Robotarme, nanosatellitter og urin-filter: Her er tre danske teknologier, der former fremtiden

Vil du drikke vand, der er renset fra tis og spildevand? Det kan blandt andet blive en del af fremtiden, mener eksperter.

I det store teknologiræs og kampen om fremtiden er det giganter som Google, Amazon og Apple, der har førertrøjerne på.

Men flere danske virksomheder er også godt med i feltet takket være deres unikke teknologier. Det er på felter som computerspil, droner og gigantiske vindmøller.

Det er blot nogle af de teknologier, der vil forme vores fremtid og i større eller mindre grad ændre den måde, som vi lever på i dag.

Her er tre danske teknologier, som løfter sløret for en lille flig af fremtiden.

Fynske Universal Robots, der laver robotarme, har nu afdelinger flere steder i verden. (Foto: Edgar Su © Scanpix)

1. Fynske robotarme bliver små hjælpere

Robo Valley er Fyns svar på det amerikanske tech-paradis Silicon Valley. I hvert fald når det kommer til udviklingen af robotter.

Et af firmaerne, Universel Robots, har allerede gjort sig bemærket på det globale marked. De producerer robotarme, som bliver brugt til at flytte ting i produktionsvirksomheder.

- Deres robotter koster ikke nær så meget som en traditionel robot. Og så er de meget nemme at lære at betjene, siger Ole Madsen, professor på Institut for Materialer og Produktion på Aalborg Universitet.

- Udover at måle positioner, kan deres robotter også måle kraften. Det vil sige, at de kan måle, når de rammer noget. Det er ligesom, når vi mennesker sætter to legoklodser oven på hinanden. Så kan vi mærke ved hjælp af følesans og kraft, hvornår legoklodserne siger klik og dermed passer sammen, fortsætter Ole Madsen.

I 2015 blev Universel Robots solgt for cirka 2,3 milliarder kroner til amerikanske Teradyne. Amerikanske investorer har også fået øjnene op for andre virksomheder i Robo Valley, blandt andet Onrobot, der producerer griberedskaber til robotarmene.

Ifølge direktøren for Innovationsfonden, Peter Høngaard Andersen, er der stort fremtidspotentiale i de fynske teknologier:

- I de seneste 10 år har det fynske roboteventyr for alvor taget fart. I dag beskæftiger automatisering mere end 2000 mennesker på Fyn, og det tal forventer jeg kun vil stige i fremtiden.

Han bakkes op af professor Ole Madsen:

- Jeg tror, vi også kommer til at se de her robotter uden for det industrielle miljø. De bliver små hjælpere, der tager en del af det kedelige arbejde.

GOM X3 er navnet på en af GomSpaces nanosatellitter. (Foto: Norman Kuring © Gomspace)

2. Små satellitter kan overvåge fly og skibe

Den er på størrelse med en kaffekande og har en levetid på cirka et år.

En såkaldt nanosatellit er både billig at bygge og nem at sende ud i rummet. Og så kan den huse instrumenter til videnskabelige eksperimenter eller til indsamling af data.

En af de førende producenter af nanosatellitter er danske GomSpace. Deres satellitter kan blandt andet bruges til at overvåge fly og skibe.

- De her satellitter er hurtige at lave. Der går ikke lang tid, fra idéen opstår, til satellitten sendes op. Vi snakker efterhånden kun et halvt til et helt år, siger Jens Dalsgaard Nielsen, der er leder af programmet for studentersatellitter på Aalborg Universitet.

Han tror, at der i fremtiden kommer mange flere efterspørgsler på små satellitter:

- Markedet for den her type satellitter er i kraftig stigning. For få år siden, blev der sendt relativt få af dem ud i rummet. I dag snakker vi flere hundrede, siger Jens Dalsgaard Nielsen.

Ifølge Peter Høngaard Andersen fra Innovationsfonden kan det få stor betydning for GomSpace:

- GomSpace er godt på vej til at vende op og ned på et marked, som de milliarddyre geostationære satellitter hidtil stort set har haft i fred. Går vinden i den rigtige retning for GomSpace, åbner det hidtil usete muligheder for global kommunikation, siger han.

De danske virksomheder Space Inventor Aalborg og satlab.com producerer også nanosatellitter.

