Rækkevidde på 10.000 kilometer og en sprængkraft som 20 Hiroshima-bomber: USA bygger nye atomvåben

Der er bestilt mere end 600 nye atommissiler.

Den karakteristiske paddehattesky fra en atombombe. Her er det fra en amerikansk prøvesprængninger over Marshalløerne tilbage i 1950'erne. (© Atomicheritage.org)

Det amerikanske militær har bestilt 600 nye atommissiler hos våbenleverandøren Northrop Grumman.

Missilerne kommer til at have 20 gange så stor sprængkraft, som den bombe amerikanerne smed over den japanske by Hiroshima i slutningen af 2. verdenskrig.

Rækkevidden bliver på mere end 10.000 kilometer. Det betyder, at de for eksempel kan ramme både Rusland og Kina.

De amerikanske politikere har sat omkring 600 milliarder danske kroner af til de nye atomvåben frem mod 2029.

Det afslører Bulletin of the Atomic Scientists, der er en organisation, som kæmper for at reducere truslen fra blandt andet atomvåben.

Men hvad skal amerikanerne med de våben?

For mens verden kæmper med en corona-pandemi, hvor mere end to millioner er døde, og den amerikanske økonomi har det hårdt, kan det med danske øjne virke underligt, at amerikanere finder den store tegnebog frem for at købe nye atommissiler.

Men for amerikanerne er der god grund.

Det fortæller Carina Ann Meyn, der er adjunkt ved forsvarsakademiet og forsker i USA's atomvåbenprogram.

- Det handler ikke kun om international sikkerhedspolitik, men også om indenrigspolitik. I USA er det meget svært som politiker at tale for at skære ned på militæret. Det bliver set som værende upatriotisk, siger hun og fortsætter:

- Missilerne skal desuden sættes op steder i USA, hvor der i forvejen mangler arbejdspladser. De lokalt valgte senatorer ser det derfor som et plus, hvis de kan skaffe flere arbejdspladser til deres vælgere.

Missil-siloer fra 1950’erne skal opdateres

USAs atomvåben-arsenal kan deles op i tre kategorier.

Atombomber og missiler, der hører under Flyvevåbnet, som kan kaste dem ned fra deres fly.

Ubåde bevæbnet med atommissiler, som tilhører Flåden.

Og sidst men ikke mindst er der Flyvevåbnets landbaserede atomvåben, der står klar i underjordiske missil-siloer i mange tyndtbefolkede områder i USA.

Det er den sidste slags, amerikanerne har besluttet at udskifte.

For hver tiende missilsilo, skal der være et kontrolcenter. Det er herfra missilerne kan affyres og her soldater hele tiden overvåger, om alt er, som det skal være med sprænghovederne. De er bemandet i døgndrift og ligger stort set alle midt i ingenting. (© Elisabeth Eaves / Bulletin of the Atomic Scientists)

Siloerne og de tilhørende kontrolbunkere, der er bemandet 24 timer i døgnet, blev nemlig bygget i 1950’erne, og de er stort set ikke opdateret siden.

- Den demokratiske regering under Barack Obama ville gerne skære på forsvarsbudgettet, og de kiggede blandt andet på at fjerne de landbaserede atomvåben. På tværs af regeringen blev det dog vurderet, at det var for urealistisk at satse på at nedlægge den del af atomarsenalet med den indenrigspolitiske situation, der forelå på det tidspunkt, siger Carina Ann Meyn og fortsætter:

- Republikanerne står derimod typisk for, at de gerne vil bruge flere penge på atomvåben.

På den demokratiske side af atomvåbenspørgsmålet, er der dog en udbredt forståelse af, at en beslutning om at nedlægge denne del af arsenalet, vil blive taget meget ilde op.

Obama vurderede derfor under hans embedsperiode, at forslaget var for ekstremt til overhovedet at blive overvejet yderligere, fortæller Carina Ann Meyn.

Skal fungere som skydeskiver under en atomkrig

Da landbaserede atomvåben er langt mindre fleksible end atombomber på fly eller ubåde.

