Den skiller sig temmelig meget ud fra sine menneskelige musikkompagnoner. Og så alligevel ikke helt.
Midt på scenen sidder robotten Shimon og spiller marimba, mens den bevæger sin lange hals frem og tilbage og kigger rundt på de andre musikanter i Aarhus Jazz Orchestra.
Med fire arme og to køller på hver hånd, rammer Shimon den ene tangent efter den anden - i nogle tilfælde med langt hurtigere gentagelser, end mennesker er i stand til.
Shimon er ikke hvilken som helst robot. Den sidder ikke bare og spiller indøvede faste melodier. I stedet lytter den til de andre musikere i orkestreret og improviserer ud fra det musik, den registrerer.
- Den lytter til musik som et menneske, og forstår tone, rytme og tempo som et menneske, siger Gil Weinberg, der er professor på Georgia Tech og leder udviklingen af robotten.
- Men når den improviserer, bruger den algoritmer, som mennesker aldrig vil bruge. Og det resulterer i, at den overrasker og måske inspirerer menneskerne, fortsætter Gil Weinberg.
Jazz, som er en rytmisk musikgenre, er netop egnet til at improvisere. Det vil sige, at muskerne finder på melodier ud fra bestemte tonerækker, også kaldt skalaer, mens de spiller
Det er de danske komponister Signe Bisgaard og Morten Riis, som har skrevet et værk, hvor Shimon, en af verdens mest avancerede musikrobotter, er med i. Værket, der er et samarbejde mellem Aarhus Jazz Orchestra, Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitet, er netop blevet opført på Musikhuset i Aarhus.
- Shimon er ikke vant til at spille med et big band. Og den er ikke vant til at optræde ind i den lyd, som Aarhus Jazz Ochestra har, siger Signe Bisgaard og fortsætter:
- Det giver en masse idéer og en masse inspiration. For eksempel spiller robotten i starten af koncerten en gentagelse af den samme tone meget hurtigere end et menneske ville gøre, og det giver en anden lyd, end en marimba normalt har. Og den lyd gav os inspiration til, hvordan lydbilledet skulle startes.
Inspirerer mennesker til at spille anderledes
Når Shimon ikke turnerer rundt i verden med forskellige musikalske projekter, bor den på Georgia Institute of Technology i USA, hvor den indgår i større forskningsprojekter.
Shimons kunstige intelligens er blevet trænet gennem 10 år ved hjælp af machine learning og deep learning, hvor den er blevet fodret med masser af musik, som den har analyseret. På den måde har den lært at genkende mønstre i musikken.
Det er også sådan, at Signe Bisgaard og Morten Riis har måttet gribe situationen an.
- Signe har spillet solo for robotten i over en time. Så den har lært Signes tonesprog at kende. Ud fra de musikalske input den så får under koncerten, prøver den at tilpasse sin musik til det tonesprog, som Signe normalt vil improvisere med, siger Morten Riis, der er komponist og lektor på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
Ifølge Gil Weinberg skal Shimon gerne inspirere andre musikanter til at spille anderledes.
- Når musikerne spiller noget musik til Shimon, vil den improvisere ved at tage nogle af elementerne fra menneskernes musik og samtidig manipulere det. På den måde vil musikken ligne det, menneskerne spiller, men samtidig også være nyt, siger han.
- Og det kan inspirere saxofonisten til at spille noget tilbage på en måde, som han normalt ikke ville gøre det, fortsætter Gil Weinberg.
Kan også spille forkert
Shimon er dog ikke perfekt, når det kommer til at spille korrekt, forklarer Signe Bisgaard:
- Den kan godt ramme en forkert tone. Og det er på en måde også med til at få den til at lyde godt og menneskelig. Det giver noget følelse og noget uventet, siger Signe Bisgaard.
Og så er det med til at inspirere de andre musikere, siger Morten Riis.
- Normalt har vi en forestilling om, at teknologi altid virker, når vi trykker på knappen. Men når vi trykker på knappen her, er vi ikke nødvendigvis sikker på, at den gør det, som vi tror, den vil gøre. Så teknologien bliver lige så fejlende som os mennesker.
Professor Gil Weinberg håber, at robotten kan være med til at udvide vores opfattelse af musik i fremtiden:
- Potentialet i den her robot er at udvide musik, som vi kender det. Ikke bare hvordan vi spiller det, men også hvordan vi opfatter musik. Vi kan udvikle nye lyde og måske nye genrer, siger han.