Den danske astronaut Andreas Mogensen testede et dansk vandfilter fra virksomheden, da han var i rummet. (Foto: Picasa © ESA)

3. Rent vand til astronauter

GomSpace er ikke den eneste virksomhed, der vil sende teknologi op i rummet. Danske Aquaporin arbejder på et specielt filter, der kan bruges i systemer, som renser spildevand og urin på blandt andet rumstationen ISS.

Det er nemlig dyrt at sende vand op på stationen, og derfor er astronauterne ombord nødt til at genbruge så meget vand som muligt.

Det særlige ved virksomhedens filter er, at den kopierer naturens måde at filtrere vand på. Aquaporin er navnet på en vandrensningsmolekyle, der sidder i cellemembraner og filtrerer vand overalt i naturen.

- De er ekstremt effektive og er udviklet gennem milliarder års evolution, siger direktør og stifter Peter Holme Jensen.

- Vi har så udviklet en teknologi, der kan tage de her molekyler og producere dem. Og så tager vi det et skridt videre og putter det over i kunstige cellemembraner, fortsætter han.

Aquaporin tester nu deres filter i rummet for at finde ud af, hvordan det fungerer i vægtløs tilstand. Det var blandt andet en af astronauten Andreas Mogensens opgaver, da han var på ISS for nogle år siden.

- Det er en proces, der tager flere år. Det skyldes logistikken, og så fordi, at der kun kan testes få ting ad gangen på rumstationen, siger Peter Holme Jensen.

Peter Høngaard Andersen fra Innovationsfonden forklarer, at der er store forventninger til Aquaporin:

- I Danmark pumper vi drikkevand direkte op fra undergrunden. Det er imidlertid en luksus, som rigtig mange lande ikke har. Det skaber et stort potentiale i at rense og begrænse vandforbrug, og her er Aquaporin et af de firmaer, der er meget store forventninger til.

Innovationsfonden er en fond under Uddannelses- og Forskningsministeriet. De støtter dansk forskning og løsninger, der i fremtiden kan skabe vækst i landet. Her er fem bud på danske teknologier, der former fremtiden ifølge Innovationsfonden:

Store møller giver mere strøm, og derfor forsøger man at forlænge vingefanget. De første vindmøller, Danmark eksporterede, havde cirka syv meter lange vinger. I dag er de ofte 70 meter lange. Virksomheden LM Wind Power har sammen med DTU og Innovationsfonden udviklet verdens største møllevinge. Snart vil der være vinger på 100 meter.

Selvom droner er blevet populære, er deres brug stadig begrænset. Især fordi piloten stadig skal have øjenkontakt med den, for at kunne styre sin drone. Men på Syddansk Universitets dronecenter er man ved at udvikle droner, der kan flyve på egen hånd. Så kan droner bruges til for eksempel at inspicere vindmøller til havs og kontrollere, om skibe langs kysterne lever op til miljøkrav.

De færreste af os tænker over, at planterødder er afgørende for menneskets fødevareproduktion. Hver dag hiver planter millioner af liter vand op fra den dybe jord, og når tørken rammer, er der brug for stærke planter, der kan holde på de vigtige næringsstoffer. Flere danske eksperter forsøger at udvikle planter med dybere og stærkere rødder, der er robuste over for tørkeperioder og stress.

Virksomheden Unity har - med en base i en dansk kælder - skabt en platform, som i dag bruges i udviklingen af en tredjedel af verdens mest populære 2D- og 3D-spil. Innovationsfonden fremhæver også en ny generation af danske computerspil, der skaber unikke kunstneriske udtryk, som for eksempel Bedtime Digital Games. Samtidig er virksomheden Labster på vej til at skabe en revolution i undervisningen med Virtual Reality.

Mennesker er forskellige. Derfor reagerer vi ikke ens på den samme medicin. Ifølge Innovationsfonden vil personlig medicin potentielt åbne for en fremtid, hvor samfundet til enhver tid kan tilbyde den optimale behandling til den enkelte patient og dermed også kunne forebygge en række alvorlige sygdomme. I Danmark er der et stærkt biotech-miljø, der arbejder med den personlige medicin.

(Kilde: Innovationsfonden)

Facebook
Twitter