Men netop det er faktisk årsagen til, at amerikanerne vil beholde dem.

For så ved fjenderne, hvor de befinder sig.

- Teorien er, at i tilfælde af en atomkrig vil Rusland, eller hvem der nu end angriber, forsøge at uskadeliggøre så mange af USAs atomvåben som muligt. De vil nemlig helst ikke have så mange tilbage i hovedet, siger Carina Ann Meyn og fortsætter:

- De ved ikke nødvendigvis, hvor bombeflyene og atomubådene er, men de kender placeringen af missil-siloerne. Siloerne er derfor med vilje placeret i tyndt befolkede områder, for at så få mennesker bliver ramt. Det kan skåne storbyer som New York, Los Angeles og Washington D.C fra at blive bombet.

Men om det rent faktisk har den effekt, er omdiskuteret.

- Blandt strategiske eksperter er der bred enighed om, at de landbaserede atomvåben ikke er de vigtigste i atomarsenalet. I en defensiv forstand fungerer missilerne som målskiver i en eventuel konflikt. Mere offensivt kan de bruges til at angribe en fjende med stor hast og præcision – men har dog samtidig den ulempe, at når først, der er trykket på knappen, kan de ikke bremses igen, siger hun og fortsætter:

- Med atombevæbnede fly kan du sende dem på vingerne uden rent faktisk at smide en bombe. Det giver politikere større mulighed for at kommunikere med aktiveringen af atomvåben, uden at det nødvendigvis fører til atomkrig.

Bryder ikke med nedrustningsaftale

I 2010 underskrev USA en aftale med Rusland om at nedruste. Aftalen går på, at USA ikke må have mere end 1.550 atomsprænghoveder.

Selvom et bombefly har flere sprænghoveder, tæller det dog kun som ét. Derfor har USA mere end dobbelt så mange sprænghoveder.

De nye atomvåben vil ikke bryde med aftalen, vurderer Carina Ann Meyn.

- Planen med at modernisere atomvåbnene betyder ikke, at USA får flere af dem. Det er lidt ligesom en bil, der skal skiftes ud med jævne mellemrum, siger hun og fortsætter:

- Med jævne mellemrum skal våbnene skiftes ud med nye eller istandsættes. Ellers kan de risikere, at de kke virker, som det skal.

USA's anden generation af landbaserede atommissiler hed Minuteman II. Raketterne, som du ser på billedet, var i brug i 1960'erne. De blev efterfulgt af Minutemen III i løbet af 1970'erne, som er de missiler, amerikanerne stadig bruger. (© Staff Sgt. Alan R. Wycheck / Wikimedia Commons)

Militær-lobby er ekstremt stærk i USA

En af grundene til, at det er svært for amerikanske politikere at skære ned på forsvaret, er, at den militær-industrielle sektor har ekstremt meget magt.

Det fortæller Carina Ann Meyn.

- USAs våbenindustri er rigtig stor, så der er mange penge på spil. Penge der kan være med til at hjælpe politikere med at blive genvalgt og penge, der kan give nye arbejdspladser i deres valgkreds. Derfor kan det være decideret skadeligt for din politiske karriere at være imod investeringer i militæret, siger hun og fortsætter:

- Når det er sagt, så ser de fleste amerikanske politikere også med bekymring på Kinas opstigning i international politik. Hvor USA er på vej ned økonomisk og magtmæssigt, er Kina på vej op. Amerikanerne vil derfor ikke sidde med hænderne i skødet, men i stedet investere så de ikke kommer bagud.

En anden bekymring, som fylder i debatten om atomvåbnene, er, at det er nødvendigt at investere i bombeteknologien for at give viden og knowhow videre til de næste generationer.

Der er en bekymring for, at der vil komme et ‘brain-drain’ væk fra atomvåben-sektoren, hvis man ikke prioriterer det.

- Det så man i Rusland, efter Sovjetunionen kollapsede. Her blev man set ned på, hvis man havde arbejdet i den sektor, fordi nogle mente, at det var atomkapløbet, der fik økonomien til at kollapse, siger Carina Ann Meyn.

Facebook
Twitter