Rumstationen: 20 år, slidt og færdig?

Den aldrende internationale rumstation ISS udløber snart. Vi har spurgt fire eksperter om, hvad der så skal ske.

Rumstationen ISS er blevet gammel. Måske for gammel?

400 kilometer over vores hoveder kredser et af de dyreste og mest ambitiøse internationale samarbejder i verdenshistorien. Den internationale rumstation ISS (International Space Station).

Og i det ydre rum er 20 år gammelt. Rummet slider særligt. Det internationale rum-samarbejde skal snart have en ny form.

Den officielle udmelding på nuværende tidspunkt er, at samarbejdet om ISS fortsætter frem til 2024. Men flere eksperter mener, at rumstationen kommer til at leve frem til 2028.

En af dem er Thomas A. E. Andersen, der er direktør i Danish Aerospace Company, den danske virksomhed, der leverer mest udstyr til ISS.

- NASA diskuterer med Kongressen og Senatet om, hvad der skal ske med ISS på langt sigt. De diskuterer ikke længere en dato, men "end of use", hvornår den ikke længere er brugbar. Alle lande er enige om, at den skal bruges så længe, det er teknisk muligt, siger han.

Snart for gammel og alt for dyr

Ifølge eksperterne er der forskellige grunde til, at verdens internationale rum-samarbejde står foran store forandringer. For det første fejrer de første moduler på rumstationen 20 års jubilæum i år, selvom de kun var designet til at holde i 15 år.

Der er altså en fysisk udløbsdato, som er ved at være nået.

En anden presserende årsag er, at det er meget dyrt at have en rumstation i kredsløb. Hvis landene bag vil noget andet, må ISS opgives, da rumstationen ellers stjæler for meget af rum-budgettet.

Og samtidigt har rumstationen måske udspillet sin videnskabelige rolle:

- Vi er ved at nå dertil, hvor vi har lavet alle de ting, der er oplagte på ISS i forhold til rumforskning, siger Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Instituttet.

Månen er springbræt til Mars

Jorden står op set fra månen. (© Nasa)

Alle fire eksperter er enige om, at Månen er et nødvendigt stop, inden det internationale samarbejde kan bevæge sig videre mod Mars, hvilket for mange er den ultimative drøm.

En tilstedeværelse på Månen er også i tråd med et internationalt samarbejde, der allerede eksisterer:

Projektet Lunar Gateway (Måneport red.) kan blive en realitet inden for de næste ti år. Her er der tale om en mindre rumstation, der skal være i kredsløb omkring Månen. Sådan en placering har flere fordele.

Det er blandt andet nemmere at sende ting videre ud i rummet fra Månen, da den ikke har særlig stærk tyngdekraft i forhold til Jorden:

- Det er meget billigere at sende ting ud i rummet fraMånen. Man skal bare bygge det deroppe, og så skal det være en permanent form for base deroppe, fortæller Tina Ibsen, astrofysiker ved Tycho Brahe Planetariet.

Kroppen i det dybe rum

Astronaut på rum-vandring. Vi kender kroppens reaktioner 400 km fra jorden, men hvordan reagerer vi, når vi kommer længere væk i længere tid? (© Nasa)

Rejser til Mars og længere ud i rummet kræver mere viden om, hvordan menneskekroppen reagerer.

Her har ISS måske udspillet sin rolle. For rumstationen kredser omkring Jorden i "kun" 400 kilometers højde - lige dér hvor atmosfæren stopper. Og her beskyttes rumstationen af Jordens magnetfelt mod solvinden og kosmisk stråling.

Derfor er der brug for at undersøge, hvordan kroppen reagerer i det dybe rum, endnu længere væk fra Jordens beskyttende favn.

Og selvom mennesket allerede har været på Månen, endda for snart 50 år siden, var det relativt korte ture igennem det dybe rum.

Vi ved endnu ikke, hvilken effekt en eventuel rejse tur retur til Mars vil have på menneskekroppen. En rejse som med nuværende teknologi vil tage mere end et år.

Samarbejde er nødvendigt

Selvom den internationale rumstation på et tidspunkt skal pensioneres, stopper samarbejdet ikke. Eksperterne er enige om, at det fortsætter og endda formentlig øges.

Hvor Kina tidligere har været uden for det gode selskab i forbindelse med for eksempel rumstationen, peger flere af eksperterne på, at kineserne formentlig bliver inviteret med i det nye samarbejde omkring en eventuel måne-station.

Rumfart og udforskningen af rummet er til tider hævet, både fysisk og diplomatisk, over de storpolitiske konflikter, der hersker hernede på Jorden.

15 lande samarbejder

I dag samarbejder 15 nationer om den internationale rumstation, og vejen frem er et lige så bredt samarbejde, mener eksperterne.

- Hvis vi vil til Mars eller lave en månebase, så er vi nødt til at samarbejde. Det er i alles interesse at slå pjalterne sammen, fortæller direktør for DTU Space, Kristian Pedersen.

Thomas A.E. Andersen, direktør for Danish Aerospace Company, stemmer i:

- Der er ingen tvivl om, at de (kineserne red.) nok skal komme med I samarbejdet, for ingen har råd til at gøre det alene, siger han.

Samtidig er der en del uvisse faktorer, når det handler om storpolitik, penge og fremtiden.

10 år virker som lang tid, hvor der kan nå at ske meget. Men inden for rumfart er 10 år lige om hjørnet.

Holder længere end forventet

Hvordan ISS skal ende sine dage, når beslutningen endelig bliver taget, er også et af de store spørgsmål, når det gælder det internationale samarbejdes efterspil.

Her er der flere forskellige scenarier, der beskriver hvad rumstationen måske kan omdannes til, hvordan den kan bruges fortsat, og hvor længe det kan blive ved.

Som tidligere nævnt er de første moduler allerede over fem år ældre, end hvad de oprindeligt var designet til.

Men den russiske rumstation MIR holdt fire gange længere, end forskerne troede, så der er mulighed for forlængelse, mener Thomas A.E. Andersen.

Tina Ibsen fra Tycho Brahe Planetariet kan også forestille sig en ende uden fast bagkant:

- Når man taler om at styrte den ned, er det ærgerligt for alle, mener hun. Også med henblik på, at rumstationen har været så stor en investering.

Kommerciel fremtid

Ifølge Thomas A.E. Andersen bliver det sandsynligvis i privat regi, at rumstationen kan leve videre, muligvis helt frem til 2030’erne.

NASA vil i den nærmeste fremtid udbyde forskellige docking-porte til kommercielle aktører som for eksempel Boeing, Bigalow Aerospace, Axiom og et par andre:

- Det er ikke noget, der skifter fra den ene dag til den anden, men de store ændringer inden for rumfart er den kommercielle del, som er på vej ind, fortæller Thomas A.E. Andersen.

Kristian Pedersen, direktør for DTU Space, er også interesseret i selve arbejdet med at få rumstationen ned, fordi det sprænger rammerne for robotters arbejde i rummet.

Det vil ifølge ham også kunne gøre os klogere på fremtidigt robot-arbejde på eksempelvis Mars.

- Jeg gætter på, man begynder at pille den fra hinanden efter, sidste astronaut har forladt den. Det har man ikke prøvet før, og det bliver en interessant udfordring, at få satellitrobotter til det, siger han.

Facebook
Twitter