Rusland vil trække sig fra Den Internationale Rumstation: 'De prøver at ramme Vesten, så hårdt de kan'

Beslutningen skyldes vestlige sanktioner, lyder det fra russerne.

Et mange års samarbejde i rummet mellem Vesten og Rusland ser nu ud til at stoppe. (Foto: ROSCOSMOS © Ritzau Scanpix)

I snart 25 år har der været fred mellem Rusland og Vesten i rummet.

Den Internationale Rumstation, ISS, har fungeret som et fredsprojekt på tværs af nationaliteter og i videnskabens tjeneste.

Men nu ser rumsamarbejdet mellem Rusland og Vesten ud til at have nået enden.

I hvert fald ifølge generaldirektøren fra det russiske rumagentur Dmitry Rogozin. Han har meldt ud, at Rusland vil trække sig fra ISS og dermed stoppe al samarbejde med NASA og ESA (det europæiske rumagentur) i den forbindelse.

Rusland vil informere deres partnere på ISS om beslutningen med et års varsel ifølge Dmitry Rogozin. Hvornår det sker, meldes der ikke noget om.

Ifølge mediet Bloomberg vil Rusland trække sig ud på grund af Vestens hårde sanktioner mod landet som følge af invasionen i Ukraine.

- Det er virkelig ærgerligt, fordi det her projekt har vitterligt været et fredsprojekt. Og Rusland har været en god partner, siger John Leif Jørgensen, der er professor og afdelingsleder på DTU Space.

- Der er flere sider i det. Rusland føler ikke, de får noget ud af at være med mere. Og så forsøger de at ramme Vesten, så hårdt de kan ved at prøve at bryde mange af de ting, som er en fordel for os, fortsætter John Leif Jørgensen.

Russerne holder stationen oppe

NASA har tidligere meldt ud, at de først vil pensionere rumstationen efter 2030. Planen er til den tid at styrte den kontrolleret ned i Stillehavet.

Det betyder, at de nu ser ud til at skulle finde en ny løsning på alle de opgaver, som russerne stod for i forbindelse med projektet.

- Vi kan ikke lade ISS gå ned på grund af russerne. Det vil amerikanerne heller aldrig gå med til. Så de skal nok holde den i gang. Men det bliver en udfordring at overtage de jobs, som russerne stod for. Det gjorde russerne sådan set rigtig godt, siger John Leif Jørgensen.

I grove træk er der tre problemer, USA, ESA og Japan, som også er med i samarbejdet, nu ser ud til at skulle finde en løsning på.

For det første vil Vesten ikke længere kunne sende astronauter op til stationen via russiske raketter. Det er dog ikke det store problem længere, da det amerikanske firma SpaceX, som pioneren Elon Musk står bag, nu også kan fragte astronauter til stationen.

Den Internationale Rumstation bliver brugt til at udføre forskellige videnskabelige eksperimenter, blandt andet om, hvordan menneskekroppen ændrer sig ved at være en tur i rummet. Her ses den amerikanske astronaut Scott Kelly, som var på stationen fra 2015 til 2016. (Foto: Nasa © Scanpix Denmark)

Derudover mister stationen sine redningskapsler, som russerne har lavet.

- Dem er der ikke en direkte erstatning for. Vi har kapsler, men de passer ikke til dockingstationerne. Derfor skal der bygges nogle nye, dyre tilkoblinger, altså dockingstationer, hvor de her kapsler kan sidde, siger John Leif Jørgensen.

Og så skal der findes en løsning på at holde ISS i kredsløb om Jorden.

Russiske fartøjer sørger nemlig for at holde stationen fast i kredsløbet ved at booste stationens bane nogle gange om året.

Da stationen befinder sig i en meget lav bane om Jorden, bliver den nødt til at blive boostet med jævne mellemrum, forklarer Anja C. Andersen, der er astrofysiker ved Københavns Universitet til P1 Morgen:

- Holder man op med at sørge for, at den holder højden, vil konsekvensen være, at den langsomt ryger ned mod Jorden, og når den så rammer Jordens atmosfære, bliver den bremset så meget op, at den vil styrte ned, siger hun.

Elon Musk har meldt ud, at SpaceX kan overtage alle Ruslands arbejdsopgaver, heriblandt at booste stationen, hvis det bliver nødvendigt.

Anja C Andersen tror også, at problemet nok skal blive løst:

- Mon ikke det nok skal lykkes. Men problemet er, at når de (Rusland, red.) trækker sig, så trækker de også deres penge. Så det kommer kun til at ske, hvis de lande, som er tilbage, betaler det, som kommer til at mangle.

Danske Andreas Mogensen skal besøge rumstationen for anden gang i sit liv i 2023 eller 2024. Hvorvidt russernes beslutning om at trække sig fra samarbejdet påvirker danskerens kommende mission vides endnu ikke. (Foto: Stephane © CORVAJA © ESA)

Vil bygge deres egen rumstation

Selvom det russiske rumagentur siger, at de vil trække sig på grund af sanktioner mod Rusland, mener John Leif Jørgensen, at det nok alligevel ville ske før eller siden.

- Allerede for et år siden advarede Putin om, at de ville trække sig inden 2024, siger han.

I modsætning til USA, Europa og Japan har Rusland nemlig ikke i samme grad formået at udnytte stationen til videnskabelige eksperimenter. Derudover vil russerne gerne have tingene til at gå hurtigere, forklarer John Leif Jørgensen:

- Det går afsindigt langsomt, når man skal have udstyr op på ISS. Det hele skal igennem sikkerhedsvurderinger, som sørger for, at tingene ikke går i stykker eller skader astronauterne. Russerne vil gerne have, at tingene går hurtigere.

Derfor har russerne nu planer om at lave deres egen station, som de vil bygge færdig i 2025.

Og det er bekymrende, ifølge John Leif Jørgensen. Han frygter nemlig, at russerne kan ende med at bruge deres station som en militærbase.

- Russerne vil bygge deres egen station, og de har været meget åbne om, at de vil have våbensystemer ombord. Amerikanerne vil jo typisk gøre det samme, når de hører, at de andre gør. Og så har vi kapløbet, hvor de store tabere bliver små, fredelige nationer som Danmark.

Russerne kan blandt andet, ifølge John Leif Jørgensen, lave systemer, der kan genere satellitter. I krigen i Ukraine lige nu får ukrainerne eksempelvis hjælp af amerikanske satellitter, der kan opdage kurs og retning på russiske fly.

- Forestil dig, hvis russerne havde noget, der kunne påvirke de amerikanske satellitter, så de på en eller anden måde ville virke dårligere. Det vil være rigtig skidt, siger han.