Religiøse tåger: 2.700 år gamle hashspor fundet på alter i Israel

Tyder på at forfædrene til kristendommen brugte hash i deres ritualer.

Hash blev brugt til religiøse ritualer i den historiske periode i Palæstina, som Det Gamle Testamente beskriver. Det viser nye undersøgelser af altrene i oldtidsbyen Arad, hvor et sort materiale var brændt ind i stenen.

Kirken er nok ikke det første, du forbinder med at ryge

hash
.

Faktisk har kristne præster op gennem århundrederne prædiket afholdenhed fra alkohol og euforiserende stoffer.

Men kirkens allertidligste forfædre flere hundrede år før Kristi fødsel var måske ikke helt så “fromme”, som vi går og tror.

På et alter i ruinerne fra ørkenfortet Arad i Israel har

arkæologer
nemlig fundet en sort, afbrændt substans. Den lavede de en kemisk analyse af, og resultaterne viste, at substansen indeholder spor af cannabis.

Der er tidligere fundet spor af cannabis i oldgamle potteskår fra Vestkina, men det er første gang, at forskerne finder tegn på, at

hash
også har været brugt i Israel og Palæstina i oldtiden.

For Anne Katrine Gudme fra Universitetet i

Oslo
er fundet meget spændende. Hun forsker i religionshistorie i Palæstina i jernalderen - altså perioden fra omkring år 1.000 til år 500 før vor tidsregning, som Det Gamle Testamente skildrer.

- Det bekræfter noget, som vi længe har haft en formodning om. Nemlig, at der i forbindelse med tempelritualer i oldtiden i middelhavsområdet har været brugt narkotiske midler, siger hun.

Skæve profeter og orakler

Det er ikke kun i Israel, at narkotiske stoffer muligvis har været brugt i forbindelse med

ritualer
i templerne. Fra den antikke, græske præst Plutarch, ved vi, at de kvindelige orakler ved templet i Delfi indåndede dampe og muligvis også tyggede blade, der gjorde dem skæve.

Måske var det derfor, de var kendt for at tale i gåder.

Også i Mesopotamien er der historier om præster, der indtog narkotiske stoffer for at komme i kontakt med guderne.

Men det er altså første gang forskerne finder konkrete beviser.

Og det overrasker ikke Anne Katrine Gudme, at de troende i oldtidens Palæstina også har brugt den slags substanser.

- Narkotiske stoffer som en del af de religiøse

ritualer
har nok været udbredt i oldtiden - og det nye fund er et konkret bevis på, at brugen af
rusmidler
var en del af den etablerede tempelkult og ikke bare noget, der foregik i periferien, siger hun.

Et tempel for en eller to guder?

Resterne af

hashen
blev fundet i forbindelse med en nærmere undersøgelse af to altre - to altre som forskere længe har troet var dedikeret til to forskellige guder. Men der var kun spor af
hash
på det ene, mens det andet viste spor efter røgelse.

Det har fået de israelske forskere bag undersøgelsen til at spekulere i, om templet måske kun var dedikeret til én gud - og at de to altre var designet til hver sin substans.

Men den fortolkning køber Anne Katrine Gudme ikke helt.

- Der er talrige eksempler på, at man i Middelhavsområdet i oldtiden har valgt offergaver til guderne, der er nøje tilpasset den enkelte gud eller gudindes smag eller ressortområde. Derfor finder jeg det slet ikke overraskende, at man skulle vælge at ofre to forskellige ting til to forskellige guder, siger hun.

I stedet mener hun, at den efterhånden klassiske tolkning af helligdommen i Arad formodentlig stadig er den rigtige.

- Det ene alter, der er lidt højere end det andet, kan meget vel have været dedikeret til en mandlig gud - nemlig Jahve [hebraisk navn for Gud]. Og det andet alter, der er lidt lavere, til hans partner, gudinden Ashera.

Det var nemlig på det tidspunkt ganske udbredt at tilbede flere forskellige guder.

- Når der står i Det Gamle Testamente, at man kun må tilbede én gud, bør det nok snarere læses som et udtryk for et teologisk program, en form for ønsketænkning, end beskrivelsen af en faktisk praktiseret virkelighed, siger hun og fortsætter:

- Det Gamle Testamente er skrevet af en gruppe

veluddannede
mænd, der mente, at man kun skulle tilbede Jahve og ingen andre guder. Men det er altså ikke ensbetydende med, at almindelige mennesker på det tidspunkt så også rettede sig efter det. Det er helligdommen i Arad formodentlig et rigtig godt eksempel på - et eksempel på en form for Jahve-dyrkelse, der afviger fra idealet i Det Gamle Testamente, siger hun.

På Israel Museum i Jerusalem er der blevet opført en kopi af rummet med de to altre fra Arad. Her har de også forsøgt at genskabe den sorte substans, som forskerne nu har identificeret som hash og røgelse. (© The Israel Museum/ Laura Lachman)

Ny teknologi hjælper også bibelstudier

For at finde frem til hvad de sorte pletter på altrene var for noget, lavede forskerne en såkaldt 'massespektrometrisk undersøgelse'.

Det betyder, at de tog en lille prøve fra det sorte materiale, opvarmede det så det blev til gas og førte det igennem et elektrisk spændingsfelt, der sorterede de forskellige stoffer efter deres masse.

På den måde kunne de konstatere, hvad det var, der var blevet brændt af på altrene for 2.700 år siden.

Og faktisk er den slags analyser blevet mere og mere populære indenfor arkæologien, fortæller Anne Kathrine Gudme.

- Arkæologien samarbejder tæt med naturvidenskaben i disse år, og det betyder, at vi kan undersøge de samme genstande og finde ny information, selvom de er udgravet for længe siden, siger hun og fortsætter:

- Arad blev udgravet i 1960’erne, men ved at forskerne har lavet en ‘overflade-analyse’ af substansen på alteret - noget der er meget oppe i tiden - er vi blevet klogere.

Tidligere var det sådan inden for studiet af Biblen og den historiske periode, bogen beskriver, at forskerne tog teksten for pålydende. Men siden midten af 20. århundrede er de i stigende grad begyndt at sammenligne bibelteksten med andre kilder eller genstande for at blive klogere på, hvad der rent faktisk skete.

- De nye resultater er med til at gøre os endnu klogere på, hvad der egentlig foregik i den periode, som Det Gamle Testamente beskriver. Det er fantastisk, slutter hun.

Facebook
Twitter