Risiko for kollision i rummet i nat: 'Det kan sammenlignes med de største, vi har set'

En russisk satellit kan støde sammen med et stykke af en kinesisk raket i nat.

Der er i forvejen masser af skrot i rummet, men hvis nattens kollision bliver en realitet, vil mængden vokse med op til 10-20 procent. Her en ESA-illustration af en kollision mellem to satellitter. (© ESA)

Rummet kan blive mere farligt at færdes i efter i nat.

To store stykker rumskrot i form af en død, russisk vejrsatellit og en del af en kinesisk raket kommer nemlig så tæt på hinandens baner, at de risikerer at kollidere.

Tilsammen vejer satellitten og raket-delen næsten tre tons, og de bevæger sig mod hinanden med en hastighed på knap 53.000 kilometer i timen.

- Hvis de støder sammen, vil det kunne sammenlignes med de største kollisioner, vi har set i rummet. Det kan betyde, at mængden af affald i rummet bliver forøget med op til 10-20 procent svarende til mange tusinde stykker skrot.

Det siger Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.

Han sammenligner det mulige sammenstød med en berømt episode i 2009, hvor en udtjent russisk satellit ramlede sammen en kommunikationssatellit.

Risikoen for nattens sammenstød er mere end 10 procent.

- Der er selvfølgelig en større chance for, at det går godt. Men med 10 procents sandsynlighed taler vi om en reel risiko, siger Michael Linden-Vørnle.

Sammenstødet sker over Antarktis

Hvis den døde satellit og den kinesiske raket-del, som er et at de tre trin, raketten oprindeligt bestod af, hamrer sammen, kommer det til at ske i nat omkring kl. 3 dansk tid.

Sammenstødet vil ske cirka 990 kilometer over Jorden ud for Antarktis’ kyst. Det er altså ikke noget, du kan se.

Ifølge Michael Linden-Vørnle er rumskrot - og deraf sammenstød i rummet - et voksende problem.

- Der bliver hele tiden sendt nye satellitter op i stort antal, og det øger risikoen for potentielt rumskrot, siger han.

Så længe satellitterne virker, er der ikke noget problem, fordi man kan styre dem til at undgå kollisioner.

- Men den dag, de ‘dør’, eller pludselig stopper med at virke, bliver de overladt til skæbnen, siger Michael Linden-Vørnle og fortsætter:

- I yderste konsekvens bliver rummet blokeret af skrot, så mister vi adgangen til det og deraf en masse samfundsfunktioner, som vi ikke kan undvære.

Satellitter spiller mange roller.

De giver os for eksempel internet, navigation og mobilsignal samtidig med, at de leverer vigtige informationer om for eksempel vejr og klima.

Normalt skal den Internationale Rumstation lave en manøvre for at undgå rumskrot cirka én gang om året. I år har den allerede skullet lave tre.

Rum-internet give ny risiko

De fleste lande, som beskæftiger sig med rummet, har underskrevet den såkaldte Ydre rum-traktat om udforskning og aktiviteter i rummet.

Men det er stadig op til den enkelte nation, hvordan man vil håndtere missioner og regler i rummet.

- Det er for eksempel USA, der har givet Elon Musk lov til at sende tusindvis af satellitter op, siger Michael Linden Vørnle.

Han refererer til SpaceX’s Starlink-netværk, som, når det er færdigt i 2027, vil bestå af 12.000 satellitter, der skal levere internet til alle verdens afkroge.

Nogle forskere og astronomer er kritiske overfor Starlink. Blandt andet fordi satellitterne forstyrrer videnskabelige observationer og udgør en potentiel sikkerhedsrisiko.

- SpaceX gør selvfølgelig, hvad de kan for at minimere risikoen. Ellers underminerer de også deres egen forretning. Men det er stadig en udfordring, at der kommer så mange flere objekter i rummet, siger Michael Linden-Vørnle.

Facebook
Twitter