Robotter kan nu lugte og mærke (næsten) ligesom mennesker

Sanserne er nødvendige, når robotter skal begå sig i menneskets kaotiske verden.

Her arbejder en robot side om side med mennesker i Tokyo. Sansende robotter kan gøre en forskel både i industrien og i hjemmet. (Foto: Issei kato © Scanpix)

I Odense er firmaet AmiNIC ved at udvikle en ny robot, med en ganske særlig evne: lugtesans. Robottten skal bruges til at lugte til fisk og afgøre, om fisken er frisk eller ej. Det kan hjælpe restauranter og fødevareindustrien til kun at smide de råvarer ud, som er fordærvede.

På den anden side af Atlanten, i Cambridge, på MIT-universitets afdeling for IT og kunstig intelligens (AI), har forskere fokus på at lære robotter at forudse, hvordan hverdagsobjekter reagerer på berøring.

De to projekter er eksempler på, at der arbejdes på at give robotter menneskelige sanser.

Udviklingen af menneskelignende robotsanser kræver både ny hardware og nye udviklinger inden for AI. Og den har potentialet til at revolutionere, hvordan robotter færdes omkring os mennesker.

Robotter kender ikke menneskets verden

Når du kigger på et håndklæde eller en kaffekop, ved du intuitivt, hvordan den ting vil føles. Hvilken type overflade tingen har, og om den går i stykker, hvis du taber den på gulvet.

De spørgsmål kender vi mennesker svaret på, fordi vi har omgivet os med kopper, håndklæder og en masse andre ting, der ligner dem, hele vores liv.

Men for robotter er det anderledes. De har ingen erfaring med verden omkring dem, fordi de ikke besidder hverken sanser, hukommelse eller erkendelser.

Den del, der handler om at sanse, skal nyudviklet sensorteknologi ændre på.

Ny sensor giver følesans

MIT's GelSight-sensor skal nemlig lære robotter at føle. På MIT er sensoren monteret på en robotarm beregnet til industriformål.

GelSight-sensoren bruger et kamera og en gummibelægning, der former sig efter overfladen på den ting, den rører, til at bestemme overfladen på objektet. På den måde kan den føle omkring hundrede gange mere præcist end en menneskefinger, mener forskerne.

Udviklingen inden for denne slags sensorteknologi er afgørende for at skabe sansende maskiner, siger Troels Oliver Vilms Pedersen, programchef på Teknologisk Institut og ekspert i robotteknologi.

- Den (MIT's sensor, red.) er et eksempel på, at man får nogle robotsanser til rådighed, som man ikke havde tidligere.

De nye robotsanser er ifølge ham en del af en generel udvikling, hvor sensorer bliver både bedre, mindre, billigere, og giver helt ny funktionalitet som f.eks. lugtesans.

AI skal være robotternes erkendelse

At give robotter menneskelignende sanser løser kun en del af problemet. For uden viden om verden omkring dem, kan robotterne ikke løbende blive bedre til deres opgaver.

Den udfordring vil MIT's forskere løse ved hjælp af kunstig intelligens. Forskerne har optaget 12.000 videoer af værktøj, tekstiler og andre hverdagsting, som gennem et AI-system bliver robottens erfaringsgrundlag.

- Ved at kigge på en scene (fra videooptagelserne, red.), kan vores system forestille sig, hvordan det føles at røre en overflade eller en skarp kant, udtaler Yunzhu Li, som er ph.d.-studerende på MIT.

Når forskellige typer teknologi, som f.eks. sensorteknologi og kunstig intelligens, smelter sammen, kaldes det teknologisk konvergens. I takt med at konvergensen realiseres, åbnes der op for nye brugsscenarier, også uden for industrirobotternes domæne.

Sanserne kan give os robotassistenter derhjemme

Ud over robotter i industrien, vil ny sensorteknologi og andre teknologiske fremskridt med tiden kunne give os langt bedre robotter, der hjælper os i hjemmet.

Den robottype kaldes servicerobotter, og i dag løser de typisk enkeltstående opgaver, som vi kender det fra f.eks. robotstøvsugeren. Men de kommer til kort, når de skal løse mere varierede opgaver, selvom det er simple opgaver for os mennesker.

Det kan være at tømme en opvaskemaskine, som har forskelligt indhold fra gang til gang, eller sætte på plads i køkkenskabe, der også har skiftende indhold.

- Miljøerne i vores hjem er ultradynamiske, og det begrænser, hvad robotterne kan. Efterhånden som teknologien modnes, vil det blive en game changer, for så kan de lære at begå sig i de dynamiske miljøer, fortæller Troels Oliver Vilms Pedersen.

Når sensorerne og den kunstig intelligens bliver god nok, vil det således være muligt at designe robotter som en slags assistenter, som dem vi kender fra science fiction-fantasier. Men selv om både sensorer og AI udvikler sig hurtigt, er vi mange år fra den fremtid, ifølge Troels Oliver Vilms Pedersen.

Der skal nemlig en ny form for roboterkendelse til. En erkendelse, hvor mennesker ikke længere behøver fodre robotten med videoklip eller andre data, men hvor robotten selv kan indsamle, strukturere og skabe et verdensbillede.

- De ville blive i stand til selv at bygge deres forståelsesverden op og søge viden, de intuitivt ville vide, at de kunne bruge i en kontekst, ligesom mennesker kan, siger han til DR.

Facebook
Twitter