansættelsesudvalg, der vurderer, om forskeren er den rette til et ledigt professorat, skyld i, at mange aldrig bliver professor. På trods af at de er dygtige nok.

I USA, Tyskland og Norge er der mere lempelige krav og lettere adgang til professortitlen.

- Når jeg har været ude og tale til konferencer, så undrer mine kollegaer sig over min titel. De forstår ikke, at man kan være over 50 og ikke være professor, siger Charlotte Wien.

- Jeg tror, det betyder, at vi går glip af store forskningsbevilinger og en masse talenter. Det må helt klart gå ud over dansk forskning, siger Charlotte Wien.

Ventede otte år på stillingen

I 2010 blev Charlotte vurderet til at blive godkendt som professor, men der skulle gå otte år, før et ansættelsesudvalg på et dansk universitet ville bruge hende.

- Det er lidt ligesom at have fået kørekort og ikke måtte køre bil alligevel, siger Charlotte Wien.

- Jeg tog til udlandet, hvor jeg uden problemer blev indplaceret på professorniveau, men da jeg kom hjem igen, måtte jeg begynde på lektorniveau og igen søge professorstillinger. Så alt i alt har det taget næsten ti år, siger Charlotte Wien.

For Charlotte Wien har de danske universiteter et problem med at ansætte nok kvalificerede kvinder, mens det samtidig er for svært for både mænd og kvinder at opnå professortitlen på grund af den tunge proces.

- Selvfølgelig skal kvinderne skal ikke bare have titlen, fordi de er kvinder. Man skal naturligvis være kvalificeret til den. Men vores system gør, at alt for mange dygtige og kvalificerede forskere ikke får chancen, siger Charlotte Wien.

Forskerrangstien

  • Professor

  • Lektor

  • Adjunkt

  • Ph.D.

  • Kandidat

  • Bachelor

Mørkeområder i den danske forskning

Med professorskiltet på døren ind til hendes kontor har hun endelig nået toppen af den akademiske verden.

Men det sidder fast i baghovedet på Charlotte Wien, hvordan det var at være lektor, og hun husker det stadig som meget op ad bakke at komme dertil, hvor hun er nu. Hun fortæller, at hun flere gange var ved at forlade universitetsverdenen og søge væk til det private.

- Nu er det jo egentlig ikke min kamp mere, for jeg har jo nået det, og så har man måske en tendens til at glemme, hvor frustrerende det kan være at være nummer to på rangstigen. Men jeg vil nu godt holde mig selv fast på, at der et problem her, siger Charlotte Wien.

I sidste ende er det ifølge Charlotte Wien forskningen, der lider under, at kun få kvinder ender som professorer:

- Jeg mener, vi risikerer, at der er store mørkeområder, der aldrig bliver belyst, fordi kvinder simpelthen stiller andre typer forskningsspørgsmål end mænd, siger Charlotte Wien.

Opdateret: Der er blevet tilføjet to citater af Charlotte Wien om hendes oplevelser med kønsdiskrimination, fordi det ikke fremgik tidligere, at hun selv havde været udsat for det.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk